Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faldtov (Søv.), et Tov, der anbringes paa et Sejlskibs Rejsning, for at Mandskabet kan holde sig fast - Faldtrappe (Søv.), en Trappe i et Skib, indrettet til at dreje om Hængsler - Faldvildt, i Jægersproget det Vildt, som ødelægges af Kulde ell. manglende Næring - Faldvinde kaldes de Vinde, der bestaar i ell. er fremkaldt af en forholdsvis stærk nedadgaaende Bevægelse af Luften - Faldvinkel, se Lejringsforhold. - Faldværk, et Apparat til Prægning og Stansning - Faldøkse, se Guillotine. - Faleide, paa Nordsiden af Nordfjord i Nordre Bergenhus Amt - Faleme, Biflod i venstre Bred til den afrikanske Flod Senegal - Falerii, ital. Oldtidsby i Sydetrurien, c. 44 km N. f. Rom, ved Tiberens Biflod Treia - Falerner, i Oldtiden en berømt Vin, der voksede paa den saakaldte ager Falernus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejlskibs Rejsning, for at Mandskabet paa Steder,
hvor Passagen er besværlig (f. Eks. uden om
Randen af Mærset), kan holde sig fast. F.
anvendes nu særlig til Redningsbaade, i
Særdeleshed hvor disse er anbragt højt over Vandet.
De har til Formaal at sikre Mandskabet mod at
falde over Bord under Fartøjets Slingring ved
Afliring og Hejsning, idet de med passende
Mellemrum er anbragt langs et Stykke Tov, der gaar
fra Nokken af den ene Fartøjsbom til den
anden. De tjener ogsaa til at lette Fartøjets Vægt
under dets Hejsning, idet Besætningen kan
holde sig fast i F. ell. entre op ad dem.
H. E.
Faldtrappe (Søv.), en Trappe i et Skib,
indrettet til at dreje om Hængsler, saa at den
efter Omstændighederne kan fires af eller
hejses op.
H. P. C.
Faldvildt, i Jægersproget det Vildt, som
ødelægges af Kulde ell. manglende Næring. Det er
især ved Foraarstid, at det af Vinteren
medtagne Vildt »falder«, det kan ikke taale de mange
frembrydende Spirer og Knopper og dør af
Tarmbetændelse.
S. F.
Faldvinde kaldes de Vinde, der bestaar i
ell. er fremkaldt af en forholdsvis stærk
nedadgaaende Bevægelse af Luften. Medens de alm.
Vinde hovedsagelig skyldes Forskelle i
Lufttrykket i samme horisontale Flader, svarer Luftens
Bevægelse under en F. nærmest til en
Omlagring af Luften og er en Følge af særegne
Vægtfyldeforhold i Atmosfæren. Som Hovedregel er
de øvre Luftlag koldere end de nedre, men de
er dog de mindst vægtfyldige (de letteste), da
Lufttrykket i de øvre Lag er mindre end paa
de nedre Luftmasser. Bliver imidlertid i klar
Luft Temp. mere end 1° lavere for hver 100 m’s
Højde (i taaget Luft adskillig større Højde),
vil der indtræde Omlagringer af Atmosfæren,
idet de øvre Luftmasser da vil falde ned mod
Jorden og trods Opvarmningen p. Gr. a. det
voksende Lufttryk (1° C. for omtr. 10 mm
Lufttryk, d. v. s. 100 m Fald) stadig holde sig
koldere og derfor tungere end den omgivende
Luft. En saadan Omlagring foregaar næsten
daglig, idet Solen varmer Jordoverfladen og
derved de nedre Luftlag saa meget op, at der
indtræder Omlagringer, men disse Omlagringer
foregaar som Regel med smaa Luftmasser ad
Gangen. Store Virkninger kan derimod
forekomme, hvor Terrainforholdene begunstiger en
Afkøling af de øvre Luftlag og samtidig
forhindrer en stadig Blanding af Luften. Navnlig hvor
der i Nærheden af en Kyst findes et
Højdeplateau, kan Luften, der afkøles paa Højderne
ved at falde ned mod Havet, opnaa ofte meget
betydelige Hastigheder - 50 m i Sek. ell. mere
(se Bora). Saadanne F. er selvfølgelig af ret
lokal Natur, og deres Virkning strækker sig ikke
langt fra de Bjerge, hvorfra Luften stammer.
