Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faidon fra Elis, gr. Filosof, 4. Aarh. f. Kr. - Faidra, Datter af Minos og Pasifaë, Søster til Ariadne, Theseus' Hustru - faïences patriotiques, fr. Fajanceprodukter fra den store Revolutions Tid - Fraille (fr.), et af Flamlænderinderne benyttet Hovedklæde, der falder ned over Skuldrene, - Failly, Pierre Louis Charles Achilie, fr. General, (1810-1892) - Failsworth, By i det nordvestlige England, Lancashire, ligger 6 km NØ. f. Manchester - Fain, Agathon, fr. Historiker (1778-1836) - Fainarete, Filosoffen Sokrates' Moder, som var Jordemoder - fair, (eng.: »smuk«), hæderlig, passende, aaben, ærlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egen Skole (den eliske), der siden af hans
Efterfølgere flyttedes til Eretria. Som andre
Sokratikere var F. en ivrig Dialektiker, der gennem
Begrebernes Udredning vilde naa til Klarhed
over Principperne for de menneskelige
Handlinger; idet han tog sit Udgangspunkt fra
Sokrates’ Færden mellem Athens jævne
Borgere og saa Hovedopgaven i en alm. etisk
Paavirkning, kom hans Etik til at indtage en
Mellemstilling mellem Aristippos’ og Kynikernes
ensidigt asketiske Betoning af det ydre
Sokratesideal. Af F.’s Skr, der var i Dialogform, er kun
et Par Titler og nogle Citater bevaret. Alm.
Bet. fik F. ved at inddrage sit Hjemland paa
Peloponnes under Athens aandelige
Herredømme.
W. N.
Faidra, Datter af Minos og Pasifaë, Søster
til Ariadne, blev efter Theseus’ første Ægtefælle,
Amazonen Antiope’s Død dennes Hustru,
hvorpaa hun fødte ham Sønnerne Akamas og
Demofon; men da hun siden blev heftig forelsket
i sin Stifsøn, Hippolytos, og da denne ikke
besvarede hendes Følelsen, dræbte hun efter de
fleste Efterretninger sig selv i Fortvivlelse. Efter
nogle Sagn skulde F. være blevet bortført af
Theseus sammen med Ariadne, hvorefter
hendes Fader, da han sluttede Fred med Athen,
gav sit Samtykke til, at Theseus tog F. til Ægte.
Sagnet om F. og Hippolytos er oftere behandlet
af Digtere; vi har endnu Euripides’:
»Hippolytos«, hvorimod Sofokles’ Tragedie om samme
Emne er tabt; af nyere Digte er Racine’s Fèdre
bedst kendt. Polygnot havde i Delfoi i sit Maleri
af Underverdenen afbildet F. ved Siden af
Ariadne; paa Sarkofager fra Romertiden ser man
ofte Myten om F. fremstillet.
V. S.
faïences patriotiques [fa’jã.s-patriå’tik],
fr. Fajanceprodukter fra den store Revolutions
Tid, mest stammende fra Nevers-Fabrikken, ell.
Efterligninger af dennes Frembringelser, Skaale,
Fade, Tallerkener, Drikkekar o. s. v., prydede
med »patriotiske« Fremstillinger, Emblemer,
Billeder - som af l’ami du peuple (Marat),
Frihedstræer, Dans af Sanskulotter om saadanne,
Jakobinernes røde Hue o. s. v. - ell. med
Indskrifter: égalité, liberté, fraternité ou la
mort o. a. De fleste af disse f. p. er grove
Brugsgenstande uden kunstnerisk Værdi og
søges nu kun af Samlere for Sujetternes Skyld.
(Litt.: Champfleury, Hist. des f. p. sous
la Révol. [3. Opl., Paris 1875]).
(F. J. M.). Arn. K.
Faille [fa.j] (fr.), et af Flamlænderinderne
benyttet Hovedklæde, der falder ned over
Skuldrene, og som ifølge Littré endnu bæres af
borgerlige Kvinder i Flandern. Herefter
benævnes en Nonneorden, der benytter saadanne
Hovedklæder, sæurs de la f. F. ell. Gros de f. er
ogsaa Betegnelse for en Slags naalestribet stærkt
Silketøj, der væves i Lyon. Der er fl. Slags F.
Et af de nu falbudte er et let Silkestof med
ivævede Striber.
