Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fajance (fr. faïencé). Hertil en farvetrykt Tavle - Fajancetryk, se Farveri. - Fajardo, Havnestad paa Nordsiden af Puerto Rico - Fajum, ægyptisk Prov., helt omgivet af den libyske Ørken, kun forbundet med Ægypten ved et smalt Stræde - Fakbue, se Hat (Fabrikation) - Fakih, se Beit-el-Fakih. - Fakir (arabisk *c: fattig) er en alm. forekommende Betegnelse for muhammedanske Dervisher - Fakkebjerg, en 35 m høj Bakke, der ligger c. l Sm. fra Langelands Sydspids - Fakkegrav Broer, Ø. f. Træskohage paa Nordsiden af Vejle Fjord - Fakkel, en Art stort Lys, i Stand til at brænde i fri Luft og til at føres fra et Sted til et andet uden at slukkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenarbejdet med Bentley opnaaede et højt
Standpunkt, til den største og vigtigste i hele
England. Han forbedrer Massen til Queensware,
opfinder Basaltes, en sort Masse, efterligner
Marmor, imiterer græske og etruriske Vaser,
men hans Jasperware, en lyseblaa Masse med
paalagte hvide Basreliefs, er vel den smukkeste
af hans Opfindelser. Staffordshire, der endnu
1803 havde 144 Værksteder, er Englands
Pottemagerprovins, hvor Turner, Palmer, Neale,
Mayor o. a. med mer ell. mindre Held
efterlignede Wedgwood.
Tyskland satte ikke ny Spor i
Fajancefabrikationen; det er mest Imitationer efter fremmede
Mønstre, der her forarbejdes. Nürnberg er dog
en By, der viser nogen Originalitet. Endvidere er
der Fabrikker i Hanau, Höchst, Bayreuth,
Stralsund, Münden o. a. (Litt.: Piccolpasso,
Litre libri dell’ Art del Vasaio 1548 [Rom 1857];
Henry Havard, Histoire de la Faience de
Delft [1877]; Davillier, Faiences de
Moustiers [1863]; Ris-Paquet, Hist. des faiences
de Rouen [1870]; Justus Brinckmann,
»Führer durch das Hamburgsche Museum f.
Kunst u. Gewerbe« [1894]; Frohne, »Danske
F.« [1911]).
(J. F.). Arn. K.
Fajancetryk [-’jaŋsə-], se Farveri.
Fajardo [fa’κardå], Havnestad paa
Nordsiden af Puerto Rico, har 10000 Indb., der
beskæftiger sig med Sukkeravl og
Brændevinsbrænderi.
M. V.
Fajum, ægyptisk Prov., beliggende mellem
29° 5’ og 29° 28’ n. Br., helt omgivet af den
libyske Ørken, kun forbundet med Ægypten
ved et smalt Stræde, gennem hvilket
Josefs-Kanalen (Bahr-Jusuf) bringer Nilens
frugtbargørende Vande ind i F. Den største
Udstrækning af F. er omtr. 55 km. Bredden indtil 30
km. Arealet anslaas til 1277 km2, Befolkningen
(1897) til omtr. 372000; til Provinsen hører
desuden Oaserne Baharieh og Farafrah; naar disse
medregnes, bliver Befolkningen omtr. 436000;
af disse er omtr. 60000 mere ell. mindre
nomadiserende Beduiner; de Fremmedes Antal er
500, de fleste Grækere. Josefs-Kanalen deler
sig vifteformig i omtr. 16 Hovedarme, fra hvilke
mindre Arme og Vandløb fører Vandet ind
over Markerne. Terrainet falder jævnt af mod
V. mod den store Sø Birket-el-Karun,
»Hornesøen«, hvis Spejl ligger langt under
Middelhavets. F. er meget frugtbar; den frembringer
Hvede, Byg, Durra, Ris, Sukker, Bomuld, Hør,
Hamp, fortrinlige Frugter, som Figen, Oranger,
Mandler, Dadler, Druer, Oliven, Granatæbler
o. s. v. F. synes opr. at have været en
naturlig Indsænkning ell. Oase, hvis Forbindelse med
Ægypten og Frugtbargørelse ved Nilvandet
skyldes forskellige Vandbygningsværker, foretagne
særlig i det mellemste Riges Tid (omtr. 2200 f.
