Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikindustri er i Nutiden i al Alm. den herskende industrielle Bedriftsform - Fabrikingeniør kaldes de Ingeniører, uddannede ved Polyteknisk Læreanstalt, hvis Hovedfag er Kemiens tekniske Anvendelse - Fabrikinspektion, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. - Fabriklovgivning, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. - Fabrikmester (Søv.) en tidligere Betegnelse for den øverste tekn. Leder paa 662 Orlogsværftet - Fabrikplanter, Planter, der afgiver Raamateriale for Fabrikvirksomhed - Fabriks- og Handelsmærker, se Varemærker. - Fabriksparekasse, se Sparekasse. - Fabriksygekasse, se Sygekasse. - Fabriktilsyn, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. - Fabrikvask, se Uld. - Fabris, Emilio de, ital. Arkitekt, (1808-1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der kræves i Nutiden af en Driftsherre ikke
blot en omfattende Uddannelse, men først og
fremmest en betydelig Kapital, som den
besiddelsesløse Arbejder kun under ganske
særlige Omstændigheder vil kunne tilvejebringe.
Resultatet er derfor ogsaa blevet et skarpt
Modsætningsforhold, en dyb Følelse af modsatte
Interesser, der ikke sjældent faar de to Parter
til at glemme det Baand af fælles Interesser,
der trods alt holder dem sammen. Opr. var
Driftsherrerne i dette Forhold Arbejderne
overlegne, men efterhaanden har Arbejderne
gennem Sammenhold og ved deres Organisationers
Hjælp arbejdet sig frem til
Medbestemmelsesret ved Fastsættelsen af Arbejdsvilkaarene,
hvilket da paa den anden Side har medført stærke
Brydninger, der ofte ikke forløber uden
Anvendelse af økonomiske Magtmidler (se
Arbejderspørgsmaalet og
Arbejdsstridigheders Bilæggelse). De sociale
Ulemper, der er knyttede til F., særlig over
for Arbejderklassen, skærpedes under dens
Fremkomst end yderligere derved, at
Statsmagten i Overensstemmelse med den da gængse
Samfundsopfattelse overlod Udviklingen fri Bane
uden at søge dens Udvækster begrænset.
Efterhaanden ændredes dog dette, først og fremmest
og tidligst til Bedring af de hygiejniske
Vilkaar, som F. under sin første Udvikling bød
Arbejderne (se Arbejderbeskyttelse).
(Litt.: G. Bang, »Kapitalismens
Gennembrud« [1902]; F. Pio, »Den fri Konkurrences
Gennembrud i England« [1902]; Ashley, An
introduction to english economic history and
theory [1888 og 1893]).
K. R.-H.
Fabrikingeniør kaldes de Ingeniører,
uddannede ved Polyteknisk Læreanstalt, hvis
Hovedfag er Kemiens tekniske Anvendelse. Ordet
er først indført som Betegnelse for den
tilsvarende Studieretning ved Polyteknisk
Læreanstalt 1894. - Paa Orlogsværftet kaldes nogle
af de ledende Teknikere under
Fabrikafdelingen for F. (f. T. 3). Stillingen (se
Fabrikafdelingen) blev oprettet 1909 og F. kom
til at erstatte Benævnelserne: Skibbygmestre
samt Overmaskinmester.
H. E.
Fabrikinspektion, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning.
Fabriklovgivning, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning.
Fabrikmester (Søv.), en tidligere
Betegnelse for den øverste tekn. Leder paa
Orlogsværftet. Stillingen oprettedes 1692 og besattes
med den i Udlandet uddannede Olaus
Judicheer, der var den første danske Mand,
som lagde virkelig videnskabelige Principper til
Grund for Skibskonstruktionen. Efter
Judicheer’s Afgang ansattes Kaptajn-Løjtnant K.
N. Benstrup som F. 1729 og efter denne en
Række fremragende Mænd: Thurah, Barbi,
Andreas Gerner, Henrik Gerner, Krabbe, Stibolt
og Hohlenberg, der fra Midten af 18. Aarh.
bragte Skibsbygningen ind i et fast Spor til
Gavn for vor Flaades Udvikling. 1855
ophævedes Stillingen, der nærmest svarede til den,
som Direktøren for Skibbygning og
Maskinvæsen nu beklæder.
