Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fal (arab. *c: Varsel) er Betegnelsen for de forsk. Maader, hvorpaa Araberne søger at udgranske fremtidige Begivenheder - Falaikos, gr. Epigramdigter, efter hvem det falækiske Versemaal (Hendekasyllaber, ellevestavelsede Vers) har Navn - Falaise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados (Normandiet), 34 km SØ. f. Caen ved Dives' lille Tilløb Ante - Falaises *c: Klippe, et alm. Navn, men særlig om de stejle Kridt- og Kalkstensklipper, der findes ved den fr. Nordkyst - Falaka, se Bastonnade. - Falalella (ital.), en Art Folkevise, kaldet saaledes efter sit Omkvæd - Falander, Ida, sv. Xylograf, (1842- ) - Falanks (gr., Flertal Falanger), et Finger- ell. Taaled (se Fingre). - Falanks, en tæt sluttet Formation, særlig anvendt af Grækerne - Falarica (lat.), en Pil, der var omviklet med Værk, gennemtrængt med Beg, og som antændtes - Falaris, Enehersker i Agrigent (Akragas), c. 550 f. Kr. - Falasja, »Abessiniske Jøder«, se Abessinien. - Falat, Julian, polsk Genremaler, (1853- ) - Falb, Rudolf, Østerrigsk Forf., (1838- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koranen og derpaa med bortvendt Ansigt
udpeger et Ord, der da antages at give en
Hentydning til det, man ønskede at vide. Før
Profetens Tid var Skikken at tage Varsel af forsk.
Fænomener i den omgivende Verden meget alm.,
saaledes af Fuglenes Flugt, af tilfældige Møder
o. s. v.; mod dette rettede Muhammed et
udtrykkeligt Forbud.
J. Ø.
Falaikos [gr. ’fa-], gr. Epigramdigter fra den
efterklassiske Tid, efter hvem det falækiske
Versemaal ([*][*][*][*][*][*][*][*][*][*][*],
ogsaa kaldet Hendekasyllaber, ellevestavelsede
Vers) har Navn.
K. H.
Falaise [fa’læ.z], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Calvados, Hovedstad i
Arrondissementet F. (Normandiet), Knudepunkt paa
Vestbanen, ligger 65 m o. H., 34 km SØ. f. Caen
ved Dives’ lille Tilløb Ante. (1911) 6847 Indb. F.
har fl. Kirker fra Middelalderen (St-Gervais og
la Trinité); særlig Interesse har Ruinerne af
de normanniske Hertugers gl. Borg, hvori
Vilhelm Erobreren fødtes 1027 (i Byen staar en
Bronzerytterstatue af ham). Ogsaa af
Fæstningsværker, der omgav Byen i Middelalderen, er der
endnu Rester. I Forstaden Guibray holdes hvert
Aar i Aug. et Hestemarked, der har eksisteret
siden 11. Aarh. F. har Industri i Trikotage og
Læder og er Sæde for en Underret, en
Handelsdomstol og et kommunalt College. - Under
Hundredaarskrigen var F. i Englændernes
Besiddelse fra 1417 til 1450.
G. Ht.
Falaises [fa’læ.z] ɔ: Klippe, et alm. Navn,
som bruges for mange Steder, men særlig
benyttes som Egennavn for de stejle, næsten
lodrette, indtil 100 m og derover høje Kridt- og
Kalkstensklipper, der findes ved den fr.
Nordkyst omtr. fra Sommes Udløb til Havre.
G. Ht.
Falaka, se Bastonnade.
Falalella [-’læl.a] (ital.), en Art Folkevise,
kaldet saaledes efter sit Omkvæd (»Fa la la«);
ogsaa i Musikhistorien forekommer denne
Benævnelse paa lette Smaasange i ældre Tid.
S. L.
Falander, Ida, sv. Xylograf, f. i Stockh.
6. Septbr 1842. F., som blev knyttet til »Ny
illustrerad tidning«, hvis
Reproduktionsvirksomhed hun en Tid forestod, og senere under
et Ophold i England 1878 ogsaa arbejdede for
The Graphic, har vundet sig et anset Navn i
sit Fædreland for sine Træsnit; særlig højt
sættes hendes Portrætter.
A. Hk.
Falanks (gr., Flertal Falanger), et
Finger- ell. Taaled (se Fingre).
Falanks, en tæt sluttet Formation, særlig
anvendt af Grækerne. Dens Oprindelse føres
tilbage til den trojanske Krig, hvor Grækerne
skal have kæmpet i dybe Hobe. Geleddernes
Antal var vekslende, sjældent færre end 8 og
sjældent fl. end 16. F. fik sin største Udvikling
under Epaminondas og Filip af Makedonien.
