Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fairbairn, William, Sir, eng. Ingeniør, (1789-1874) - Fairbairn Kedel, se Dampkedel, S. 478. - Fairfax, Thomas, eng. Feltherre, (1612-1671) - Fairfield, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., bl. hvilke nævnes: - 1) F. i Maine, ligger ved Kennebec River - 2) F. i Connecticut, ligger 52 km SV. f. New Haven i Nærheden af Long Island Sound - 3) F. i lowa, ligger 160 km SØ. f. Desmoines ved Big Edar River - Fairfieldit, et hvidt Mineral fra Fairfield Co. i Connecticut, bestaar af vandholdigt Kalcium-Mangan-Fosfat - Fairhaven, opblomstrende By i U. S. A., Stat Washington, ligger 190 km NNØ f. Olympki - Fair Head, se Benmore Head. - Fair-Island, Faarø, en lille, 231 m høj Klippeø, der ligger isoleret midt imellem Orkney- og Shetlands-Øerne - Fairmont, By i U. S. A., Stat West Virginia, ligger 80 km SSØ. f. Wheeling - fair play (eng.), aabent, ærligt Spil, hæderlig Handlemaade. - Fair price, se justum pretium. - Fair trade, en Handelspolitik, der uden at anse Beskyttelse for ønskelig dog træder i Modsætning til den rene Frihandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fairbairn [’fæ.əbæən], William, Sir, eng.
Ingeniør, f. 19. Febr 1789 i Kelso (Skotland),
d. 18. Aug. 1874. Efter en toaarig Læretid hos
en Maskinbygger ved Percy-Main-Kulgruberne
nedsatte han sig i Manchester, hvor han snart
gjorde sig bemærket ved Forbedringer i
Konstruktionen af forsk. Arbejdsmaskiner, navnlig
Møllerimaskiner. F. var en af de første, der
anstillede omfattende, videnskabelige Forsøg
over Styrken af Jern; navnlig var hans
Bøjningsforsøg med Støbe- og Smedejernsbjælker og de
deraf udledede Formler banebrydende. Nu var
Opmærksomheden saaledes hendraget paa ham,
at hans Medvirkning søgtes, da Planerne om
Conway- og Britannia-Broerne - for den Tid
kæmpemæssige Opgaver - skulde realiseres,
og Stephenson’s opr. Projekt modificeredes i høj
Grad ved hans Indflydelse. Hans eksperimentelle
Undersøgelser over Jern i dets forsk. Former
og tekn. Anvendelser fortsattes stadig, og
Resultaterne er nedlagte i en Række Afh. i
Philosophical Transactions of the Royal Society,
i Reports of the British Association o. a., og
omhandler bl. a. Styrken af Dampkedler,
Styrken af Jern ved forsk. Temperaturer,
Virkningen paa Støbejern ved gentagne Omsmeltninger,
Nitteforbindelser etc. 1869 ophøjedes F. til
Baronet.
A. O-d.
Fairbairn Kedel [’fæ.əbæən-], se
Dampkedel, S. 478.
Fairfax [’fæ.əfiiks], Thomas, eng.
Feltherre, f. i Yorkshire 1612, d. 1671. Han var
Søn af Ferdinand F., Lord af Cameron,
som tappert forsvarede Hull mod de kgl.
Tropper. Thomas F. kæmpede under Faderens
Ledelse og udmærkede sig baade 1643 og i Slaget
ved Marston-Moor 1644. Da han havde vist sig
som en dygtig Feltherre og tapper Soldat, blev
han efter »Selvfornægtelsesloven« udnævnt til
Overanfører for Parlamentets Hær (Jan. 1645),
med Cromwell som Næstkommanderende. F.
vandt nu Slaget ved Naseby (Juni 1645) og
erobrede Oxford. Senere modtog F. Kong Karl,
da han blev udleveret af Skotterne, og søgte
forgæves at mægle mellem ham og Parlamentet.
Han billigede Kongens Afsættelse, men ikke hans
Henrettelse og havde ingen Del i Dødsdommen.
