- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Cornelius, holl. Admiral, (1610-1666) - Everyman, »Enhver«, »Alverden«, Navnet paa en eng. Moralitet fra 15. Aarh. - Evesham, By i det vestlige England, Worcestershire, 23 km SØ. f. Worcester - Eviati (med Tilnavnet les bains), fr. Badested i Dept Haute Savoie - evictio (lat.), i romanistisk Retsvidenskab: at en Ting, som en Person har tilforhandlet sig, bliver ham fravindiceret af Trediemand - Evidement, Udtømmelse af sygt Væv, især Benvæv ved en Operation, der foretages med skarp Ske. - evident, det der for Bevidstheden staar som umiddelbart indlysende og utvivlsomt rigtigt - evige Fred, se Fredssagen. - evige Jøde ell. vandrende Jøde, paa Dansk Jerusalems Skomager; se Ahasverus. - evige Lys kaldes de Lamper, som i de rom.-kat. Kirker brænder foran det Alter, hvor den indviede Hostie opbevares. - evige Stad (lat. Urbs æterna), Navn for Rom, allerede officielt anvendt i 4. Aarh. - Evighed betegner i sin abstrakte Form en Modsætning til Tiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skibe og gjorde et anseligt Antal Sørøverpriser.
Da Krigen mod England atter brød ud 1651,
kæmpede han tappert under Tromp og sin
Broder i de store Søslag mod Blake i Nordsøen,
1653 frelste han ved sin Konduite den holl.
Konvojflaade fra at falde i Englændernes
Hænder, men maatte kort Tid efter overgive sig
med sit Skib i synkefærdig Tilstand. For sin
Tapperhed avancerede han 1654 til
Schoutbynacht. 1659 ledsagede han sin Broder med en
Flaade, der hjalp de Danske mod Svenskerne,
overførte de danske Tropper fra Sjælland til
Fyn og blev for sin Virksomhed belønnet af
Frederik III. 1661-63 tjente han under
Admiral Rujter i Middelhavet og bestod ærefuldt
Kampe mod de barbariske Sørøvere; til
Belønning herfor forfremmedes han til Viceadmiral.
I det for Hollænderne saa uheldige Søslag i
Nordsøen 1665, hvor Admiralen van Wassenaer
sprang i Luften, udviste han en glimrende
Konduite og faldt det paafølgende Aar 11. Juni i et
andet stort Søslag, der varede 4 Dage, og hvor
han indtog en ledende Stilling som
Løjtnant-Admiral for Zeeland.
C. W.-S.

Everyman [’evəri-’män], »Enhver«,
»Alverden«, Navnet paa en eng. Moralitet fra 15.
Aarh., udg. af K. Goedeke (»E., Homulus und
Hekastus« [1865]) og W. C. Hazlitt (Dodsleys
Old Plays
[1874]); et stort Uddrag er trykt i
Alfred W. Pollard, English Miracle Plays,
Moralities, and Intertudes
(1890). Paa Grundlag af
en tysk Version »Jedermann« skrev den tyske
Digter Hugo von Hofmansthal sit Værk, der i
dansk fri Overs. af Johannes Jørgensen blev
opført paa det kgl. Teater 1915 som »Det gl. Spil
om Enhver«. (Litt.: T. Lundbeck, »Det
eng. Drama før Shakespeare« [Kbhvn 1890];
Logeman, Elkerlijk, a 15th Century Dutch
Morality
[Gent 1891]).
I. O.

Evesham [’i.v∫əm, ’ivzəm eller ’i.səm], By i
det vestlige England, Worcestershire, ligger i
Avons smukke Dal og er et vigtigt Knudepunkt
paa Great Western-Jernbanen, 23 km SØ. f.
Worcester. (1911) 8341 Indb. I Omegnen drives
Havebrug og Frugtavl, og E. har en betydelig
Handel med Agerbrugs- og Havebrugsprodukter.
Byen er vokset op omkr. et Benediktinerkloster,
der grundedes her i 8. Aarh. Af Klostret er nu
kun et got. Klokketaarn og enkelte andre Rester
tilbage. E. fik Stadrettigheder 1055. Den sendte
to Medlemmer til Parlamentet indtil 1867 og et
Medlem indtil 1885. Ved E. besejrede Prins
Edvard Simon af Montfort 4. Aug. 1265; Montfort
faldt paa Green Hill NV. f. E., hvor der er rejst
en Obelisk.
G. Ht.