Bernh. O.
Failly [fa’ji], Pierre Louis Charles
Achille, fr. General, f. 21. Jan. 1810 i
Rozoy-sur-Serre, d. 15. Novbr 1892 i Compiègne. F.
blev Løjtnant 1828 og forrettede indtil 1848 for
største Delen Tjeneste i Algier. 1837
forfremmedes han til Kaptajn, 1843 til Bataillonschef
og blev 1848 Oberstløjtnant og Chef for den
milit. Forberedelsesskole i Toulouse. Han
deltog i Krim-Krigen som Brigadegeneral,
udmærkede sig 1854 ved Alma og senere forsk. Gange
under Angrebene paa Sebastopol 1855,
udnævntes til Divisionsgeneral og ansattes som
Adjutant hos Kejseren, hos hvem han stod i høj
Gunst. I det ital. Felttog 1859 kommanderede
han en Division i 4. Korps, deltog i Kampene
ved Magenta og Solferino, i hvilket sidste Slag
han udviste ikke ringe Energi. Han havde en
væsentlig Fortjeneste af Chassepot-Geværets
Indførelse i den fr. Hær og var den første,
som fik Anledning til at prøve dette under
alvorlige Forhold under Ekspeditionen til Rom
for at beskytte Paven mod Garibaldisterne,
som han slog ved Mentana 4. Novbr 1867. 1868
blev F. Senator og kaldtes 1869 til Nancy som
Chef for 3. Korps. Ved Udbrudet af Krigen
1870 stilledes han i Spidsen for 5. Korps, der
stod ved Grænsen mellem General Frossard og
Marskal Mac Mahon. Under Kampene 6. Aug.
ved Wörth og Spichern forblev F. fuldstændig
uvirksom, dækkede efter Kampen ved Wörth
Mac Mahon’s Tilbagetog og førte dernæst 5.
Korps til Châlons. Under den senere
Fremrykning mod Meuse overfaldtes 5. Korps p. Gr.
a. utilstrækkelige Sikkerhedsforanstaltninger ved
Beaumont og blev slaaet, hvilket Nederlag
bidrog til at opholde Mac Mahon og gav
Kronprinsen af Preussen Tid til at udføre den omgaaende
Bevægelse. F. blev Krigsfange ved Sedan,
vendte først tilbage efter Fredsslutningen og kom
ikke mere i aktiv Tjeneste. I et Skrift,
Campagne de 1870. Opérations et marches du 5.
Corps jusqu’au 31. août (1871), har han søgt at
retfærdiggøre sig lige over for de heftige
Angreb, der rettedes mod ham i Anledning af
hans Forhold under Felttoget.
B. P. B.
Failsworth [’fei£zwəÞ], By i det
nordvestlige England, Lancashire, ligger 6 km NØ. f.
Manchester og er i Virkeligheden kun en
Forstad til denne By. (1911) 15998 Indb. og
betydelig Industri.
G. Ht.
Fain [fæ], Agathon, fr. Historiker
(1778-1836), ansattes 1795 i Velfærdsudvalgets og
derefter i Direktoriets Sekretariat og blev 1799
sat i Spidsen for Arkiverne. 1806 blev han
Sekretær i Kejserens Kabinet og fulgte som saadan
Napoleon I paa alle hans Felttog og Rejser
lige indtil Tronfrasigelsen 1814, samt paa ny i
de 100 Dage 1815. Til Løn for sin Tjeneste
ophøjedes han 1809 til Baron og 1813 til
Kabinetssekretær. Under Restaurationen var F. uden
Embede og udgav 1823-28 fl. saakaldte
Manuscrits, der er vigtige Kilder for Tidens politiske
Historie, nemlig Manuscrits de l’an III (ɔ: 1794
-95), de l’an 1812, 1813, 1814 (tilsammen 6 Bd).
1830 blev F. Kabinetssekretær for den ny Konge
Ludvig Filip og valgtes 1834 til
Deputeretkamret.
E. E.
Fainarete, Filosoffen Sokrates’ Moder, som
var Jordemoder; Sokrates siger spøgende, at
han havde arvet Evnen til at forløse
Mennesketanker (den »maieutiske« Kunst) fra hende.
K. H.
fair [fæ.ə] (eng.: »smuk«), hæderlig, passende,
aaben, ærlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
