Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 690 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fakkel, en Art stort Lys, i Stand til at brænde i fri Luft og til at føres fra et Sted til et andet uden at slukkes - Fakkel (astron.), se Solen. - Fakkeldans, en Dans af polonæseagtig Karakter, under hvilken en Del af de mandlige Deltagere bar Fakler, Blus ell. Vokslys - Fakkelholdere, Metalarme med Ringe til Anbringelse af Fakler, som kunde oplyse Pladsen foran en Bygning - Fakkelløb (gr.), i Athen og andre gr. Byer et Væddeløb ved Nattetider under visse Fester - Fakkeltog, Processioner, hvis Deltagere bærer brændende Fakler - Fakning, se Hat (Fabrikation). - Fakolit. se Zeolitter. - Faks, Fakse, se Bromus. - Fakse, - 1) gammelnordisk Mandsnavn. Afgudsbilleder af Navnet F. fandtes indtil 1858 - 2) Hestenavn (af oldn. fax, Manke); jfr. Freysfakse under Frey - Fakse, Herred i det sydøstlige Sjælland, Præstø Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af sammenbundne harpiksholdige Spaaner ell.
af Bundter af let brændbare Træstave,
omviklede med Værk e. l., det
hele besmurt eller dyppet i
Beg eller Voks. I Oldtiden
anvendte man ofte Bark af
Vinstokke til F., og til
Omviklingen Bast, Siv ell.
Papyrus. I den nyeste Tid, i
hvilken Brugen af F. er
meget indskrænket p. Gr. a.
den storartede Udvikling,
som Belysningsvæsenet har
taget, anvendes undertiden
Petroleum og lgn. Stoffer til F. F. bruges nu
næsten kun ved Fakkeltog, ved højtidelig
Jordefærd, hvor Liget føres en længere Vej til
Bisættelsesstedet (saaledes ved Overførelse af kgl.
Personers Lig fra Kbhvn ell. andre Steder til
Roskilde o. l.), og ved Illuminationer, naar
Bygninger o. a. oplyses ved Begfakler. I Oldtiden
anvendtes F. meget, ved forskellige Fester, ved
Bryllupsfærd, idet det Tog, der om Aftenen førte
de Nygifte til deres Hjem, førtes af en ung
Mand med en tændt F., som forestillede Hymen.
Denne Gud fremstilledes derfor med en F. i
Haanden. Dødens Genius afbildes gerne med en
omvendt F.; han ses ofte paa romerske
Sarkofager (f. Eks. i Glyptoteket); ogsaa andre Guder
og Gudinder fremstilles med F. i Haanden.
Den almindeligste Form af en antik F. er paa
Fig. gengivet ved c; en sjældnere Form med
to korslagte Træstykker befæstede til Enden af
F., saaledes at den har 3 Blus (b), føres
fortrinsvis af Demeter og Persefone; en tredie Art
(a), der af Grækerne kaldtes Fanos, bestod af
et Metalhylster i Form af en sammenbunden F.
og fyldt med Harpiks, Beg ell. Voks, og med
en Metalskaal forneden til at optage de
nedfaldende Dryp; den danner Overgangen til
Kandelabre.
V. S.

a b c

Fakkel (astron.), se Solen.

Fakkeldans, en Dans af polonæseagtig
Karakter, under hvilken en Del af de mandlige
Deltagere bar Fakler, Blus ell. Vokslys, og som
navnlig i 16. og 17. Aarh., anvendtes ved
Brudefærd o. l. Højtideligheder, ikke alene ved
Hofferne, men ogsaa i adelige og velstaaende
borgerlige Huse. Saavel ved det eng. som ved det
preuss. Hof har F. holdt sig som Bryllupsskik
indtil vore Dage, og fl. af de kendte
Komponister, som Flotow, Spontini og Meyerbeer, har
skrevet Musik til saadanne. Bournonville har
gjort en virksom Anvendelse af F. i sine
Balletter »Erik Menveds Barndom« og »Valdemar«
(Riberhusmarchen).
S. L.

Fakkelholdere, Metalarme med Ringe til
Anbringelse af Fakler, som kunde oplyse
Pladsen foran en Bygning. Ligesom senere
Lygtearmene anbragtes de gerne paa Facaden paa
begge Sider af Indgangen. Kunstneriske F.
findes især paa ital. Renaissancepaladser, udførte
i Smedejern ell. Bronze, f. Eks. paa Palazzo
del Magnifico i Siena. - F. brugtes ogsaa inde
i Huse, men havde da en anden Konstruktion;
det var en Art Kandelabre, hvor de
ankommende Gæster, der medbragte Fakler, anbragte
disse.
C. A. J.

