Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 680 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagus L. (Bøg), Slægt af Skaalfrugtfam., Træer med toradede, langs Sidenerverne foldede Blade og affaldende Akselblade - Fagvidenskab kaldes den Videnskab, hvis Studium er nødvendigt for at opnaa en bestemt Stilling (Medicin, Jura, Teologi etc.). - Fagværksmetode, i Skovbruget: en Række Fremgangsmaader ved Ordningen af Hugst og Kultur paa et Skovdistrikt - Fa-hien (ell. Fa[h]-Hian), en kin. buddhistisk Munk, som gennemvandrede Indien 399-414 e. Kr. - Fahlbaand (eller Faldbaand) kaldes Skikter i lagdelte Bjergarter, i hvilke der er indsprængt Erts - Fahlbeck, Pontus Erland Andersson, sv. Sociolog og Politiker, (1850- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varieteter. Den Form, man hyppigst ser, er
F. sylcatica purpurea (Blodbøg), som
udmærker sig ved sine glinsende purpurrøde, senere
mørk-purpurrøde Blade. Bladene bliver i Skyggen
grønlige og antager kun en kraftig Farve, naar de er
udsatte for Solen, man bør derfor give Træet en
fritbeliggende og solaaben Vokseplads. Ved Formning
af Træet sørger man for, at Bladmassen lige fra
Jordfladen og til Træets Top danner som en tæt Kappe,
der skjuler Stammen og giver Træet en kubelignende
Form. Til Forskel fra de fleste andre Varieteter af
Træer med brogede Blade er Blodbøgen
kraftigvoksende og staar i den Henseende
ikke meget tilbage for Stamformen. Det
er et af vore prægtigste Prydtræer, men virker
monotont, naar der plantes for mange af dem.
Blodbøgen formeres ved Frø; dog maa man, da
der altid efter Frøudsæd kommer adskillige
Planter, som er mere ell. mindre grønbladede,
foretage en skarp Sortering og kun bruge de
Frøplanter, der er kraftigst farvede. Foruden
Blodbøg træffer man ogsaa stundom gul- og
hvidbrogede Varieteter, men disse er p. Gr. a.
deres sygelige Udseende og svage Vækst uden
synderlig Værd. F. s. pendula (Hængebøg)
udmærker sig ved sine omtr. lodret
nedhængende Grene, som i Reglen er ensidig vendte,
idet navnlig i den unge Alder kun Grenene paa
den ene Side kommer til Udvikling. En enkelt
Plante ell. to til tre tæt sammenplantede kan
være af god Virkning som fritstaaende paa
større Græsplæner. Den formeres ved Podning
paa F. sylvatica.

Fig. 6. Frugtknude; et Stykke er fjernet, saa at Æggene ses (*).

L. H.

Fagvidenskab kaldes den Videnskab, hvis
Studium er nødvendigt for at opnaa en bestemt
Stilling (Medicin, Jura, Teologi etc.).

Fagværksmetode er i Skovbruget fælles
Betegnelse for en Række Fremgangsmaader ved
Ordningen af Hugst og Kultur paa et
Skovdistrikt; Navnet hidrører fra, at det Tidsrum,
i hvilket Hugst og Kultur bevæger sig een
Gang over hele Skovens Areal, Omdriften, deles
i Perioder, til hvilke da de forsk. Afdelinger
henlægges, saaledes at man faar Periodeflader
ell. »Fag«. Eftersom man ved Ordningen
lægger Hovedvægten paa Fagenes Arealstørrelse
ell. paa deres Vedmasse ell. paa begge Dele
under eet, kalder man Fremgangsmaaden for
Arealfagværket ell. Massefagværket ell. Det
kombinerede Fagværk.
C. V. P.

