- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falsen, Christian Magnus, norsk Politiker, Retslærd og Historiker, (1782-1830) - Falsen, Enevold de, dansk-norsk Digter og Embedsmand, (1755-1808

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udnævnt til Amtmand i Nordre Bergenhus. I de
flg. Aar kan man i F.’s litterære Produktion
følge Udviklingsgangen i hans politiske
Opfattelse. Medens han i sit 1815 udgivne Skr. om
»Norges Odelsret med Hensyn paa Rigets
Konstitution« hævder, at Magten burde være hos
Odelsmændene og Gaardejerne, kommer han
efterhaanden til det Resultat, at den Myndighed,
Grundloven havde lagt i Bondens Haand, i fl.
og væsentlige Henseender burde indskrænkes.
Paa Stortinget 1815-16 repræsenterede F. sit
Amt; han var ogsaa valgt herfra til Tinget 1818,
men afvistes som bosat uden for sit Distrikt.
Derimod blev han 1820 valgt til
Stortingsrepræsentant fra Bergens By, og paa det mærkelige
Storting 1821 blev en større Rolle ham
forbeholdt. Her arbejdede han paa gennem en
Reglementsforandring at skaffe Statsraaderne
Adgang til Tingets Forhandlinger, fremsatte nyt
Forslag om Adelens Ophævelse, men var dog
senere villig til at gaa med til en Udsættelse
af Sagen, gennemdrev som Formand i den
nedsatte specielle Komité, hvis Betænkning han
forfattede, Anerkendelse af det med Danmark i
Stand bragte Opgør og fremsatte en Række
Forslag til Forandringer i Grundloven. Hans
Holdning havde under denne hans Færd været
vaklende, og han blev efterhaanden i højeste
Grad upopulær, navnlig p. Gr. a. hans
Optræden i Statsgældssagen. Hans Upopularitet
naaede sit Højdepunkt, da han Maj 1822 ombyttede
sit Amtmandsembede med det ny
Generalprokurørembede, der var det norske Folk og
Stortinget en Torn i Øjet; han blev ogsaa udnævnt
til det af Kongen, uden at den norske
Regeringsbetænkning var hørt. 1825 blev
Generalprokurørembedet efter Stortingets Andragende ophævet,
efter at F. var blevet befordret til
Stiftamtmand i Bergens Stift og Amtmand i Søndre
Bergenhus Amt. Under Stortinget 1824, hvoraf han
ikke var Medlem, optraadte han med fl.
Brochurer til Forsvar for sine egne og Kongens
Grundlovsforslag, men forlod i øvrigt
fuldstændig den politiske Skueplads. Sammen med Rein
og H. Foss havde han i Bergen udg. Ugebladet
»Den norske Tilskuer« (1817-21), hvori han skrev
ikke lidt om politiske Emner. Ogsaa forsk.
andre, hist. og geogr., Arbejder blev i denne Tid
forfattede af ham. Mest kendt er hans »Norges
Historie« (1823-24), der i 4 Bd behandler
Tidsrummet til 1319, og som i Samtiden nød ikke
liden Anseelse - P. A. Munch karakteriserer
den som »skrevet med meget Talent og Smag«
- men nu er saa godt som glemt. Fra Bergens
Stiftamtmandsembede blev F., uden at være
indstillet af Regeringen, 1827 forflyttet til Stillingen
som Justitiarius i Højesteret, hvor han dog p.
Gr. a. Sygdom kun virkede i faa Uger. (Litt.:
L. Kr. Daa, »Kr. M. F.« [Kria 1860]; E.
Vullum
, »Kr. M. F., Grundlovens Fader« [Kria
1881]; [Norsk] »Hist. Tidsskr.«, 5. Rk., I, S. 93
-108).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Falsen, Enevold de [dö], dansk-norsk
Digter og Embedsmand, ovenn.’s Fader, f. i
Kbhvn 17. Oktbr 1755, d. 16. Novbr 1808. F. blev
10 Aar gl Student, ansattes i sit 16. Aar som
Kopist i det danske Kancelli og blev 22 Aar gl
Assessor ved Overhofretten i Norge. Under
Opholdet i Kbhvn havde F. indledet sin dram.
Forfattervirksomhed med den »borgerlige
Tragedie« »Salvini og Adelson«, og denne fortsatte
han med betydeligt Held, efter at han havde
taget Ophold i Kria, i hvis rigt udfoldede
Selskabsliv han tog Del. Navnlig virkede han med
Iver for Oprettelsen og Udviklingen af det ældre
dram. Selskab (1780), paa hvis Scene han hyppig
optraadte, og for hvilken han skrev
forsk. Stykker. 1788 blev han udnævnt til
Faderens Eftermand som Justitiarius i
Overhofretten, men maatte straks efter som indviklet i
en pinlig og opsigtsvækkende Skandalehistorie
bytte Embede med Lagmanden over Nordland
og Finmarken. Paa den ensomt liggende
Lagmandsgaard Stegen, hvor han var afskaaret
fra enhver Forbindelse med den Verden, hvori
han hidtil havde levet, hensattes han i en dyb
Melankoli, der fulgte ham gennem hans senere
Liv og gjorde ham til en gl Mand før Tiden.

1791 forlod han uden videre sin Stilling i
Nordland og begav sig til Kbhvn, hvor det
lykkedes ham s. A. at blive Assessor i Højesteret,
en Stilling, som han beklædte i 11 Aar. I denne
Revolutionens Tid tog han megen Del i det
stærkt pulserende Liv, som udfoldede sig i den
danske Hovedstad, og han stod i Forbindelse
med P. A. Heiberg, Rahbek og forsk. andre af
de Mænd, som paatrykte det dansk-norske
Aandsliv i Skellet mellem 18. og 19. Aarh. deres
Præg. Ogsaa F. har en fremtrædende Plads
inden for denne Kreds af Digtere og Publicister.
Da Nordmændene 1793 rejste Krav paa et eget
og selvstændigt Univ., skrev F. et veltalende
Indlæg i denne Sag (»Et Par Ord om det
norske Akademi«). Forsk. Skuespil, der til Dels er
forfattede i en tidligere Periode af hans Liv,
fik han nu ogsaa opført paa det kgl. Teater;
intet af disse udmærker sig dog ved synderlig
Originalitet. Derimod lykkedes det ham ved det
1797 udkomne Syngespil »Dragedukken« at
vinde en sikker Plads i Litt. og paa Teatret, og
et betydeligt Antal af Lejlighedsdigte, som
hidrører fra denne Tid, vidner om, hvor højt hans
Digtning skattedes. Af Helbredshensyn saa han
sig dog nødsaget til at søge en roligere
Virkekreds, og 12. Novbr 1802 udnævntes han til
Justitiarius i Akerhus Stiftsoverret. Hans
Helbred bedredes nu for en Tid, og i den gamle
Kreds af Venner og Bekendte blev han igen det
oplivende Element. 1799 var der i Kria stiftet
et nyt dram. Selskab, der havde faaet sin egen
Teaterbygning, og her fandt da F. rig
Anledning til at virke for Kunsten dels gennem sine

illustration placeholder
E. de Falsen.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free