Fakkelløb (gr. Λαμπαδεδρομια), i Athen og
andre gr. Byer et Væddeløb ved Nattetider
under visse Fester, som Panathenæer-Festen,
Festerne for Hefaistos og Prometheus.
Deltagerne tændte deres Fakler ved et Alter og løb
derpaa om Kap mod Maalet, hvor den, som
først kom ind, for at vinde Prisen tillige skulde
tænde Ild paa et Alter ved sin Fakkel. Paa en
Mosaik ser man et saadant Kapløb imellem unge
Mænd med Fakler afbildet. I senere Tider var
Deltagerne i Løbene undertiden til Hest.
V. S.

Fakkeltog. Processioner, hvis Deltagere
bærer brændende Fakler, anvendtes ofte i
Oldtiden ved forsk. festlige Lejligheder, ligesom
senere i den kat. Kirke. Et saadant F. ell.
Procession med Fakler fandt Sted Paaskelørdag
Aften ell. Nat som Sindbillede paa det Haabets
Lys, som den Kristne bærer i sig, selv i
Mørkets og Dødens sorteste Nat. I vore Dage
anvendes F. mest for at hædre fortjente
Medborgere ell. til Minde om mærkelige
Begivenheder. F. er oftere iværksatte af den
studerende Ungdom. Om F. ved højtidelige Ligtog, se
Fakkel.
V. S.

Fakning, se Hat (Fabrikation).

Fakolit. se Zeolitter.

Faks, Fakse, se Bromus.

Fakse, 1) gammelnordisk Mandsnavn.
Afgudsbilleder af Navnet F. fandtes indtil 1858 paa fl.
Gaarde i Sætersdalen i det sydlige Norge (jfr
Mytologi, nordisk); 2) Hestenavn (af oldn.
fax, Manke); jfr. Freysfakse under Frey;
bl. a. Navn paa den Hest, hvis Pandeskal blev
Ørvarodd’s Død.
A. O.

Fakse, Herred i det sydøstlige Sjælland,
Præstø Amt, omgives mod Ø. af Stevns Herred,
fra hvilket det til Dels skilles ved Stevns Aa,
mod N. af Bjeverskov Herred, hvor
Tryggevælde Aa danner Grænsen, mod V. af Sorø Amt
(Ringsted Herred), Tybjerg, Hammer og Baarse
Herreder og mod S. af Præstø Fjord og F. Bugt.
Den største Udstrækning har det fra N. til S.,
c. 23 km., fra V. til Ø. er der c. 17 km. Det er
c. 245 km² (24538 ha) og havde 1. Febr 1916
14487 Indb. (1801: 6944, 1860: 10891, 1880: 13627,
1901: 13916), c. 55 paa 1 km². De for det meste
højtliggende Jorder er mod Ø. og N.
gennemgaaende jævne, mod V. og særlig mod SV. mere
bakkede; mod S. ligger F. Kalkbjerg, 76 m (se
F. By); ved Sydvestgrænsen ligger Herredets
højeste Punkt, Kobanke, 123 m. De ler- og
sandmuldede Jorder er især i den østlige og
nordlige Del gode, dog hører de m. H. t.
Frugtbarheden til Amtets mindst gode, idet der i
Gennemsnit gaar c. 5,9 ha paa 1 Td. Hartkorn. Det
er det skovrigeste af alle Amtets Herreder (c.
1/5 af Arealet), og Skovene er spredte i alle
Sognene. Foruden de to nævnte Aaer har Herredet
en Del mindre Vandløb, der dels søger ud til
F. Bugt, dels er Biaaer til Stevns og
Tryggevælde Aa. Af Arealet var 1912 c. 10400 ha
besaaede, 6800 Eng, Græsgang og Brak og 4900
dækkede med Skov. Der var 1915: 8703 Heste,
16498 Stkr Hornkvæg, 20020 Svin og 679 Faar.
Det samlede Hartkorn var 1905: c. 4140 Tdr,
og der var 1916 3080 Gaarde og Huse. Det er
delt i 12 Sogne. I gejstlig Henseende danner
det eet Provsti med Bjeverskov og Stevns

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>