Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falkenhayn, Erich von, tysk General af Infanteriet, (1861- ) - Faikenskiold, dansk Adelsslægt - Falkenskiold, Seneca Otto, dansk Officer, (1738-1820) - Falkenstein, By i Kongeriget Sachsen, Kreds Zwickau - Falkenstein, Johann Paul, tysk Statsmand, (1801-82)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalmajor blev han ved v. Heeringen’s
Afgang 1913 preuss. Krigsminister og fik samtidig
Generalløjtnants Grad. Ved Generaloberst von
Moltke’s Afgang som Chef for Generalstaben i
Efteraaret 1914 konstitueredes F. i denne
Stilling. 20. Jan. 1915 udnævntes han til Chef for
Generalstaben og til General i Infanteriet. 29.
Aug. 1916 fratraadte han ret pludselig denne
fremskudte Stilling, der overtoges af General
Hindenburg, medens F. blev betroet Stillingen
som Fører for den i Siebenbürgen koncentrerede
9. Armé, som han førte med særdeles
Dygtighed og Energi. Feltmarskal Mackensen, der
førte Overkommandoen i Dobrudscha, overtog
efter Forceringen af Donau sidst i Novbr
Overkommandoen over »Armégruppen«, men det var
F.’s Armé, der viste den rum. Hær ud af
Siebenbürgen, der forcerede de haardnakket
forsvarede Grænsepas og endelig vandt den
afgørende Sejr ved Targu Jiu. F. fører stadig
Kommandoen over 9. Armé.
B. P. B.
Falkenskiold, dansk Adelsslægt. Amtmand
over Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter,
Justitsraad Arnoldus Christian Dyssel
(d. 1714), hvis Slægt opr. skal have ført Navnet
Treveaux, var Fader til Martin Dyssel
(1689-1746) og Christopher Dyssel til
Hald Kloster (1698-1778), der 3. Aug. 1716 blev
optaget i den danske Adel med Navnet F. og
flg. Vaaben: Skjoldet firdelt, i 1. og 4. Felt en
Guld-Falk med en Guldring om Halsen i rødt,
i 2. og 3. en oprejst blaa Løve i Sølv, paa
Hjelmen en Guld-Falk. Den førstnævnte af de to
Brødre avancerede til Oberst, fra ham stammer
den nulevende Slægt; han blev bl. a. Fader til
den ugifte Generalmajor, Kammerherre
Seneca Otto F. (s. d.) og til Oberst Arnoldus
F. (1743-1819). Sidstnævnte, som ejede
Sæbygaard og Gods, senere Sophienberg ved
Rungsted, var en dygtig Foregangsmand paa
Landbrugets Omraade, han indførte saaledes som
den første her i Landet engelske Svin. I
forskellige Tidsskrifter behandlede han agrariske
Emner. Hans eneste Søn, Major, senere 1ste
Kommissær ved det stemplede Papir,
Andreas Sehested F. (1781-1841), havde bl.
a. Børn Sønnen Johan Arnoldus
Frederik F. (1809-80), der med Hæder deltog i
begge de slesvigske Krige, 1864 som
Oberstløjtnant og Chef for 22. Infanteribataillon. Hans
to ugifte Sønner, der begge var med 1864, er
nu Slægtens eneste mandlige Medlemmer. (Litt.:
»Personalhist. Tidsskr.«, 6. Rk., II og »Hist.
Meddelelser fra Kbhvn«, V).
P. B. G.
Falkenskiold, Seneca Otto, dansk
Officer, f. 15. Apr. 1738 i Slagelse, d. 30. Septbr
1820 i Lausanne (Schweiz). Faderen var Oberst
og hed opr. Dyssel, men var tillige med sine
Brødre blevet adlet 1716. F. blev, knap 13 Aar
gl, tjenstgørende ved et Regiment. Den
praktiske Virksomhed, han herved blev sat ind i,
hindrede ham dog ikke i med Iver at udvide
sine Kundskaber, og da Syvaarskrigen udbrød,
fik han Tilladelse til, for sin milit. Uddannelses
Skyld, at gaa i fr. Tjeneste. Efter Krigens
Ophør var han en kort Tid ansat ved et norsk
Regiment, men fik saa atter Orlov for at foretage
en længere Studierejse i Udlandet, hvorpaa han
efter sin Hjemkomst ved en indflydelsesrig
Slægtnings Hjælp, 30 Aar gl, blev
Generaladjutant og Kammerherre. Skønt Vejen nu syntes
at ligge aaben og banet for ham i Danmark,
forlod han dog 1769 Landet og gik i russ.
