Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eyck, Hubert (1370-1426) og Jan (o.1390-1441) van, Grundlæggerne af den nederlandske Malerskole - Eycken, Jean Baptiste van, belg. Historiemaler, (1809-1853) - Eyde, Samuel, norsk Ingeniør, Generaldirektør, (1866- ) - Eydtkuhnen, Flække i Preussen, Prov. Østpreussen, ligger 11 km Ø. f. Stallupönen ved den russ. Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1855-58]. [Disse Værker nu forældede]; W. H.
J. Weale, H. and J. v. E. [London 1908, et
Hovedværk]; Biografier af L. Kaemmerer
[1898, »Künstler-Monograph.« XXXV, Bielefeld]
og Voll [Strassburg 1900]; Kern, »Die
Grundzüge d. linear-perspektiv. Darstellung i. d. Kunst
d. Gebrüder v. E.« [Leipzig 1904]; J. Coenen,
Quelques points obscurs de la vie des frères v. E.
[Liège 1907]; Weale and Brockwell, H. and J. v. E. [London 1912]; Max
Friedländer, »Von E. bis Bruegel« [1916]).
A. Hk.
Eycken, [’æîkən; fr. æ’kæn], Jean
Baptiste van, belg. Historiemaler, f. 16. Septbr
1809 i Bryssel, d. smst 19. Decbr 1853. Elev af
Navez, uddannet paa Rejser 1837-39 i Frankrig,
Italien og Tyskland (Cornelius), Prof. 1839 ved
Akademiet i Bryssel, dyrkede fortrinsvis det
religiøse Maleri. Hovedværk: Vægmalerierne i
Notre Dame des victoires i Bryssel. Hans
Studier i Freskomaleri førte ham til ny Opfindelser
i denne Teknik.
A. Hk.
Eyde, [æ^idə], Samuel, norsk Ingeniør,
Generaldirektør, f. i Arendal 29. Oktbr 1866,
blev Reserveofficer 1886 (Major i Landstormen
1907), Diplomeksamen med Udmærkelse ved
Charlottenburg tekn. Højskole 1891, arbejdede
derefter i Tyskland, bl. a. ved Anlægget af
Elbe-Trave-Kanalen, opnaaede i Samarbejde med
den tyske Ingeniør C. O. Gleim 1897 1. Præmie
ved en international Konkurrence om Plan for
en Omordning af Kria Havne- og
Stationsforhold, havde 1898-1903, sammen med nævnte
Kollega, i Kria et Ingeniørfirma, der 1899 tog
3. Præmie ved Konkurrencen om Anlægget af
Kbhvn’s ny Centralbanegaard og i de flg. Aar
var planlæggende Ingeniører ved Stations- og
Havneanlæg i Sthlm, Göteborg, Helsingborg og
Malmö. Imidlertid var den Tanke at udskille
Kvælstof af Atmosfæren modnet hos E., og fra
1903 udarbejdede han i Forening med Prof. O.
K. B. Birkeland en af denne opfundet praktisk
Metode til ad elektrisk Vej i ubegrænset
Mængde at fremstille Salpeter af atmosfærisk Luft og
Kalk, det saakaldte Norge-Salpeter. Opgaven
blev genialt løst, tekn. ikke mindre end
teoretisk-videnskabeligt, og eventyrligt hurtig
lykkedes det E., med Støtte hos fremragende
Finanskræfter, at organisere en ny Storindustri
af imponerende Omfang, Rækkevidde og tekn.
Fuldkommenhed. Til dens Udnyttelse har han
efterhaanden dannet en Række meget
kapitalkraftige Selskaber, hvorved han er blevet
Norges uden Sammenligning betydeligste og mest
berømte Industriorganisator, med en i Landets
Næringsliv hidtil enestaaende financiel Magt og
Bet. som teknisk-industriel Foregangsmand. Da
denne Industri kræver Anvendelse af meget
store elektriske Energimængder, havde E. paa
Forhaand sikret sig og sine Medinteressenter
mange af Norges største Vandfald, for hvis
Udnyttelse ved omfattende
Vasdragsreguleringer og Udbygninger han dannede et særskilt
Selskab. Imidlertid var fra Juni 1903
Forsøgsdrift med Fremstilling af Norge-Salpeter
fortsat i stadig større Maalestok, indtil (Maj 1905)
den første virkelige Fabrik stod færdigbygget
ved Notodden i Telemarken. Den virkede med
2000 H. K. Sikkerhed for Metodens Brugbarhed
til Stordrift var dermed vundet, og E. kunde
nu skride til at realisere sine Planer om en ny
Storindustri med Støtte i det internationale
Pengemarked. 2. Jan. 1904 fik han stiftet »Det
norske Aktieselskap for elektrokemisk Industri.
