Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falb, Rudolf, Østerrigsk Forf., (1838- ) - Falbe, en fra Tyskland stammende Slægt - Falbe, Christian Frederik, dansk Diplomat, (1828-1896) - Falbe, Hans Hagerup, norsk Statsraad og Musiker, (1772-1830) - Falbe-Hansen, Ida, dansk Litteratur- og Sprogforsker, (1849- ) - Falbe-Hansen, Vigand Andreas, dansk Nationaløkonom, (1841- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var en fiks lille Lommekalender, der udenpaa
var prydet med et Billede af F. selv, et
Vismandshoved med et langt Fuldskæg - og
indvendig var moralsk afstivet med Anbefalinger
fra højtstaaende Personligheder. Den Form F.
gav sine Vejrspaadomme er typisk for,
hvorledes det store Publikum ønsker den Slags
Ting serveret. Hans Kalender spredtes nemlig
i et meget stort Antal og fandt mange Købere,
skønt det med en lille Smule Omtanke ikke var
svært at vurdere dens Indhold. F. har skrevet:
»Grundzüge der Theorie der Erdbeben und
Vulkanausbrucke (1870), »Von den
Umwälzungen der Weltall« (3. Opl. Wien 1890),
»Wetterbriefe« (1883), »Das Wetter und der Mond«
(2. Opl. 1892), »Kalender der kritischen Tage«
(1892) m. m.
D. la C.
Falbe, en fra Tyskland stammende Slægt, hvis
ældste Mand, Dr. jur. Johan F. (c. 1613-92),
var Gehejmeraad i Anhalt-Zerbst. Sønnesønnen,
Christian Ludvig F. (1699-1760), kom
til Danmark, blev Kammerraad og Kasserer ved
Zahlkammeret. Han blev Fader til
Zahlkasserer, Etatsraad Johan Christian F.
(1740-1801), hvis Søn, Statsraad Hans
Hagerup F. (s. d.), kun havde to ugifte Døtre,
der var Hoffrøkener hos Dronning Desideria,
til den ugifte Justitiarius i Hof- og Stadsretten,
Konferensraad Carl Vigant F. (1743-1826),
til Interimskommandant under Kbhvn’s
Forsvar 1807, Generalmajor Ferdinand
Vilhelm F. (1745-1814), hvis Søn var barnløs,
og endelig til Inspektør ved Øresunds
Toldkammer, Kaptajn Ulrik Anton F. (1746-
95), der blev Fader til Kommandørkaptajn,
Kammerherre Christian Tuxen F. (1791
-1849) og til Generalmajor Anton Ulrik F.
(1796-1865). Den ældste af de sidstnævnte to
Brødre gjorde i en Aarrække Tjeneste som
dansk Generalkonsul, først i Tunis, senere i
Grækenland. Han deltog 1838 i en videnskabelig
Ekspedition, der undersøgte Karthagos Ruiner,
beskæftigede sig med Numismatik og udnævntes
1847 til Direktør for Christian VIII’s partikulære
arkæologiske Samling. Diplomaten Christian
Frederik F. (s. d.), var hans Søn. (Litt.:
Elvius og Hiort-Lorenzen, »Danske
patriciske Slægter« [Kbhvn 1891]).
P. B. G.
Falbe, Christian Frederik, dansk
Diplomat, f. 15. Septbr 1828 i Kbhvn, d. 27. Maj
1896 i London. Han var Søn af dansk
Generalkonsul Chr. Tuxen F. (se ov.). F. gik 1848
frivillig i Krigen, blev Løjtnant og saaredes
baade ved Fredericia og Isted. Han afgik 1853
fra Tjenesten som Invalid og fik 1856 Kaptajns
Titel. Efter at have taget statsvidenskabelig
Eksamen 1854 blev han Legationssekretær i Wien
og 1858 i London; 1863 Ministerresident i
Madrid og 1865 Gesandt i Wien, 1880-90 i London.
E. E.
Falbe, Hans Hagerup, norsk Statsraad
og Musiker, f. i Kbhvn 7. Febr 1772, d. i Sthlm
17. Oktbr 1830. F. blev 1815 udnævnt til
Stiftamtmand i Akerhus Stift og Amtmand i Akerhus
Amt, konstitueredes 1822 som Statsraad og
udnævntes dertil det flg. Aar, »da han talte godt
Fransk og ikke var skikket til Stiftamtmand«.
