Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faldne (lapsi) kaldtes i Oldtiden de Kristne, som i Forfølgelsestiden faldt fra - Faldnet (Søv.), et svært Net, der under Kamp blev udspændt i Mandshøjde over Dækket paa de gamle Orlogsskibe med Sejlrejsning - Faldpaler (Søv.), drejelige Jernarme, som anbringes paa et Spil for at forhindre, at Spillet skal dreje sig den forkerte Vej - Faldport (Søv.), den ene Halvdel af en Kanonport i et Sejlkrigsskib, indrettet til at falde ned langs Skibssiden - Faldprøve (Søv.), en for visse Skibsankere reglementeret Prøve - Faldrør, se Husspildevandsledninger. - Faldsbarm (Søv.), det Hjørne af et Sejl, hvor Faldet, med hvilket Sejlet hejses, fastgøres - Faldshorn (Søv.), se Faldsbarm - Faldskærm, en stor Skærm, dannet af stærkt Tøj og Snore; den kan foldes sammen og slaas ud omtr. som en Paraply - Faldskærmsprojektil kaldes et Projektil, der anvendes i Artilleriet for at oplyse et Terrain ell. en Genstand - Faldskærmsraket, en Raket, i hvis øverste Ende findes en lille Sprængladning og oven paa denne et Blinkfyr og en Faldskærm - Faldsmaal. I det ældre Lovsprog: Bøder af enhver Art, men navnlig om Bøder for Ulydighed mod Retten - Faldtov (Søv.), et Tov, der anbringes paa et Sejlskibs Rejsning, for at Mandskabet kan holde sig fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristenforfølgelser, føjedes under den
diocletianske Forfølgelse de Kristne, som efter
Øvrighedens Bud udleverede Kirkens hellige Skr; de
kaldtes »Overleverere«, traditores. Nogle
narrede ganske vist de hedenske Embedsmænd ved
at udlevere hæretiske Skr, men Kirken regnede
dem lige fuldt som F. M. H. t. Genoptagelsen
af F. i Kirken raadede der megen Uenighed,
særlig i Nordafrika. Her indsneg den Praksis
sig, at Bekenderne udstedte Fredsbreve for F.
og dermed godkendte dem som
Menighedsmedlemmer. Herimod optraadte Cyprian, støttet af
den rom. Biskop, idet han hævdede, at
sacrificati først skulde gennemgaa en længere
Bodstid, medens libellatici i det mindste skulde vise
synlig Anger. Og Novatianerne vilde slet ikke
genoptage F.
H. O.
Faldnet (Søv.), et svært Net, der under
Kamp blev udspændt i Mandshøjde over
Dækket paa de gamle Orlogsskibe med Sejlrejsning,
for at forhindre, at nedskudte Dele af
Rejsningen skulde beskadige Mandskabet og belemre
Dækket.
H. P. C.
Faldpaler (Søv.) benævnes de drejelige
Jernarme, som anbringes paa et Spil for at
forhindre, at Spillet under Paavirkning af Byrden skal
dreje sig den forkerte Vej. F. hindrer Spillets
Drejning ved, at de falder ned og tager imod
Knaster paa en Palring, som anbringes enten
paa Spilstammen (ved Bradspil) ell. paa
Dækket omkr. den lodret staaende Spilstamme (ved
Gangspil). Skal Spillet dreje den modsatte Vej
løftes F. op fra Palringen og sættes derved ud
af Virksomhed.
H. P. C.
Faldport (Søv.), den ene Halvdel af en
Kanonport i et Sejlkrigsskib, indrettet til at
falde ned langs Skibssiden, naar Kanonen skulde
bruges, idet F. drejer sig om Hængsler
forneden. Naar F. var slaaet op, hvilede Kanonen
i en halvcirkulær Nedskæring i dens øverste
Kant.
H. E.
Faldprøve (Søv.), en for visse Skibsankere
reglementeret Prøve, idet disse ophænges i en
Højde af 4 m over en Jern- ell. Staalplade af
10 cm Tykkelse og ikke maa beskadiges, naar
man lader dem falde ned paa Pladen, der
hviler paa Murværk.
H. E.
Faldrør, se Husspildevandsledninger.
Faldsbarm (Søv.), det Hjørne af et Sejl,
hvor Faldet, med hvilket Sejlet hejses,
fastgøres. Sejlets Nedhaler fastgøres ligeledes i F.,
der ogsaa kaldes Faldshorn.
H. E.
Faldshorn (Søv.), se Faldsbarm.
Faldskærm, en stor Skærm, dannet af stærkt
Tøj og Snore; den kan foldes sammen og slaas
ud omtr. som en Paraply. F. fæstes i
sammenfoldet Tilstand til en Luftballon (Luftskib og
Flyvemaskine), og Luftskipperen kan ved dens
Hjælp dale ned fra store Højder. Ved en særlig
Mekanisme rives den løs fra Luftfartøjet; ved
Faldet spiler Luftmodstanden den op, og
Lufttrykket mod Skærmens store Underflade gør,
at Faldhastigheden ikke bliver for stor. En
Aabning i Skærmens Midte tillader Luften at
passere, for at den ikke skal sætte Skærmen
i for stærke Svingninger. F. er i den senere Tid
ofte forsøgt anvendt som Redningsmidler ved
Nedstyrtninger med Luftskibe og Flyvemaskiner,
men hidtil har man ikke opnaaet praktiske
Resultater. Ganske vist har særlig dristige Flyvere,
som f. Eks. Pégoud, styrtet sig ud med F. fra
en Flyvemaskine og med Held naaet Jorden,
men den Slags Foretagender maa nærmest
henregnes under Akrobatik. F. af mindre
Maalestok kan have Bet., naar de udkastes fra
Flyvemaskiner eller Luftskibe enten med Depecher
ell. med Lysbomber for at oplyse bestemte
Maal ell. give visse Signaler.
H. C. U.
Faldskærm. (Forsøg fra Eiffeltaarnet.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>