Kr.). Mindesmærker fra det ældre Riges Tid
er ikke fundne endnu i F.; derimod mangfoldige
Minder fra det XII Dynastis Dage. Pyramiden
ved Havara ved Indgangen til F., bygget af
soltørrede Nil-Sten, indeholder uden Tvivl Kong
Amenemha III’s Grav. I F. fandtes i Oldtiden
fl. Byer, af hvilke den vigtigste af Grækerne
kaldtes Krokodilopolis og i den gr.-romerske
Tid: Arsinoë; her tilbades Guden Sebek Sukkos
med Krokodillehovedet. Nu hedder Byen
Medinet el-F. og har 25000 Indb. og ikke liden
Industri. Ved Byen findes vidtstrakte Ruinhøje,
der har givet et rigt Udbytte af Oldsager,
særlig af Papyrus lige fra de gamle Faraoners
Dage til langt ned i den arab. Tid (de fleste nu
i Wien, i Biblioteket, tidligere i Ærkehertug
Rainer’s Samling). I F. har man paa fl. Steder
(ved Havara, Rubaja o. s. v.) fundet Mumier
fra den græsk-romerske Tid med meget
velbevarede malede Portrætter, som skyldes
gr.-ægypt. Kunstnere og giver os værdifulde
Oplysninger om den alexandrinske Malerkunst. -
I Oldtiden kaldtes F. to-she d. e. Sølandet
ell. pe-jom, »Havet«, hvoraf Araberne har
dannet deres F. - Adgangen til F. har fra de
ældste Tider været gennem det omtalte Stræde
langs Josefs-Kanalen, i Oldtiden over
Herakleopolis, i nyere Tider over Benisuef ved Nilen. For
en Del Aar siden er der aabnet en direkte
Jernbaneforbindelse fra Kairo til Medinet el-F. (over
Vasta); den fører gennem Ørkenen og
forgrener sig i Landskabet, til hvis Udvikling den
meget har bidraget. For nylig har man med
Held søgt ved Vandværker at omskabe Dele af
den tilgrænsende Ørken til Agerland. (Litt.:
Brown, The F. [London 1892]; Grenfeld
and Hunt, F. Towns and their Papiri [1900]).
V. S.
Fakbue, se Hat (Fabrikation)
Fakih, se Beit-el-Fakih.
Fakir (arabisk ɔ: fattig) er en alm.
forekommende Betegnelse for muhammedanske
Dervisher. I Europa anvendes det specielt om de i
Indien levende Selvplagere og Asketer, de
saakaldte Jogi’er, skønt disse ikke hører til Islam’s
Bekendere. De ind. F. lever i Reglen i større
Antal sammen som en Slags Tiggermunke uden
dog at være bundne ved specielle
Ordensvedtægter. De har navnlig faaet Ry ved deres
formentlige overordentlige Kundskaber paa
Hypnotismens og Tankeoverføringens Omraade. Mange
af de mirakuløse Historier, som kurserer om F.,
og som endog af europ. Spiritister betragtes
som fortræffelige Bevismidler for deres Teorier,
har dog vist sig ikke at kunne udholde en mere
indgaaende Kritiks Undersøgelser. Om
Fakirinstitutionen, der er meget gl. se i øvrigt
indisk Religion.
J. Ø.
Fakkebjerg, en 35 m høj Bakke, der ligger
c. 1 Sm. fra Langelands Sydspids. Paa Toppen
blev 1806 bygget et Fyrtaarn, der atter blev
nedlagt 1905, da det nuværende Kjelsnor Fyr
blev tændt.
G. F. H.
Fakkegrav Broer, Ø. f. Træskohage paa
Nordsiden af Vejle Fjord. Her er 2 Broer med
c. 2 m Vand ved Brohovederne og V. f. disse,
ud for Sanatoriet for Brystsyge, en c. 120 m lang
Bro med 2,8 m Vand ved Brohovedet.
G. F. H.
Fakkel (af lat. fácula), en Art stort Lys, i
Stand til at brænde i fri Luft og til at føres
fra et Sted til et andet uden at slukkes. Paa
Grund af at man i ældre Tider ikke havde
nogen offentlig Belysning, havde man megen
Brug for F., naar man i Mørke vilde begive
sig fra et Sted til et andet. De anvendtes
derfor saavel ved private Lejligheder som ved
Fester, Højtider og Begravelser. F. bestod opr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
