Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 712 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

- On this page / på denna sida - Fallesen, Morten Edvard - Fallicisme - Fallières, Clément Armand - Fallit, Fallitbo - Fallmerayer, Jakob Philipp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra sine unge Aar var F. ivrig interesseret for
Teatret - han skrev endog en Tid lang
Anmeldelser i »Fædrelandet«. Da Direktoratet
Linde-Berner 1576 afskedigedes, udnævntes F.
til Enechef og holdt sig i den vanskelige
Stilting lige til sin Dod, til Trods for den ikke
uberettigede Kritik, der rettedes mod hans
Styrelse, da han var blevet en Olding. F. var en
varm Beundrer af fr. Aandsliv, hvad der paa
mange Maader prægede hans Teaterledelse.
Under ham optraadle saavel Sarah Bernhardt
som Coquelin med Selskab paa det kgl. Teater.

Hans anden Hustru Flora, f. Thomsen,
debuterede 1. Septbr 1857 paa det kgl. Teater
som Fru Renaud i »Ægteskabspolitik« og
virkede senere i nogle Aar som Skuespillerinde
ved Kasino.
C. B-s.

Fallicisme, Dyrkelse af det mandlige
Princip; stærk Fremhævelse af hertil sigtende
Former, Ord eller Fremstillinger; se Fallos.

Fallières [fa’l_iæ.r], Clément Armand,
Præsident for den fr. Republik 1906-13, f. 6.
Novbr 1841, blev Sagfører i Nérac i Dept
Lot-Garonne og efter Kejserdømmets Fald 1870
Maire i denne By. Da Thiers Maj 1873 var
fjernet fra Magten, blev F. derimod
afsat som Republikaner. Han valgtes 1876 til
Deputeretkamret og siden uafbrudt
indtil 1890, da han blev valgt til Senator.
Maj 1880-Novbr 1881 var han
Understatssekretær i Indenrigsministeriet
og blev Aug. 1882 selv Indenrigsminister,
indbragte som saadan Jan. 1883 et Lovforslag om
Prinsernes Udvisning og trak sig Febr tilbage,
da Senatet nægtede sit Sagntykke. Han var da
en Manneds Tid selv Førsteminister. Novbr 1883
-Marts 1855 vir F. Undervisningsminister
under J. Ferry og derefter Floquets Medbejler til
Formandspladsen (faldt igennem mod et
Overtal af 4 Stemmer). Maj 1887 blev han paa ny
indenrigsminister, Decbr s. A. Justitsminister
indtil Apr. 1885; overtog Febr 1889
Undervisnings- og Marts 1890 Justitsministeriet indtil
Febr 1892 og viste sig i disse Stillinger som en
parlamentarisk Dygtighed. Jan. 1900 valgtes han
til Senatet, Formand som Loubet’s Efterfølger
og genvalgtes, indtil han Febr 1906 ligeledes
blev hans Efterfølger som Republikkens
Præsident. I denne Stilling gjorde han Maj 1908
Besøg i London for at fæstne det gode Forhold
mellem de to Lande og Juli 1908 Besøg ved
de nordiske Hoffer og hos den russ. Kejser i
Reval. Han skyldte nærmest Clemenceau’s
Indflydelse sit Valg, og denne blev ogsaa den
ledende Minister 1906-09, efterfulgt af den
ligeledes radikale Briand 1909-11.
E. T.

C. A. Fallières.

Fallit, Fallitbo, se Konkurs,
Konkursbo.

Fallize [fa’li.z], Johannes Baptist (med
Biskopnavn J. Olaf), apostolisk Vikar for Norge
som rom.-kat. Kirkeprovins, f. 9. Novbr 1844
i Betlingen i belg. Luxembourg. Han studerede
ved Collegium Germanicum i Rom, blev
præsteviet 1871 og virkede derefter i forsk. Stillinger
i sit Hjemland indtil 1887; 1881-87 var han
saaledes Medlem af Luxembourgs lovgivende
Kammer, hvor han grundlagde det kat. Parti.
1887 blev F. udnævnt til apostolisk Præfekt for
Norge og indviedes 19. Marts 1892 til Biskop,
samtidig med at Norge som kat. Missionsmark
blev ophøjet til Vikariat. I hans Embedstid er
fl. kat. Kirker og Hospitaler blevne byggede i
Norge, hvor han ogsaa 1901 fik oprettet en
Søsterkongregation for Sygepleje. F. har været
en flittig, teol., politisk og hist. Forf.; hans
apologetiske Afh. og opbyggelige Smaaskrifter er
talrige, og af større Bøger har han skrevet bl.
a. Rejseskildringerne Une tournée pastorale en
Norvège (1897) og Promenades en Norvège
(1902).
K. V. H.

Fallmerayer [-’r_ai_ər], Jakob Philipp,
tysk Historiker og Rejsende, f. 10. Decbr 1790 i
Tschötsch ved Brixen i Tyrol. d. 26. Apr. 1861
i München. Fra Domskolen i Brixen kom F. til
Salzburg, studerede her Teologi, semitiske Sprog
og Historie, derpaa i Landshut Jura, til sidst
klassisk Filologi og Sprog. Sommeren 1813 blev
han Løjtnant ved det bayerske Fodfolk, var
med i Slaget ved Hanau og i fl. Fægtninger i
Frankrig. I Garnison i Lindau fra 1815 optog
F. sine gl. Studier, søgte Afsked 1818, blev
Gymnasiallærer i Augsburg og Landshut og 1826
Prof. ved det ny Lyceum smst. F. udgav 1827
i München »Geschichte des Kaisertums
Trapezurt«; berejste 1831-34 Ægypten, Nubien og
Grækenland i Selskab med den russ. General
Grev Ostermann-Tolstoi og blev længere Tid i
Konstantinopel. F. udgav i disse Aar et Par
Skr, hvori han fremsatte den Mening, at
Nygrækerne ikke stammede fra de gl. Grækere,
men fra forsk. slaviske Folk, som i
Middelalderen var vandrede ind i Grækenland, en
Paastand, som vakte megen Opmærksomhed,
men ogsaa Modsigelse (»Geschichte der
Halbinsel Morea im Mittelalter« [2 Bd, 1830-36] og
»Ueber die Entstehung der Neugriechen« [1835]).
Efter et Ophold i München 1835, hvor han blev
Medlem af Videnskabernes Akademi, rejste F.
til Frankrig og Italien, opholdt sig 4 Aar i
Genève hos Grev Ostermann-Tolstoi og gik 1840
for anden Gang til Øslerlandene, især
Lilleasien, Makedonien, Thessalien o. s. v., udgav
1842-47 »Originalfragmente zur Geschichte des
Kaisertums Trapezurt« og 1845 »Fragmente aus
dem Orient« (ny Udg. 1877). Paa en tredie
Rejse til Syrien og Lilleasien modtog han
Kaldelse som Prof. i Historie i München efter
Görres 1848 og valgtes til
Frankfurt-Parlamentet; men da han gik med de Yderliggaaende til
Stuttgart, blev han afsat, levede som Flygtning
i Schweiz i Appenzell og Skt Gallen,
amnesteredes siden, levede fra 1850 i München. F. udgav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>