Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fakse, Herred i det sydøstlige Sjælland, Præstø Amt - Fakse, Sogn - Fakse, By, c. 17 km NNØ. for Præstø - Fakse Bugt ell. Præstø Bugt, en paa Sjællands Sydøstkyst liggende Bugt - Fakse Fjeld, et 900-1000 m højt Fjeld-Plateau nær Grænsen af Norge og Sverige, - Faksekalk kaldes en særlig ved Fakse og Annetorp (ved Malmö) forekommende, til den danske Etage hørende Kalkstensaflejring - Fakse Ladeplads (Fakse Strand), Losse- og Ladeplads samt besøgt Badested i det sydøstlige Sjælland ved Fakse Bugt - Fakselag, en nu ikke mere brugt Betegnelse for Gerithiumkalken i Stevns Klint - Faksimile (af lat. fac simile *c: gør lignende) betegner en tro Gengivelse af noget skrevet, tegnet ell. trykt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herreder, i verdslig Henseende hører det under F.
Herreds, Bregentved, Gisselfeld og Vordingborg
Birkers Jurisdiktioner. - Herredet, i
Valdemar’s Jordebog Faxæ- og Fazahæreth,
laa vistnok i Middelalderen under Sjællands
Medelsyssel; fra 1660 hørte det til Tryggevælde
Amt, der 1750 forenedes med Vordingborg Amt
og 1803 gik op i Præstø Amt. (Litt.: V.
Milthers, »Beskrivelse til Geol. Kort over
Danmark, Kortblad F. og Stevns« [Kbhvn 1908]).
H. W.
Fakse, Sogn - 1. Febr 1916: 595 Gaarde og
Huse og 3393 Indb (1880: 3024 Indb.; indtil 1879
var det eet med det sydligere liggende Hylleholt
Sogn) - og stor købstadlignende Sogneby i
det sydøstl. Sjælland, i Herredet af s. N., Præstø
Amt. F. By, c. 17 km NNØ. for Præstø, havde
1. Febr 1916: 266 Gaarde og Huse og 1449 Indb.
(1890: 1041, 1901: 1158). Byen, der er i stærk
Opkomst, især efter at den østsjællandske
Jernbane er blevet aabnet 1879, ligger ved det 76 m
høje F. Kalkbjerg (Kalkbakken), med
Generalstabsmærke, et Koralrev, der har hævet sig op
af Havet, og hvis Lag nu er gaaede over til at
danne en fuldkommen fast Kalksten. Den har
en smuk, højtliggende Kirke, Præstegaard,
Skole, Realskole, Forsamlingshus, Amtssygehus,
opført 1889, udvidet 1892 og 1906, Apotek, Spare-
og Laanekasse (oprettet 1869), Bank (1897),
Kalkstensbrud (Aktieselskabet F. Kalkbrud er
oprettet 1884), Jernstøberi og Maskinbyggeri,
Dampsavværk, Mejeri, Markedsplads, mange
Handlende og Haandværkere, Hoteller m. m. samt
Vandværk (1900), Elektricitetsværk (1904) og
Jernbanestation (F. A.; ved den sydligere
liggende By Stubberup, ligeledes i Sognet, ligger
Stationen F. B.).
H. W.
Fakse Bugt ell. Præstø Bugt, en paa
Sjællands Sydøstkyst liggende Bugt, der skærer
sig ind fra Østersøen mellem Halvøen Stevns
og Øen Møen. Den er i sin østlige Del indtil 20,
paa Midten omtr. 15 m dyb, men aftager
betydelig i Dybde hen mod Kysterne. Den indre
Del af Bugten, den saakaldte
Strandegaards Red, afgiver en udmærket
Ankerplads; den inderste Del, der adskilles ved
Feddet, kaldes Præstø Fjord. Her ligger
Præstø Havn. Paa Sydsiden af Stevns findes
to gode Havne, Rødvig og F. Ladeplads.
H. W.
Fakse Fjeld, et 900-1000 m højt
Fjeld-Plateau nær Grænsen af Norge og Sverige,
ligger i den nordvestlige Del af det sv. Landskab
Dalarne.
G. Ht.
Faksekalk kaldes en særlig ved Fakse og
Annetorp (ved Malmö) forekommende, til den
daniske Etage hørende Kalkstensaflejring, der
væsentligst er dannet af Koraller, men ogsaa
indeholder Rester af mange andre Dyr
(Pighude, Bryozoer, Bløddyr, Krebs, Fiske o. s. v.).