Den makedoniske F. udgjorde c. 4000 Mand og
har formentlig været inddelt i 16 Underenheder
(Syntagmer) à 256 Md, opstillede paa 16
Geledder. Syntagmet inddeltes igen i mindre
Enheder. F.’s højre Fløj regnedes for den
fornemste, og paa denne havde F.’s
Øverstbefalende sin Plads. Naar Angreb skulde foretages,
rykkedes frem i taktfast March under
Afsyngelse af Slagsangen. C. 250 Skridt fra Fjenden
fældede de forreste Geledder de meget lange
Spyd, medens de bageste lagde Spydene paa de
forrestes Skuldre, for derved tillige at dække
mod Virkningen af Fjendens Projektiler; de
styrtede derefter løs paa Fjenden, og man søgte
ved Stødets Kraft at afgøre Kampen. F. kunde
vanskeligt drage Nytte af Terrainet og ikke
bevæge sig længe uden at komme i Uorden; den
var derfor en mindre god Angrebsform, der
bukkede under for den mere smidige romerske
Legion.
B. P. B.
Falarica (lat.), en Pil, der var omviklet med
Værk, gennemtrængt med Beg, og som
antændtes og derpaa enten blev udskudt af en
Kastemaskine ell. slyngedes ved Haandkraft.
H. H.
Falaris, Enehersker i Agrigent (Akragas),
c. 550 f. Kr., udvidede og forskønnede Byen,
førte heldige Krige med Karthagerne, men blev
til sidst styrtet af Emmeniden Telemachos. F.
var efter Overleveringen en grusom og
blodtørstig Tyran; bekendt er den for ham af
Perillos forfærdigede Bronzetyr, hvori han lod
Mennesker opbrænde, hvilket vel maa føres
tilbage til den i Akragas herskende
Molok-Dyrkelse. Under F.’s Navn er bevaret 148 Breve (udg.
af Schäfer [1823] og Hercher i Epistolographi
Græci [1873]), et Makværk fra Antoninernes Tid,
som Bentley har paavist i sine berømte Afh.
(se Bentley).
K. H.
Falasja, »Abessiniske Jøder«, se
Abessinien.
Falat, Julian, polsk Genremaler, f. 30.
Juli 1853 i Tuliglovy i Galizien. F. uddannedes i
München under Jos. Brandt o. a., arbejdede
videre i Rom og foretog udstrakte Rejser (een
Gang endog en Rejse Jorden rundt). Udrustet
med betydelige kunstneriske Evner i Tegning,
Kolorit og i Gengivelsen af det karakterfulde,
selv en ivrig Jæger og utrættelig Turistnatur,
har han i sin rige og mangeartede Virksomhed
- Historiebilleder, Genrestykker, Arkitektur-,
Jagt- og Landskabsbilleder (særlig skønne
Snelandskaber) o. s. v., mest i Akvarel - oprullet
en rig og broget Billedbog for Kunstnydende.
Bekendtskabet med den senere Kejser Vilhelm
hos Fyrst Radziwill i Lithauen fik Bet. for
ham. Han knyttedes for lange Tider til Berlins
Kunstliv og vandt her sit Ry. 1895-1910 var
han Direktør for Krakovs Kunstskole. I Berlins
Nationalgal.: »Bjørnejagt i Rusland«.
A. Hk.
Falb, Rudolf, østerrigsk Forf., f. 13. Apr.
1838 i Steyermark, studerede først Teologi,
senere Matematik, Fysik, Astronomi og Geologi
og foretog 1877-80 udstrakte Rejser i Nord- og
Sydamerika. F. henledte Opmærksomheden paa
sig ved at opstille sin Teori om de saakaldte
»kritiske Dage«, d. v. s. visse Dage, for hvilke
F. spaaede, at Jorden vilde blive hjemsøgt af
Storm, Uvejr, Jordskælv o. l. Som Begrundelse
for, at disse uheldsvangre Terminer skulde
indtræffe, angav F., at en ell. fl. af vore
nærmeste Kloder paa disse Dage vilde indtage visse
ejendommelige Stillinger i Forhold til Jorden
ell. til hverandre, saasom Opposition, Kvadratur,
nærmest Jorden o. l. Oplysninger om, hvornaar
Himmellegemerne vilde indtage disse Stillinger,
og hvad F. formodede Følgen heraf vilde blive,
blev hvert Aar udg. i Kalenderform. Kalenderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