Han gjorde sig overmaade lidet gældende i de
høje Stillinger, som var ham betroede; som
Statsraad var han sjælden Chef for noget
Regeringsdepartement, men oftest Medlem af den
norske Statsraadsafdeling i Sthlm. F. var
derimod en dygtig Musiker med gode teoretiske
Kundskaber og Talent som Komponist; han
havde ikke ringe Fortjeneste af det musikalske Liv
i Norges Hovedstad i Beg. af 19. Aarh. og
optraadte ofte som Komponist af (til Dels ogsaa
udgivne) større Musikværker, Kantater for Soli,
Kor og Orkester, Danse m. m.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Falbe-Hansen, Ida, dansk Litteratur- og
Sprogforsker, f. i Odense 19. Febr 1849, tog
Almuelærerindeeksamen 1877, blev Student 1882,
Mag. art. i nordisk Filologi 1890. Frk F.-H. har
udfoldet en betydelig Virksomhed som
Lærerinde i nordiske Sprog og Litt. ved Statens
Lærerhøjskole og andre højere Læreanstalter i
Kbhvn; desuden har hun besørget kommenterede
Udg. af danske Litteraturværker, f. Eks. Ewald’s
»Fiskerne«, Oehlenschläger’s »Digte 1803« og
(sammen med Axel Olrik) »Danske Folkeviser
i Udvalg« (1899 og 1909). Især har hun dog
virket for Udbredelse af Kendskab til sv. Litt. og
Sprog; hun har (sammen med Elisabeth
Grundtvig) oversat Selma Lagerlöfs Værker paa
Dansk, har (sammen med O. Thyregod) udg.
en fortrinlig sv. Antologi: »Svenske Forfattere«
(1907) og forfattet en ypperlig
»Svensk-dansk-norsk Ordbog« (1912).
V. D.
Falbe-Hansen, Vigand Andreas, dansk
Nationaløkonom, foreg.’s Broder, f. 24. Septbr
1841 i Odense, blev Student 1862 og tog 1867 statsv.
Eksamen. 1869 vakte han megen
Opmærksomhed i økonomisk interesserede Kredse ved sin
Konkurrenceafhandling til en Lærerpost ved
Univ. i Statsøkonomi og Statistik: »Hvilke
Forandringer er der siden Amerikas Opdagelse
foregaaet i Priserne paa Danmarks
væsentligste Frembringelser og i Arbejdslønnen her i
Landet . . . ?«, et Arbejde, der vel ikke
indbragte ham den attraaede Post, men dog vandt
megen Paaskønnelse ogsaa hos
Dommerudvalget, som i sin Betænkning udtrykkelig udtalte
Ønsket om at se ham knyttet til Univ.’s
Lærerkorps. Næste Aar konstitueredes han som
Fuldmægtig i Statistisk Bureau, blev 1873 Chef
for samme og virkede i denne Stilling - bl. a.
med Udgivelsen af en Række Bd af »Statistisk
Tabelværk« (3. Række) - indtil han 1877
udnævntes til Prof. ved Univ. I de flg. Aar var
han som Medudgiver af »Danmarks Statistik«
(1878-87, Supplementsbind 1891) litterært
optaget af Udarbejdelsen af store Afsnit til dette
Værk (skrev desuden 1878 »Vore Sparekasser«),
han har saaledes bl. a. behandlet Omsætningen,
Skatterne, Nationens Formue, Landbruget,
Forsikringsvæsenet og Foreningsvæsenet og har her
vist en lykkelig Evne til at give et betydeligt, af
statistiske Data tynget Kundskabsstof en for
Læserne fængslende Form, at lade Tallene tale og
anskueliggøre den økonomiske Udviklings
Hovedtræk. Hans betydeligste Værk er dog
»Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne set fra
Nationaløkonomiens Standpunkt« (I-II,
1888-89), i hvilket hans Evne til at gribe det
centrale i et betydeligt Kildestof, hans livfulde Pen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