Efter Republikkens Indførelse var F. i nogen Tid
Øverstkommanderende, men traadte tilbage 1650,
da han ikke vilde gaa med til Angrebskrigen
mod Skotland. I Cromwell’s Tid holdt F. sig
tilbage, men under Richard Cromwell’s
Protektorat var han Fører for den presbyterianske
Opposition i Parlamentet. Da General Monk
arbejdede for Genindsættelse af Stuarterne, ydede
F. ham sin Støtte og var Medlem af den
Deputation, som opsøgte Prins Karl (Karl II) i
Haag. F. misbilligede Kavalerparlamentets
Optræden og holdt sig i Restaurationstiden fjernt
fra Politik. Han var en dygtig Feltherre og
personlig en elskværdig og beskeden Mand med
Sans for Litt. Han har efterladt sig Memoirs
(udkommet i London 1699). - Hans
Efterkommere flyttede senere til Amerika. (Litt.:
Markham, Life of the great Lord F. [London 1870]).
J. L.
Fairfield [’fæ.əfi£d], Navnet paa fl. Byer i
U. S. A., bl. hvilke nævnes: 1) F. i Maine, ligger
ved Kennebec River. (1910) 4435 Indb. - 2) F.
i Connecticut, ligger 52 km SV. f. New Haven i
Nærheden af Long Island Sound. (1910) 6130
Indb. F. er Badested. - 3) F. i Iowa, ligger
160 km SØ. f. Desmoines ved Big Edar River.
(1910) 4970 Indb. F. har et presbyteriansk og
et luthersk College.
H. P. S.
Fairfieldit [færfil’dit], et hvidt Mineral fra
Fairfield Co. i Connecticut, bestaar af
vandholdigt Kalcium-Mangan-Fosfat
(Ca2MnP2O8.2H2O) og krystalliserer triklint.
(N. V. U.). O. B. B.
Fairhaven [’fæ.əheivn], opblomstrende By i
U. S. A., Stat Washington, ligger 190 km NNØ
f. Olympia ved en lille Bugt fra Puget Sound.
(1910) 5000 Indb. F. driver Handel og
Skibsfart.
H. P. S.
Fair Head [’fæ.ə-hed], se Benmore
Head.
Fair-Island [’fæ.ə-a^i£ənd], Faarø, en lille,
231 m høj Klippeø, der ligger isoleret midt
imellem Orkney- og Shetlands-Øerne og i
administrativ Henseende hører til de sidste. De
c. 225 Indb. siges delvis at nedstamme fra
Besætningen paa den sp., uovervindelige
Armada’s Admiralskib, der strandede her 1588.
G. Ht.
Fairmont [’fæ.əmənt], By i U. S. A., Stat
West Virginia, ligger 80 km SSØ. f. Wheeling
paa den vestlige Bred af Monongahela River,
der indtil F. er sejlbar for Dampbaade. (1910)
9700 Indb. F. er Jernbanecentrum og driver
betydelig Handel.
H. P. S.
fair play [’fæ.ə-p£ei] (eng.), aabent, ærligt
Spil, hæderlig Handlemaade.
Fair price [’fæ.ə-pra^is], se justum
pretium.
Fair trade [fæ.ə-treid] er et navnlig i
England anvendt Udtryk til Betegnelse af en
Handelspolitik, der uden principielt at anse
Beskyttelse for ønskelig dog træder i Modsætning
til den rene Frihandel ved at forlange
Handelen med Udlandet ordnet paa Grundlag af
Gensidighed, saaledes at der bringes en
Gengældelsestold til Anvendelse over for de Lande,
der ved Indførselen beskatter ens egne
Eksportvarer, hvilken da under en eventuel
Traktatforhandling med disse Lande kunde bruges
til at opnaa toldmæssige Indrømmelser. I
England blev Kravet herom sat frem allerede i
Slutn. af 1870’erne til Afløsning af det
herskende handelspolitiske System, der
karakteriseredes som ensidig Frihandel. I 1880’erne
og 1890’erne øgedes Tilslutningen dertil, men
nogen selvstændig Bet. fik det dog ikke, og fra
Slutn. af Aarh. gik det op i den af
Chamberlain rejste Bevægelse for gennem
toldpolitiske Foranstaltninger at befæste Baandet
mellem Moderlandet og Kolonierne til
Opnaaelse af en fast Rigsenhed. Helt trængt til Side
blev Kravet om F. t. saaledes vel ikke, og det
var f. Eks. hermed beslægtede Betragtninger,
som Balfour fremsatte under det rejste
toldpolitiske Røre i sit 1903 udgivne Skr. Economic
notes on insular free Trade, men i de derefter
flg. roligere Aar kom det kun lidet frem, idet
det mere og mere stilledes i Skygge af
imperialistiske Synspunkter.
K. R.-H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