Evian [e’via] (med Tilnavnet les bains),
fr. Badested i Dept Haute Savoie med 3271
Indb., udmærket smukt liggende ved
Genève-Søens sydlige Bred lige over for Lausanne, 380
m o. H. Byens to Kilder er kolde (12°),
krystalklare, indeholder lidt tvekulsurt Natron og
Kalk, men er meget fattige paa mineralske
Bestanddele, saa de næppe fortjener Navnet
Mineralkilder. De benyttes navnlig som
Drikkekure, taales p. Gr. a. deres ringe Mineralindhold
i store Doser, hvorved fremkaldes en kraftig
urindrivende Virkning, anvendes mod kroniske
Katarrer i Urinvejene og mod visse kroniske
Mavekatarrer. I Nærheden findes en svag
Jernkilde, fontaine d’Amphion. Tillige findes
store Badeanstalter med alle Slags Bade,
Massage, Gymnastik o. a. Stedet er stærkt søgt,
aarlig over 10000 Badegæster, har store
Hoteller, mondaint Badeliv. Sæson 1. Maj-15. Oktbr.
E. F.

evictio (lat.), i romanistisk Retsvidenskab
Udtrykket for det Forhold, at en Ting, som en
Person har tilforhandlet sig, f. Eks. købt, af en
anden, bliver ham fravindiceret (efter
Søgsmaal og Dom fratagen) af Trediemand. I dette
Tilfælde er da Sælgeren forpligtet til at
erstatte den brøstholdne Køber det Tab, han lider
ved, at Tingen saaledes er blevet ham frataget
(quanti ejus interest, rem evictam non esse).
Sælgerens Hjemmelsansvar - Forpligtelsen til
at tilsvare Køberen Tabet ved Eviktionen
(præstare evictionem) - er dog afhængigt af, at
Køberen under den af Trediemand til
Udlevering af Tingen mod ham rejste Proces rettidig
har underrettet Sælgeren om Processen ved en
litis denuntiatio og derved givet ham Opfordring
til at varetage sit og Køberens Tarv,
medmindre Sagen var saa klar, at Køberen maatte
foretrække godvillig at udlevere Tingen fremfor
at indlade sig i en haabløs Proces. Se i øvrigt
Vanhjemme1.
K. B.

Evidement [-’maŋ; fr. evid’ma], Udtømmelse
af sygt Væv, især Benvæv ved en Operation,
der foretages med skarp Ske.
E. A. T.

evident, det der for Bevidstheden staar som
umiddelbart indlysende og utvivlsomt rigtigt.
Tænkningens Historie viser, at der er
Antagelser, der paa ét Tidspunkt formentlig har haft
denne Karakter, som paa andre Tidspunkter er
blevet ansete for urigtige. Ubegrundede tilvante
Fordomme har ofte denne Karakter; deraf
følger ikke, at alt, der har denne Karakter, er
Fordomme, men kun, at man skal være paa sin
Post. Dersom der findes Forudsætninger, som
al Begrundelse hviler paa, antages det, at disse
for at det, der begrundes, skal synes
utvivlsomt rigtigt, selv maa staa som umiddelbart
indlysende og utvivlsomt rigtige.
Edg. R.

evige Fred, se Fredssagen.

evige Jøde ell. vandrende Jøde, paa Dansk
Jerusalems Skomager; se Ahasverus.

evige Lys kaldes de Lamper, som i de
rom.-kat. Kirker brænder foran det Alter, hvor den
indviede Hostie opbevares.
L. M.

evige Stad (lat. Urbs ætérna), Navn for Rom,
allerede officielt anvendt i 4. Aarh.

Evighed betegner i sin abstrakte Form en
Modsætning til Tiden, saaledes at man enten
tænker sig en Tilstand, der er forlænget i det
uendelige, ell. en saadan, der p. Gr. a. sin
Beskaffenhed er hævet over al Tidsbestemmelse.
Paa begge Maader har man i den kristne
Dogmatik anvendt E.’s Begreb paa Gud; dels har
man tænkt sig ham som den, der altid har
været og altid vil blive, medens Verden først er
blevet til i Tiden; dels har man hævet ham
ud over ethvert Forhold til Tiden i hans hele
Væsen og Virken. Der er imidlertid en Mangel
ved begge disse Bestemmelser. Den første
indeholder slet ikke nogen særegen
Værdibestemmelse og kunde for saa vidt ogsaa tænkes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free