Tjeneste for at deltage i Krigen mod Tyrkerne;
her udmærkede han sig i høj Grad, blev Oberst
og dekoreredes med Skt-Georgs-Ordenen.
Imidlertid opgav han de glimrende Udsigter til Ære
og Rigdom, Rusland kunde tilbyde ham, da han,
paa Opfordring af Struensee, vendte tilbage til
Danmark Febr 1771. Struensee havde fra
tidligere Tid Kendskab til F. og vidste, at han i
mange Henseender delte hans Anskuelser om
Statsstyrelse; i ham og Gähler (s. d.) mente han
at kunne finde dygtige Ledere af den
indgribende Omordning af Hærvæsenet, der hørte
med til hans Reformplaner, og heri havde han
Ret, for saa vidt som begge disse Mænd var
stærkt paavirkede af St. Germain. Hvad F. i
saa Henseende kunde have udrettet, fik han dog
ikke Tid til at vise; en Del af Sommeren 1771
var han nemlig i Petrograd for efter Struensee’s
Ordre at søge en Tilnærmelse til den russiske
Regering, hvad der mislykkedes. Kun et halvt
Aars Tid var han dernæst efter sin Hjemkomst
som Deputeret i Generalitets- og
Kommissariatskollegiet Medlem af den øverste Hærstyrelse.
Da han var enig med Struensee i de politiske
Grundsætninger og nød baade hans Tillid og
Fortrolighed, om han end, efter eget Sigende,
tit advarede ham og misbilligede den Maade,
paa hvilken han gennemførte Reformerne, kunde
han ikke undgaa at blive draget med i hans
Fald; men mærkelig er den Uretfærdighed,
hvormed man behandlede ham, og den
overordentlige, hadefulde Haardhed, han maatte lide
under. Forhørsdokumenterne giver ingen
Forklaring; uden Dom blev han efter kgl. Ordre
sat paa Munkholm paa Livstid. 1776 blev han
dog frigivet og fik en lille Pension, men maatte
love at tage Ophold i Udlandet paa et bestemt
Sted. Han fik ikke Lov til at gaa i russ.
Tjeneste, og da hans Forvisning senere blev hævet,
foretrak han, efter et kort Ophold i Danmark,
at blive i Udlandet, ogsaa da han 1788 i
Anledning af Krigen mellem Sverige og Danmark
var blevet udnævnt til Generalmajor. Sine
bedste Aar kom F. saaledes til at tilbringe fjernt
fra Danmark, hvad der utvivlsomt var et Tab
for dette Land, der vilde kunne have draget
god Nytte af den dygtige, forstandige og
fordomsfri Mands Tjeneste. (Litt.: Mémoires
de M. de Falckenskjold ved Ph. Secretan [Paris
1826]; paa Dansk »Gamle Erindringer o. s. v.«
ved J. M. Hansen [Kbhvn. 1847]).
(C. F.). L. K.
Falkenstein [’falkən∫ta^in], By i Kongeriget
Sachsen, Kreds Zwickau, Knudepunkt paa
Jernbanen Zwickau-Ölsnitz, 552 m o. H., har store
Bomuldsvæverier (Gardintøjfabrikation),
Maskinstrikkerier, Blege- og Appreturanstalter. (1910)
15743 Indb., mest Protestanter.
G. Ht.
Falkenstein [’falkən∫ta^in], Johann Paul,
tysk Statsmand, (1801-82), indtraadte 1824 i
sachsisk Statstjeneste og blev 1835 Kredsdirektør
i Leipzig. 1844 blev han Indenrigsminister indtil
Marts 1848; overtog 1850 som Formand for
Landskonsisteriet Kirkevæsenets Styrelse og blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
