Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faarekyllinger (Gryllidæ) er den ene af de Fam., hvori Orthoptera genuina inddeles - Faareleger, se Armeria. - Faaremaaned, se April. - Faareracer, se Faar. - Faaresyge, Parotitis epidemica (norsk Kusma), er en epidemisk optrædende Betændelse af Ørespytkirtlen (Parotis) - Faaretæge, se Pupipara. - Faareuld, se Uld. - Faarevejle, opvoksende Stationsby i det nordvestlige Sjælland, F. Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, c. 20 km NV. f. Holbæk - Faarevejle, Hovedgaard paa Langeland, S. f. Rudkjøbing paa en Halvø, opr. Ø, paa Vestkysten - Faarup, opvoksende Stationsby i Østjylland, F. Sogn, Nørhald Herred/Randers Amt, c. 14 km NV. f. Randers - Faarvang, opvoksende Stationsby i Østjylland, Tvilum Sogn, Gjern Herred, Aarhus Amt, henved 20 km NØ. f. Silkeborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. lever næsten alle mere ell. mindre i
Jorden, hvor de graver deres Huller og Gange;
deres Føde er overvejende, men ikke
udelukkende Planterødder; de tager ogsaa animalsk
Næring til sig. Fam. tæller navnlig i Sydeuropa og
i Troperne et ret betydeligt Antal Arter, der
næsten alle udmærker sig ved en gulbrun Farve,
betydelig Størrelse og for de tropiske Formers
Vedk. ofte ved et højst besynderligt Udseende.
I Danmark forekommer 2 Arter: Gryllus
domesticus (Husfaarekyllingen) samt Gryllotalpa
campestris (Jordkrebsen), af hvilke den sidste
kun undtagelsesvis og rimeligvis kun som
indført træffes i Norge. I Mellemeuropa optræder
Mark-F., hvis høje, skingrende Toner er
velkendte om Sommeraftnerne. Den er et ret
uskadeligt Dyr, da den opholder sig paa tørre,
sandede Jorder, paa hvilke der vanskelig lader
sig noget dyrke. Den angives en enkelt Gang
at være fanget paa Bornholm. Ikke mindre
velkendt er den navnlig i ældre Tid, i Bagerier,
gl. Bygninger etc., ogsaa hos os hyppige
Hus-F., der er noget mindre end foregaaende og
hører til de ret uskadelige Husinsekter.
Jordkrebsen er et stort, nøddebrunt
Insekt med mægtigt Forbryst og udmærkede
Gravepoter. Det er et overalt i Marker og
Haver særdeles skadeligt Dyr, som ved at afbide
Planternes Rødder navnlig i Parkanlæg kan
foraarsage særdeles betydelig Skade. Angivelser
om, at Jordkrebsen særlig skulde gennemrode
Jorden for Regnormens Skyld, er næppe
rigtige. Den flyver kun i Parringstidens
Sommernætter nu og da i korte Sæt over Jorden, men
tilbringer i øvrigt næsten hele sit Liv i denne.
Efter Parringen anlægger Hunnen en knap
nævestor Rede, tæt under Jordoverfladen,
glatter Væggene og forsyner den med fl.
Udførselsgange. I Reden lægger den derpaa 2-300 Æg,
og 3 Uger efter kommer Larverne, der meget
ligner de udvoksne Dyr, frem. De skifter Hud
4 Gange og overvintrer i 3. Hudskifte; det
udvoksne Dyr kommer frem i Maj og siges at dø
nogen Tid efter Æglægningen.
I større Parkanlæg ser man tit Jordkrebsens
ødelæggende Færd ved de store gule Pletter,
man hyppig iagttager i Græsplænerne; dette
skyldes de Steder, hvor Dyret har afbidt
Græsrødderne; paa slige Steder vil man ved at grave
ofte støde paa Rederne; hvor Jordkrebsen
optræder særlig forulempende, er netop
Ødelæggelsen af disse Reder med deres talrige Yngel
et af de bedste Midler til at faa Bugt med
Dyret.
C. W.-L.
Jordkrebs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>