Norsk Industrihypotekbank«, et
Financieringsforetagende, der efterhaanden har taget
Initiativet til ell. financielt støttet Løsningen af
mange industrielle Opgaver. 2. Decbr 1905
stiftedes det af E. personlig ledede »Norsk
hydroelektrisk Kvælstofaktieselskab«, opr. med
Kapital 7 Mill., fra 1913 udvidet til 72 Mill. Kr.
Dette Selskab grundlagde det første større
Salpeterværk, ved Notodden, beregnet paa
Udnyttelse af 40000 H. K., færdigt til Drift
Efteraaret 1907, i en Bygd, som dengang havde 400
Indb., men som 1917 er en By med 6600 Indb.
I Slutn. af 1911 begyndte de endnu langt
mægtigere Salpeterværker ved Rjukan i
Vestfjorddalen deres Drift med c. 130000 H. K., og 1916
blev den resterende Del af de øvre Rjukanfald
(»Rjukan II«) med yderligere c. 140000 H. K.
indvundet for denne Industri. E. har tillige
deltaget i Grundlæggelsen af adskillige andre
industrielle Foretagender af Bet., som 1912 »Det
norske Nitridaktieselskap« og Fabrikker i den
efter E. opkaldte E.-Havn, nær Arendal, for
Fremstilling bl. a. af Karborundum,
Ferrocilicium, og Aluminium samt 1915 af »Haaøen
(kemiske) Fabrikker«, hvilke 1917 gik op i
Trustselskabet »Norsk Sprængstofindustri, A/S.«.
Desuden har E. i de senere Aar interesseret sig
levende for Udviklingen af det norske
Landbrug, bl. a. ved som landbrugsteknisk
Foregangsmand at anvise Landets Bønder ny Veje
og Hjælpemidler. Til dette Øjemed har han i
de sidste Aar købt 11 sammenliggende Gaardbrug
i Jarlsberg, af hvilke han 1917 har dannet
et Storgods, hvor Maskindrift i stor Stil og ny
Metoder for rationelt Landbrug, ogsaa
omfattende Dyrkning af alle Slags Køkkenvækster,
skal prøves under skarp Rentabilitetsberegning
og videnskabelig Ledelse, hvis Erfaringer skal
gøres alm. tilgængelige. I et offentligt
Foredrag gav E. en nærmere Udredning af sit ovf.
antydede Agrarprogram og dettes
nationaløkonomiske Bet. I Anledning af E.’s 50 Aars
Fødselsdag 1916 skænkede »Norsk hydro« til
Nansen-Fondet 100000 Kr, at disponeres af dette
som et Særfond, knyttet til E.’s Navn, »til
Fremme af kem. og fysikalsk Forskning«. S. D.
afsløredes en Statue af E. paa Notodden.
K. V. H.
Eydtkuhnen [’a^itku.nən ellera^it’ kuinən],
Flække i Preussen, Prov. Østpreussen, ligger 11
km Ø. f. Stallupönen ved den russ. Grænse.
(1910) 5539 Indb. E. er den sidste tyske
Station paa Jernbanelinien fra Königsberg til Vilna;
den russ. Grænsestation er Wirballen. Under
Verdenskrigen gik Russerne ved deres første
Invasion i Østpreussen over Grænsen S. f. E.
6. Aug. 1914. 15 Aug. tog Tyskerne E. tilbage,
men maatte forlade Byen den flg. Dag.
Allerede ved Midten af Septbr maatte Russerne
dog rømme E. efter Slaget ved Tannenberg og
Ortelsburg.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
