Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falkenstein, Johann Paul, tysk Statsmand, (1801-82) - Falkensten, Hovedgaard i Slagelse Herred, S. f. Slagelse - Falkenstjerne, Frederik Ferdinand, dansk Højskoleforstander, Præst og Politiker, (1854-1896) - Falkenters, en Kradser paa Enden af en lang Stang, hvormed ved Forladekanoner de tilbageblevne Stumper udtoges - Falkirk, By i Mellemskotland, Grevskabet Stirling, ligger ved den Kanal, der forbinder Clyde og Forth - Falklands Strøm, se Atlantiske Ocean S. 329. - Falklands Øerne, Iles Malouines, Øgruppe i den sydlige Del af det Atlantiske Ocean ved Sydspidsen af Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1853 tillige Undervisningsminister. Da Krigen
udbrød 1866, blev F. sat i Spidsen for
Statsstyrelsen under Kongens Fraværelse, og efter
Freden blev han tillige Førsteminister indtil
1871. Han gennemførte væsentlige Ændringer i
Kirkens Forvaltning med valgte Menighedsraad
(1868) og en Landssynode (1871). Ved sin
Afgang som Minister blev han ophøjet til Friherre.
1878 skrev han »Johann, König von Sachsen«.
E. E.
Falkensten, Hovedgaard i Slagelse Herred
S. f. Slagelse, oprettet 1777 af Finansraad Koes
af Jorderne af den gl. Hovedgaard Pebringe,
der alt nævnes 1460, da Jens Hvass ejede den,
men som 1705 af Løjtnant F. v. Korf solgtes til
Kronen. Indtil 1774 laa den under Antvorskovs
Ryttergods. F. skal være opført af Materiale fra
Antvorskovs Klosterkirke.
B. L.
Falkenstjerne, Frederik Ferdinand,
dansk Højskoleforstander, Præst og Politiker, f.
i Vejle 27. Novbr 1854, d. i Hornslet 18. Decbr
1896. F. blev Student fra Herlufsholm 1872,
studerede Teologi, var Huslærer hos Digteren C.
Hostrup, medens denne var Præst i Hillerød,
og hos ham fandt han et Hjem baade for sin
kraftige Sjæl og for sit skrøbelige Legeme.
Efter 1880 at være blevet Cand. theol. begyndte
han paa et Folkehøjskolearbejde i Kbhvn, og
1882 fik han opført en Bygning for denne
Gerning paa Chr. Winthers Vej. F.’s Haab om at
kunne samle kbhvn’ske Arbejdere paa sin Skole
skuffedes; hans Elever kom fra Landet, og de,
der samledes paa Skolen til Møderne omkr. F.
og Hostrup, havde deres Rod paa Landet. F.
blev 1887 valgt til Folketingsmand i Vejle, han
kæmpede paa Venstres Side mod Estrup uden
hverken at kunne slutte sig til C. Berg eller
Hørup; træt af det politiske Livs Skuffelser og
af Sygdom nedlagde han sit Mandat 1895. Jan.
1896 blev F. Sognepræst i Hornslet, hvor han
døde s. A. Sammen med Morten Pontoppidan
udgav han Ugebladet »Tidens Strøm« 1884-91.
Han arbejdede paa en Overs. af Herodot og
paa en Udg. af »Sønderjydske Skatte- og
Jordebøger fra Reformationstiden«, men begge
maatte p. Gr. a. hans Død fuldendes af andre. (Litt.:
J. Marstrand, »F. F. F. Et Livsbillede«
[1901]).
L. M.
Falkenters, en Kradser paa Enden af en lang
Stang, hvormed ved Forladekanoner de i Sjælen
tilbageblevne Stumper af Kardusposen,
undertiden selve Ladningen, udtoges. Til Haubitserne
bestod F. af en Stage med en Visker paa hver
Ende.
H. H.
Falkirk [’få.’£kək], By i Mellemskotland,
Grevskabet Stirling, ligger ved den Kanal, der
forbinder Clyde og Forth og ikke langt fra
Forth-Bugten, ved hvilken den har en god Havn,
Grangemouth. (1911) 34065 Indb. Da den ligger
i det rige Stenkulsdistrikt, der strækker sig
herfra mod V. til Glasgow, har den meget store
Kulgruber og Jernværker, ligesom Industrien er
betydelig (Jernstøberier, kem. Fabrikker,
Bryggerier). Kvæghandelen er meget stor; ved
Stenhousemuir, 5 km NV. f. F., afholdes 3 Gange
aarlig store Kvægmarkeder. - Omegnen er rig
paa Levninger fra Romertiden; Antonius’ Mur
gik over F. For Skotlands Historie har F.