Fa-hien (ell. Fa[h]-Hian), en kin.
buddhistisk Munk, som gennemvandrede Indien 399-
414 e. Kr. (jfr Buddhisme, S. 207) for at
opsøge buddhistiske Religionsbøger, af hvilke
han bragte en stor Mængde med sig hjem. Han
forfattede en »Beskrivelse af de buddhistiske
Lande«, udg. af Abel Rémusat (Foë kouë
ki ou Relation des royaumes bouddhiques
[Paris 1836]) og overs. af S. Beal (The Travels of
the Buddhist Pilgrim Fah-Hian, translated with
Notes and Pralegomena [Lond. 1869]; udg. og
overs. af Legge (A Record of Buddhistic
Kingdoms, being an account by the chinese monk
Fâ-hien of his Travels in India and Ceylon
[Oxford 1886]). Værket er vigtigt for
Buddhismens og Indiens Historie.
(S. S.). D. A.

Fahlbaand [’fa.l-] (eller Faldbaand)
kaldes Skikter i lagdelte Bjergarter, i hvilke
der er indsprængt Erts. Petrografisk skiller
Skikterne sig ikke ud fra Sidestenen, og Ertsen
er sjælden saa rigelig til Stede, at Lejestedet er
drivværdigt. - F. er et Navn fra Kongsberg,
hvor det er brugt om de ertsimprægnerede
Skikter, ved hvis Krydsning Gangene bliver
sølvholdige. Man er uenig om Skrivemaaden: fahl
er et gl. tysk Adjektiv, der bet. rustbrun, og
Skikterne, som har en saadan Farve, skulde
da have faaet Navn deraf; fald skal hænge
sammen med det tyske Erzfälle ɔ: de Skikter, hvor
Erts forekommer. Fra Kongsberg er Betegnelsen
gaaet over paa fl. a. Forekomster, og paa
mange af disse, hvor ædlere Ertser findes, er der
anlagt Gruber (Kobolt paa Modum). (Litt.:
F.-Litteraturen er meget rig; de væsentlige
originale Arbejder herover findes angivne i Chr.
A. Münster, »Kongsberg ertsdistrikt« i Kria
Videnskabsselskabs Skr 1894, I).
A. G.

Fahlbeck [’fa.l-], Pontus Erland
Andersson, sv. Sociolog og Politiker, f. 15.
Oktbr 1850, 1880 Dr. phil. og Docent i Historie
ved Lunds Univ., hvor han 1889 blev Prof.
extraord. i Historie og Statskundskab, 1909 Prof.
ordin. i Statsvidenskaber og Statistik, 1894
Æresdoktor i Retsvidenskab ved Kbhvn’s
Universitets Reformationsfest. F. var 1903-11
Medlem af Förste kammaren, hvor han sad i
Lovudvalget og i Konstitutionsudvalget, og hvor
han i Beg. sluttede sig til Højreflertallet, men
senere indtog en friere Stilling til
Partigrupperne. 1905-10 var han Medlem af den store
Komité til Omorganisation og Udbedring af
Sveriges officielle Statistik. F. har udfoldet et
omfangsrigt og lødigt Forfatterskab. Af hans
Arbejder skal nævnes: »Kritiska studier öfver det
frankiske rikets äldsta samfundsskick« (1880),
»Den ekonomiske vetenskapen och
näringsskyddet« (1887), »Grunderna för den ekonomiska
mellanrikslagstiftningen mellan Sverige och
Norge« (1888), »Sveriges nationalförmögenhet«
(1890), »Sveriges och Norges handelspolitik
under senare tid« (1891), »Stånd och klasser«
(1892), det betydelige, paa ny Synspunkter rige
Hovedværk »Sveriges adel« (2 Bd, 1898-1902;
tysk Udg. 1903). I de flg. Aar faldt Emnerne
for hans Undersøgelser væsentlig inden for
Omraadet af sv. Forfatningsvæsen, nordisk
Udenrigspolitik og moderne Socialpolitik, bl. a. i en
aandfuld Udredning af »Sveriges författning och
den moderna parlamentarismen« (1904, fransk
Overs. 1905), fortsat med »Regeringsformen i
hist. Belysning« (1910), den opsigtsvækkende,
langt ud over de skandinaviske Landes
Grænser diskuterede Brochure »Svensk och nordisk
utrikespolitik« (1912), i hvilken han under
Henvisning til »den russiske Fare« tog Ordet for et
Forsvarsforbund mellem de nordgermanske
Lande og Tremagtsforbundet, og i den
interessante Studie »Engelsk parlamentarism contra
svensk. Ett stycke nytidshistoria« (1916);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>