Det er en gullig ell. næsten hvid, meget ren
Kalksten (c. 99 % kulsur Kalk), der har faaet
en meget stor Anvendelse til Kalkbrænding.
Fakse Marmor, en usædvanlig tæt Varietet
af F., anvendes, men kun i ringe Grad, som
Bygningssten og Gravsten.
J. P. R.
Fakse Ladeplads (Fakse Strand),
Losse- og Ladeplads samt besøgt Badested i det
sydøstlige Sjælland ved Fakse Bugt, c. 2 km
SSØ. f. Fakse By og 13 km NØ. f. Præstø,
Hylleholt Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, havde 1.
Febr 1916: 215 Gaarde og Huse og 919 Indb.
(1890: 371, 1901: 679). Byen har Kirke (opført
1875-78, Arkitekt: Zeltner), Præstegaard, Skole,
Realskole (1892), Kystsanatorium
(Høstblomstens), Vandværk, Elektricitetsværk, Teglværk,
Skærvefabrik, Skibsbyggeri, Mejeri,
Købmandshandel, Hoteller, mange Badepensionater m. m.
samt Toldoppebørselskontrolsted og en indtil
3,7 m dyb, af Vemmetofte Kloster og Grevskabet
Bregentved 1862-64 anlagt Havn, som nu
tilhører Aktieselskabet Fakse Kalkbrud (den
østligere, 1870 anlagte »Rosendals Havn« er nu
tilsandet). Byen er Endestation for Fakse-Banen
(aabnet 1880) af den østsjællandske Jernbane.
H. W.
Fakselag, en nu ikke mere brugt Betegnelse
for Cerithiumkalken i Stevns Klint. Se
i øvrigt Danmark (»Geologi«).
J. P. R.
Faksimile (af lat. fác simile ɔ: gør
lignende) betegner en tro Gengivelse af noget
skrevet, tegnet ell. trykt. I ældre Tider nøjedes man
med at eftertegne ell. kalkere Originalerne saa
nøjagtigt som muligt og derefter udføre Kopi i
Kobberstik ell. Litografi. Men i de senere Aar,
efter at Fotografien er taget til Hjælp, opnaar
man ganske anderledes gode F. ved de nyere
Reproduktionsmetoder: Fotolitografi,
Heliogravure, Fototypi o. desl. Rembrandt’ske
Raderinger, Dürer’ske og Holbein’ske Tegninger m. m.
er saaledes blevne faksimilerede; men især har
man opnaaet fortrinlige Resultater ved
Gengivelsen af Haandskrifter og Dokumenter, selv
meget gl. Der foreligger en anselig Række
Værker med Haandskrift-F., saaledes: The
Palæographical Society’s og The New Palæographical
Society’s Facsimiles of manuscripts (1873-94,
1903 ff.); Ehrle et Liebaert, Specimina codicum
Latinorum Vaticanorum (Bonnae 1912); A.
Chroust, Monumenta palæographica (München
1899-1914); Les plus anciens monuments de la
langue française ved G. Paris (Paris 1875);
Recueil de fac-similés à l’usage de l’École des
Chartes (Paris 1880); Album paléographique,
udgivet af Société de l’école des Chartes
(sammesteds 1887); »Deutsche Schrifttafeln des
9. bis 16. Jahrh.« (München 1910-12); H.
Brugmans et O. Oppermann: »Atlas der
nederlandsche Palæographie« (Haag 1910); »Svenska
skriftprof«, 1-2 (Sthlm 1894-1900). Det største
danske F.-Værk er »Palæografisk Atlas«, udg. af
Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat
ved Kr. Kålund (1905-07); af det i det kgl.
Bibliotek opbevarede Pergamenthaandskrift af
den ældre Edda, den saakaldte Codex regius,
besørgede L. F. A. Wimmer og F. Jónsson 1891
en F.-Udgave. - Ogsaa af Bogtryk, særlig af
Inkunabler, findes talrige F.-Udgaver; den
første Folio-Udgave af Shakespeare’s Værker
foreligger saaledes i F., ligeledes den af Gutenberg
trykte »Schellhornske« Bibel; herhjemme er
udsendt F. bl. a. af 1723-Udgaven af Holberg’s
Komedier (dog kun de to første Bd) samt af
nogle af de ældste Palæotyper (ved Firmaerne
Herman-Petersen og Aarhus Stiftsbogtrykkeri).
F.-Samlinger af Inkunabler er bl. a. Premiers
monuments de l’imprimerie en France au 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