Interesse ved de to store Slag, 1298, hvor den
eng. Kong Edvard I overvandt Skotterne, og
1746, hvor Prætendenten Carl Edward Stuart
slog Englænderne.
G. Ht.
Falklands Strøm [’få.’£.k£əndz-], se
Atlantiske Ocean S. 329.
Falklands Øerne [’få.£.k£əndz-], Iles
Malouines [ilmalwi’n], Øgruppe i den sydlige
Del af det Atlantiske Ocean ved Sydspidsen af
Sydamerika, ligger paa 51-53° s. Br., c. 500
km Ø. f. Ildlandet. De bestaar af c. 100 Øer,
hvoraf kun to større, der skilles ved det c. 30
km brede Falkland Sund. Østøen med
omliggende Smaaøer er c. 7400 km2, Vestøen c.
5100 km2 med tilsammen c. 2200 Indb. Øerne
minder i deres Udseende meget om de skotske
Øgrupper med deres stærkt indskaarne Kyster,
der danner talrige fortrinlige Havne. Østøen
bestaar af to ved en smal Tange forbundne
Halvøer, af hvilke den nordlige er temmelig
bjergrig, medens den sydligere er lavere og
bedre egnet til Kultur. Ogsaa Vestøen er lavere,
men Overfladen er stenet og øde, og kun enkelte
Dale er frugtbare. Klimaet er tempereret
oceanisk og minder meget om Færøernes,
skønt den geografiske Beliggenhed svarer
til Mellemtysklands; Hveden kan saaledes
ikke modnes paa Grund af den kølige
Sommer. I Lighed med Færøerne er
Trævæksten yderst sparsom, derimod findes
mange Buske, især Sumpbalsam (Bolax
glebaria). Den mest karakteristiske Plante er
Tussak-Græsset (Dactylis cæspitosa), der naar
Mandshøjde og er ypperligt Kvægfoder; i
øvrigt stemmer Plantevæksten nærmest overens
med Patagoniens. Det samme er Tilfældet med
Dyreverdenen, men den er langt fattigere, af
vilde Pattedyr findes kun en ulveagtig Ræv;
Sæler og Hvaler er ikke mere saa talrige ved
Kysterne som tidligere; Fisk findes i store
Mængder. De indførte europ. Planter og
Husdyr trives udmærket, Kartofler, Grønsager,
Roer og Hør dyrkes alm., Hornkvæg og Heste
findes massevis i forvildet Tilstand; ligeledes er
Svin, Harer og Kaniner indførte og har
formeret sig stærkt. Det vigtigste Husdyr er dog
Faaret. Befolkningen, næsten udelukkende
Skotter, bor hovedsagelig paa Østøen og ernærer
sig især af Faareavl. Det store Falkland Island
Comp. driver store Faarefarmer og de dermed
forbundne Industrier. Hovedbyen er Port
Stanley paa Østøen. F. danner sammen med
Syd-Georgien, Syd-Shetland, Sandwich-Øerne
og Grahamland en britisk Koloni med Selvstyre.
Ved sin Beliggenhed paa Tærskelen mellem det
Atlantiske og det Store Ocean har Kolonien stor
Bet. som Kuldepot og Proviantstation. F. blev
opdagede 1592 af Johan Davis og efter ham
først kaldte Davis-Øerne; 1690 gennemsejlede
Englænderen Strong Sundet mellem Hovedøerne,
som han kaldte Falklands Sund, og dette
Navn har senere vundet Hævd for hele
Øgruppen. Navnet Malouines skriver sig fra franske
Fiskere fra St Malo, der i Beg. af 18. Aarh.
hyppig besøgte Øerne. Efter i kort Tid i 18.
Aarh. at have været besat af Englændere,
Franskmænd og Spaniere, forblev Øerne uden fast
Befolkning indtil 1833, da Englænderne
overførte nogle Kolonister dertil.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