De blæser som Regel stødvis, efter som de
faldende Lufsmasser kun sjældent danner et
sammenhængende Hele. Da F. bringer Luft, der
kommer fra større Højder i Atmosfæren, er
disse Vinde gerne meget fattige paa Fugtighed.
Som F. kan man ogsaa betragte de stærke
Vindpunst, der som Regel ledsager en Torden- ell.
Hagelbyge. Naar Regnen ell. Haglene nemlig
har afkølet Luften tilstrækkelig stærkt, vil
Luften styrte nedad og sprede sig ud over
Jorden.
D. la C.
Faldvinkel, se Lejringsforhold.
Faldværk, et Apparat til Prægning og
Stansning; det virker ved et Slag, frembragt ved, at
en Faldklods af Støbejern, der forneden har
Overstemplet, trækkes i Vejret, idet Arbejderen
med Foden trykker en Stigbøjle ned, der ved
et Tov, som løber over en Trisse, er forbundet
med Klodsen; denne styres mellem 2 Kulisser,
der forneden er fastgjorte til Amboltblokken,
som bærer Understemplet, hvori Arbejdsstykket
hviler. Idet Klodsen falder ned, flyver den p.
Gr. a. Elasticiteten atter til Vejrs og fanges af
Arbejderen ell. af et Spærreværk. F. erstattes i
vore Dage ofte af en Faldhammer, og Navnet
er gaaet over paa den Form deraf, som ogsaa
benævnes Remhammer (se Hammer).
F. W.
Faldøkse, se Guillotine.
Faleide [’fa.læ^ldə], paa Nordsiden af
Nordfjord i Nordre Bergenhus Amt, stort Turisthotel,
hvorfra Udflugter til de forsk. Steder i den
indre Fjord, fra hvilke Jostedalsbræen lettest
kan bestiges. God og smuk Landevej til
Hellesylt i Søndmøre. Anløbssted for Dampskibe
fra Bergen.
(J. F. W. H.). M. H.
Faleme, Biflod i venstre Bred til den
afrikanske Flod Senegal, udspringer i Futa
Djallon og udmunder ovf. Bakel.
C. A.
Falerii, ital. Oldtidsby i Sydetrurien, c. 44
km N. f. Rom, ved Tiberens Biflod Treia. Den
opr. Befolkning var italisk, Falisker, men
Byen regnedes tidligt til Etruskernes Omraade.
Rom angreb F. c. 396 f. Kr., men en længere
Belejring førte ikke til Erobring, og der
sluttedes vistnok en Overenskomst. Sagnet knyttede
hertil en Fortælling om Camillus og en
Skolemester, der vilde udlevere de fornemme
Falerieres Børn, men afvistes. Ogsaa senere var
F. dog gentagne Gange bl. Roms Modstandere,
indtil den i Slutn. af 2. puniske Krig, 241, blev
erobret ved et hurtigt Angreb, hvorefter
Beboerne maatte flytte Byen fra det Bjerg, hvor
den laa, ned i Dalen. Ved 1000 søgte
Indbyggerne atter op paa den gl. Plads, nu civita
castellano. Der er saaledes 2 Bypladser. Den
faliskiske, gl By laa paa et Bjergplateau, 1
km X 400 m, omgivet af Slugter og befæstet
ved en Ringmur, hvoraf Rester er bevarede
tillige med Dele af 2 Templer, det ene vistnok
for Juno Quirilis, som dyrkedes her, ogsaa da
Stedet ellers var forladt. Ogsaa Gravpladser er
fundne (Undersøgelser c. 1887). Af det rom. F.
paa Sletten er Bymuren væsentlig bevaret, 2
km lang, med Taarne, tillige med en nu som
Ruin henliggende Kirke, S. Maria de Falleri.
H. A. K.
Falerner, i Oldtiden en berømt Vin, der
voksede paa den saakaldte ager Falernus i
Kampanien mellem Floden Vulturnus og mons
Massicus, der ligeledes frembragte en
fortræffelig Vin. Den synes at have haft en gul Farve.
Undertiden blandede man den med sød Vin ell.
med Honning. Den prises højt af de rom.
Digtere, navnlig Horats.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
