Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faber, Nikolaj, Biskop i Odense, (1789-1848) - Faber, Peter Christian Frederik, dansk Telegrafdirektør og Forf., (1810-1877) - Faber, Peter Ditlev, dansk Præst og landøkonomisk Forf., (1768-1847) - Faber, Stapulensis Jacob (Jacques Lefévre d'Etaples), fr. Humanist og Teolog, (c.1455-1536) - Faber, Viggo Sigurd Valdemar, dansk Sparekasseinspektør, (1828-1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faber, Nikolaj, Biskop i Odense, Broder
til ovenn. F. F., f. 19. Juni 1789 i Odense, d.
smst. 15. Maj 1848; Student 1807, cand. theol.
1811, underviste derefter i Kbhvn, var Adjunkt
ved Metropolitanskolen 1813-14; men for at
skaffe Udkommet til sig og sin Familie tog
han Plads paa sin Broders Købmandskontor,
skrev der en Afh. for den filos. Doktorgrad
(1817). Efter forgæves at have søgt forsk.
Embeder blev han 1820 Sognepræst i Allested og
Vejle paa Fyn, 1826 i Middelfart og Kavslunde,
1830 ved Skt Knud i Odense og Stiftsprovst og
1834 Biskop over Fyns Stift. 1826 blev han Dr.
theol. F. var en selvstændig Natur, men uden
nogen fremragende Dygtighed. Han vilde en
konservativ Fremskridtsbevægelse inden for
Statskirken. Udgav »12 Prædikener« (1825),
skrev om Almueskolen (1832) og om
Bibellæsninger (1834).
L. M.
Faber, Peter Christian Frederik,
dansk Telegrafdirektør og Forf., f. i Kbhvn 7.
Oktbr 1810, d. smst. 25. Apr. 1877. Han blev
Student 1827 og polyteknisk Kandidat i
Naturvidenskab 1840, virkede derpaa i Selskabet for
Naturlærens Udbredelse og beskæftigede sig meget med
den da opfundne Anvendelse af Galvanismen i
Industriens Tjeneste (Galvanoplastik, galvanisk
Forgyldning o. s. v.). 1842-43 foretog
han en Udenlandsrejse, støttet af den
Reiersen’ske Fond og det Thott’ske Legat.
Hjemkommen blev han Fuldmægtig ved Mønten, 1845
Inspektør ved polyteknisk Læreanstalt og 1851
Justermester for endelig 1852 at blive
konstitueret og 1853 fast ansat som Danmarks første
Telegrafdirektør, en Stilling, han indtog til sin
Død. Den 1854 aabnede Ledning var 580 km.
Under ham voksede Ledningernes Længde til
over 7500 km. Hans Navn er imidlertid knyttet
til andet end til det danske Telegrafvæsen. Fra
sine glade Studenteraar, der fortsattes af ham
som Alumnus paa Borch’s Kollegium (1841-44),
var han en i Studenter- og Kunstnerkredse
kendt humoristisk Forf. og Visedigter. Flere
Studenterkomedier, som f. Eks. »Stegekælderen
ell. den fine Verden«, skyldes ham, der ogsaa
bearbejdede nogle paa Kasino opførte Sangspil,
»Luftens Datter« o. s. v. Mellem hans mange
Viser er navnlig »Tivolivisen« kendt, og han er
blevet berømt ved »Den tapre Landsoldat«, som
han til Melodi af Emil Horneman skrev
umiddelbart efter, at Indkaldelsesordrerne var
blevne udstedte i Slutn. af Marts 1848. Den satte sig
straks fast i og uden for Hæren og blev den
mest folkelige Sang i Danmark.
(C. N.). M. G.
P. C. F. Faber. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>