Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 679 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagot (ital. fagotto, ir. basson, eng. bassoon), et Træblæseinstrument med dobbelt Rørblad - Fagot betyder i Skovbruget den Slags Favnebrænde, som bestaar af runde (ukløvede) Stykker af Stamme ell. Grene - Fagrskinna, »den smukke Skindbog«, kaldtes af Torfæus et Haandskrift af en særlig Bearbejdelse af de norske Kongers Sagaer - Faguet, Emile, fr. Litteraturhistoriker, (1847-1916) - Fagus L. (Bøg), Slægt af Skaalfrugtfam., Træer med toradede, langs Sidenerverne foldede Blade og affaldende Akselblade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Pommer, hvis uhandlelige Størrelse (de
dybeste af disse Instrumenter var saa lange,
at de maatte bæres af 2 Mand) i anden Halvdel
af 16. Aarhundrede gav Ideen til at bøje eller
knække Røret og føje de 2 Dele
sammen ligesom et Bundt (ital.
fagotto); deraf Navnet F. De 2
Rørblade, der af den Spillende
omfattes direkte med Læberne,
anbringes i et S-formet
Messingmundstykke, der udgaar fra
Trærøret; den alm. brugelige F., hvis
endelige Form for en væsentlig
Del skyldes F.-Virtuosen
Almenräder, har 7 Lydhuller, 12 aabne
og 4 lukkede Klapper. F.’s Tone
er, navnlig i det dybe Leje, fyldig
og af en ejendommelig mørk og
udtryksfuld Karakter, der evner at
male en Stemning af Alvor, Smerte
ell. Uhygge, men paa den anden
Side — navnlig i hurtige Passager
— kan slaa over i sin Modsætning,
som Udtryk for en vis djærv
Humor; man har ogsaa kaldt F. for
Humoristen i Orkestret. —
Kontrafagotten staar en Oktav
dybere end den alm. F., Kvintfagotten,
der nu næsten er gaaet af Brug, en Kvint højere.
Fagottist, en Fagotblæser.
S. L.

Fagot.

Fagot [-’gåt] betyder i Skovbruget den Slags
Favnebrænde, som bestaar af runde (ukløvede)
Stykker af Stamme ell. Grene; Stykkernes
Tværmaal svinger almindeligvis mellem c. 7 og 19
cm, idet de tyndere Stykker aflægges som
»Kvas«, de tykkere kløves. Efter al
Sandsynlighed er Navnet overført fra Fransk, hvor det nu
betegner smaa Risknipper, ombundne med en
Vaand ell. Jerntraad og væsentlig bestemte til
Optændingsbrænde.
C. V. P.

Fagrskinna, »den smukke Skindbog«,
kaldtes af Torfæus et Haandskrift af en særlig
Bearbejdelse af de norske Kongers Sagaer,
der begynder med Halfdan Svarte og ender,
ligesom Snorre’s Heimskringla, med Slaget paa
Re 1177. Værkets egl. Navn er »Nóregs
konunga tal«. Det er skrevet af en Islænding,
vistnok for en norsk Høvding ell. Konge (og
da Hakon den Gamle) omkr. 1240. Det er en
nøgtern, rationalistisk Bearbejdelse, der
karakteriserer sig særlig ved en Forkastelse af
Jærtegn og Undere, samt ved en stærk, kritisk
Benyttelse af Skjaldekvad; dog er dens
Fremstilling i høj Grad ujævn og tit og ofte
fragmentarisk. Hvorvidt Snorre har benyttet F. i sit
Værk, kan ikke betragtes som sikkert. F. er udg.
af F. Jónsson 1902—03. (Litt.: Jón
Þorkelsson i »Safn til sögu Islands«, I; G.
Storm, »Sn. Sturlassöns Historieskrivning«
[1873]).
F. J.

Faguet [fa’gæ], Émile, fr.
Litteraturhistoriker, f. i La Roche-sur-Yon 17. Decbr 1847,
d. 7. Juni 1916. var Lærer ved forskellige
Latinskoler, tog 1883 den filos. Doktorgrad, skrev
litterær og dramaturgisk Kritik i Soleil og i
Revue des deux mondes og ansattes 1890 som
Prof. i fr. Poesi ved Faculté des lettres i Paris.
Foruden Doktordisputatsen La tragédie française
au XVI^e siècle, 1550—1600 (1883, ny Udg. 1897),
har F. udg. Les grands maîtres du XVII^e siècle
(1885), Notes sur le théâtre contemporain I-III
(1889—91), Dixhuitième siècle; études
littéraires (1890), Dix-neuvième siècle; études
littéraires, Politiques et moralistes du XIX^e siècle;
études critiques, I-III (1891—99), Seizième siècle
(1894), Voltaire (1895), Drame ancien, Drame
moderne (1898), Flaubert (1899), Questions
politiques (1899), Histoire de la litt. française, ill.
(2 Bd, 1900), André Chénier (1902), Propos
litteraires, I-III (1902—05), Propos de théâtre, I-II
(1903—04), En lisant Nietzsche (1904), Amours de
gens de lettres (1906), Discussions politiques
(1909) o. fl. 1900 optoges han i Akademiet.
S. Ms.

Fagus L. (Bøg), Slægt af Skaalfrugtfam.,
Træer med toradede, langs Sidenerverne
foldede Blade og affaldende Akselblade. Enbo.
Hanblomsterne sidder i korte og tætblomstrede
Rakler, der er hængende; de har et
klokkeformet, fliget Bloster og 6—20 Støvdragere. De
hunlige Rakler er oprette og 2-blomstrede;
Blomsten har et oversædigt, 6-bladet Bloster
og en af 3 Frugtblade dannet Støvvej. De to
trekantede Nødder omgives helt af en med
Skæl besat, firbladet Skaal, der aabner sig ved
Frugternes Modning. Kimbladene er foldede;
ved Spiringen bliver de overjordiske og
adskiller sig sig ved Form (de er nyredannede) og
Konsistens meget fra Løvbladene. 4 Arter. Om
F. sylvatica L. (Alm. Bøg) se Bøg.
A. M.

Fig. 1. Hanrakle, lige udsprungen.

Fig. 2. Hanblomst.

Fig. 3. Hunblomster i Skaalen.

Fig. 4. Hunblomster, Længdesnit.

Fig. 5. Frugtknude, Tværsnit.

Foruden Alm. Bøg, som i større Parker finder
megen Anvendelse, dyrkes alm. i Haverne flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>