Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikindustri er i Nutiden i al Alm. den herskende industrielle Bedriftsform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er tidligst fremkommet inden for Handelen, og
navnlig er Storhandelen fra første Færd et
rendyrket, privatkapitalistisk Erhverv, hvor
Formaalet og den drivende Kraft er den
økonomiske Gevinst, der derved kan erhverves. I den
merkantilistiske Periode havde Kapitalen
navnlig i den oversøiske Handel haft et
udbyttebringende Virksomhedsfelt, men ved Siden heraf
begyndte ogsaa allerede tidligt Industrien at
drages ind under dens Herredømme.
Efterhaanden som Samfærdselsmidlerne forbedredes,
og Markedet udvidedes, overtog Købmændene
Afsætningen af Haandværkets Produkter, og
jævnsides hermed mistede Haandværkerne
deres Selvstændighed og forvandledes til
Hjemmearbejdere, der for Købmændenes Regning
fremstillede Varer af Raastoffer, som denne
leverede. Desuden havde Kapitalen ogsaa alt forud
for Maskinteknikkens Fremkomst paa visse
Felter skabt forholdsvis betydelige industrielle
Virksomheder med et ret stort Antal Arbejdere
(f. Eks. Minedrift, Skibsbyggeri, Glas-, Lervare-,
Papirfabrikker, Bryggerier m. v.), men nu først
fik denne Udvikling Fart. Til Udnyttelse af de
ny tekniske Opfindelser groede Fabrikkerne
frem, og F. erobrede det ene Omraade efter det
andet af det industrielle Marked, samtidig med,
at den i Tidens Løb mere og mere udviklede
sig til Storindustri.
Man har p. Gr. a. den Pludselighed, hvormed
alt dette brød frem i England i Slutn. af 18.
Aarh., karakteriseret det skete som en
industriel Revolution, og om end dette Udtryk ikke
er helt dækkende, efter som der dog kun var
Tale om en, ganske vist meget væsentlig,
Fremskyndelse af en alt foreliggende Udvikling,
sætter dog denne Periode et saa tydeligt Skel, at
Betegnelsen kan forsvares. Det er dog langtfra
saaledes, at den tekn. Udviklings Tempo i Tiden
derefter er sagtnet. Gennembrudsperioden er
snarere i saa Henseende at betragte som et
indledende Tidsafsnit, hvis Karakterpræg siden er
fastholdt og uddybet. Uddybet ogsaa
derigennem, at den videnskabelige Opdagelse mere og
mere er traadt ind som Grundlag og
Udgangspunkt for det tekn. Fremskridt; dette er nu ikke
i samme Grad som før et mere tilfældigt
Udslag af den praktiske Mands Opfindsomhed, men
mere et bevidst Resultat af Forskningen og det
videnskabelige Eksperiment. Under den senere
Udvikling af F. har Videnskaben derfor mere
umiddelbart spillet en Hovedrolle, og dette
bliver mere og mere fremtrædende. Det mest
iøjnefaldende Eksempel er her den elektriske
Kraft og dens Anvendelse. Maaske mindre
iøjnefaldende, men mere omfattende og
gennemgribende i sine Virkninger har Videnskaben
paavirket den industrielle Udvikling gennem sine
kemiske Opdagelser, ikke blot m. H. t.
Skabelsen af selve den kemiske Industri, hvis
Erobringer er mangfoldige, men paavirkende mere
ell. mindre hver eneste Gren af den
moderne F.
Økonomisk set har den første og umiddelbare
Følge af F.’s Udvikling været en enorm
Forøgelse af Produktionen til væsentlig billigere
Priser, en Masseproduktion for Masserne.
Derved er en Mængde Artikler, som tidligere alene
tilhørte de velhavende Klassers Forbrug,
kommet inden for de brede Lags Rækkeevne, og
den stærkt voksende Afsætning, som dette har
haft til Følge, har atter øvet en mægtig
befordrende Indflydelse paa Udviklingen af F. Opr.
ved F.’s Fremkomst skete dette nærmest paa
Bekostning af Hjemmeindustrien
(hjemmearbejdende Haandvævere), og dette er ogsaa senere
fortsat paa fl. Omraader, omend ganske vist
Hjemmeindustrien stadig i adskillige Lande
spiller en meget væsentlig Rolle (se
Hjemmeindustri). - Men dernæst er efterhaanden
en Mængde Artikler fra det daglige Forbrug,
som tidligere tilvirkedes rundt om i Hjemmene
som Husflid, i stigende Grad blevet Genstand
for fabriksmæssig Fremstilling, enten som
Hjemmeindustri (f. Eks. navnlig
Beklædningsgenstande) ell. gaaet over til F. (Brød og Øl,
vævede Varer, Sæbe og Lys, forsk. Redskaber m.
m.). Derved indskrænkedes det huslige Arbejde
mere og mere. Ogsaa Kvinderne tvinges nu ud
paa Arbejdsmarkedet til Deltagelse i det
erhvervsmæssige Arbejde, og dette gælder ikke
blot Arbejderklassens Kvinder, der navnlig
optages af F., men ogsaa de mere velhavende
Klassers Kvinder, der fortrinsvis har fundet
Beskæftigelse paa Kontorer og i Butikker. Den
Overflod af kvindelig Arbejdskraft, som denne
Udvikling ret pludselig har afsat, har ikke
kunnet undgaa ofte at medføre socialt set ret
uheldige Tilstande saavel i Henseende til de
Arbejdsmuligheder, der staar aabne, som til de
Vilkaar, der bydes. - Mere end F.’s Erobringer
fra Hjemmeindustrien og Husfliden falder dog
dens Fortrængelse af Haandværket i Øjnene.
De gl. Haandværksfag er som Helhed næsten
overalt i stærk Tilbagegang, ja er delvis
allerede helt forsvundne, som f. Eks. her i Landet
Drejer-, Træsko-, Kobbersmede-,
Hattemagerfaget o. s. v., medens der dog paa den anden
Side stadig kan paapeges væsentlige Omraader,
hvor Haandværket endnu synes at kunne
hævde sig, ja maaske endogsaa tilbageerobre en
Del af det tabte (se Haandværk). -
Glemmes maa det dog i denne Forbindelse heller
ikke, at der findes en Række ny Industrier, der
lige fra deres Fødselstid har været
fabriksmæssigt drevne, hvorved der altsaa er tilført F. et
Virksomhedsomraade, som ikke er erobret fra
nogen; dette gælder saaledes alle de Industrier,
der er opstaaede i Tilknytning til Elektriciteten,
Margarineindustrien, en lang Række kemiske
Industrier o. s. v.
Paa et andet meget væsentligt Omraade
indtraadte der, jævnsides med at F. mere og mere
antog storindustrielt Præg, betydningsfulde
sociale Forskydninger, nemlig m. H. t.
Arbejdsforholdene. Medens Haandværksmesteren deltog
i Arbejdet sammen med sine Svende og
saaledes socialt set kun lidet hævede sig over dem,
men kun i Alder og Erfaring var forud for dem,
og Svendene paa den anden Side havde
rimelig Udsigt til, naar Tiden kom, selv at blive
Mestre, stiller dette sig under F. helt
anderledes. Her staar nogle faa Driftsherrer eller
Fabrikanter over for den hele Arbejderklasse,
og mellem dem befinder sig en dyb social Kløft,
som det kun er givet yderst faa at overskride.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