H. E.
Fabrikplanter, Planter, der afgiver
Raamateriale for Fabrikvirksomhed, og som i
overvejende Grad dyrkes i dette Øjemed. Af forsk.
Grunde kan der dog ikke drages nogen skarp
Grænse for denne Kategori af Planter. Som egl.
F. kan nævnes Olieplanterne, saasom
Raps, Rybs, Solsikke, Dodder, Madia, Ricinus
o. s. v., Spindeplanterne, som Hør,
Hamp, Bomuld, Jute o. fl., endvidere
Sukkerroer, Sukkerrør, Tobak, Cikorie, Kakao o. m. a.
Til en vis Grad kan Kartoflen regnes med til
F., idet den afgiver Raastof til talrige
Fabrikker for Tilvirkning af Stivelse, Brændevin og
Druesukker. Kornarterne udgør som bekendt
Grundlaget for den vigtige Mølleindustri, for
Bryggeri og Brændevinsbrænderi, for
Tilvirkning af Brød, Stivelse, Makaroni o. m. a. mere
ell. mindre fabriksmæssig fremstillede Produkter,
men plejer dog ikke at indbefattes under F.,
hvilket jo i øvrigt vilde være til en vis Grad
berettiget, navnlig efterhaanden som
Fremstillingen af de paagældende Produkter er gaaet
mere og mere over i Storindustrien. Stundom
henregnes Krydderi-, Farve- og Lægeplanter til
F., navnlig for saa vidt som de underkastes
væsentlige Forandringer og Omdannelser,
medens de dog hyppigst henregnes til
Handelsplanter. Talrige vildtvoksende ell. kun
undtagelsesvis dyrkede Planter afgiver Raamateriale
for Fabrikvirksomhed; dette er saaledes i
meget stor Udstrækning Tilfældet med
Skovtræerne, der, ofte ad ren fabriksmæssig Vej, afgiver
saa vigtige Varer som Snedkeri-, Hjulmager-
og Tømmerartikler, Trævarer, Garvebark,
Tændstikker, Trækul, Krudt, Papir m. m.; ligeledes
forsk. Græsser o. a. Planter, der anvendes til
Flettearbejder; saadanne henregnes ikke til F.
- Hvorvel Dyrkningen af fl. F. er meget gl og
kan finde Sted under temmelig primitive
Landbrugsforhold, tilhører dog en tidssvarende og
rationel Dyrkning heraf det fremskredne og
intensive Landbrug, der i betydelig
Udstrækning maa hvile paa Anvendelse af kunstige
Gødningsmidler, idet Dyrkningen af Foderafgrøder
og hermed Kreaturholdet og
Gødningsproduktionen samtidig maa indskrænkes, og som
disponerer over meget rigelig Arbejdskraft. Desuden
er Rentabiliteten herved i høj Grad afhængig
af de bestaaende Toldforanstaltninger samt
selvfølgelig af Kommunikations- og
Afsætningsforholdene. For Danmark spiller Dyrkningen af
F. f. T. en underordnet Rolle; kun
Sukkerroedyrkningen er af større Bet. Undtagelsesvis
har ogsaa Dyrkningen af Tobak, Cikorie og
enkelte andre F. nogen Bet. - I Norge dyrkes
saa godt som ingen F.
K. H-n.
Fabriks- og Handelsmærker, se
Varemærker.
Fabriksparekasse, se Sparekasse.
Fabriksygekasse, se Sygekasse.
Fabriktilsyn, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning.
Fabrikvask, se Uld.
Fabris, Emilio de, ital. Arkitekt, f. i
Firenze 28. Oktbr 1808, d. 28. Juni 1883. Han var
Prof. ved Kunstakademiet i Firenze, og efter
at han havde sejret i Konkurrencen om
Facaden til Domkirken, blev dette store Arbejde
overdraget ham 1868, men dog saaledes, at
han maatte omarbejde sit Udkast, som derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
