Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareflynder (Fasciola hepatica), ogsaa kaldet Leverikte, er en stor 3 cm lang Ikte - Faarehund, se Hunde. - Faarekopper, se Kopper. - Faarekyllinger (Gryllidæ) er den ene af de Fam., hvori Orthoptera genuina inddeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cercarier fødes i Sommerens Slutning; har en
Snegl i Vintertiden Redier, fødes ikke
Cercarier, men andre (6-10) Redier, der saa atter
udvikler Cercarier. Af de omtalte 2 Sidekirtler
udskilles en hvid Kitmasse, som danner en
kuglerund Kapsel om Dyret; dette kan ske
inden i Redien, men i Reglen forlader
Cercarierne Sneglen og svømmer livligt om, til sidst
kryber de op paa Græsstraa og indkapsler sig
der. Kvæget faar nu Kapslerne i sig med
Græsset ell. med Snegle, hvori der kunde være
Redier med Kapsler i; Limnæa minuta har netop
for Vane at krybe op paa Planter, der rager op
af Vandet. I Dyrenes Fordøjelseskanal opløses
Kapslen, og Ikterne vandrer ofte i Mængde ind
i Galdegangene. Sammenrullede for at faa
bedre Plads trænger de ved Muskelbevægelser,
støttet af Skæltornene, ind i de mindre og
mindre Galdegange, og da de selv vokser stærkt,
anretter de frygtelige Ødelæggelser; Gangene
udvides til Hulrum med faste, ofte bruskede,
Vægge, Galden hindres i at flyde ud, og
Levermassen svinder, ofte er der næsten kun de
udvidede Galdegange tilbage, fyldte med Æg og
Ikter; man har fundet indtil 1000 i en
Faarelever; paa 5-6 Uger synes Ikten at naa
Kønsmodenhed, og Æggene viser sig i
Ekskrementerne. Sygdommen begynder under de unge
Ikters Indvandring i Slutn. af Sommeren;
indtil Jan. skyldes den mest forstyrret
Galdesekretion, hvormed følger Feber, Afmagring og Tab
af Ædelyst; derpaa begynder Svindet af
Leveren og Dannelsen af Vandsamlinger i
Bughule og Lunger. De fleste angrebne Faar dør i
Løbet af 2-6 Maaneder; lever de til Foraaret,
vandrer de fleste Ikter ud, og Helbredelse kan
indtræde, om end Leveren stadig vil være stærkt
forandret; hos Oksen er Sygdommen hverken
saa hyppig ell. saa farlig. Tabene ved denne
Snylter er meget store, især efter fugtige Somre;
i et Distrikt i Sydfrankrig et enkelt Aar 300000,
i England tidligere 1 Million om Aaret. F. er
udbredt over næsten alle tempererede Egne,
findes dog ikke paa Island ell. i store Dele af
Centralasien. Hos Mennesket er den fundet ikke
saa faa Gange, i Reglen en enkelt ell. nogle faa,
saa Angrebene var svage, undertiden i større
Mængde, og fl. Tilfælde har medført Døden.
Inficeringen skyldes formodentlig Nydelsen af
Salat ell. Brøndkarse. F. ernærer sig ikke af
Galden, men af Blodet, hvormed staar i
Forbindelse, at den oftere er fundet »forvildet« i
Blodkar, den er ogsaa fundet i Lungen,
sjælden i Tarmkanalen ell. Bughulen; unge
Distomer, fundne i Menneskets Øje, hører maaske
ogsaa herhen. Ved saa vidt muligt at holde
Faarene borte fra oversvømmede Græsgange,
kan Sygdommen stærkt begrænses, ligesom
Dræning vil være meget virksom. Leveren af
angrebne Faar bør tilintetgøres og muligt ogsaa
Ekskrementerne. Det anbefales ogsaa at bestrø
Engene med Salt ell. ulæsket Kalk, da herved
den spæde Yngel dræbes; det skal ogsaa hjælpe
at give Faarene Salt at æde.
T. K.
 |
| Faareflynder (nat. Størr.) |
|
| Foster. |
|
| Sporocyst. |
|
| Yngre Redia |
|
| Ældre Redia med Cercarier. |
|
| Cercaria (Haleikte). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
