Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falsen, de, dansk-norsk Adelsslægt, der nedstammer fra Falle Pedersen til Østrupgaard i Sømme Herred (1625-1702) - Falsen, Carl Valentin de, norsk Embedsmand og Politiker, (1787-1852) - Falsen, Christian Magnus, norsk Politiker, Retslærd og Historiker, (1782-1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Kria og senere til Konferensraad. Sidstnævntes
eneste Søn, Digteren, Justitiarius, Etatsraad
Enevold de F. (s. d.), havde 4 Sønner:
Justitiarius Christian Magnus F. (s. d.),
som paa Eidsvoldsforsamlingen 1814 frasagde sig
adelige Rettigheder for sig og Efterkommere,
Admiral Jørgen Conrad de F. (s. d.),
Stiftamtmand Carl Valentin de F. (s. d.)
og Stiftamtskriver i Bergen Hagbarth de
F. (1791-1836), der 1824 for Stortinget
reklamerede sit Adelsskab for sig og sine før 1.
Aug. 1821 fødte Børn. Afkommet efter den
første og de to sidste af disse Brødre blomstrer
stadig i Norge, hvor Slægtens Medlemmer nu
kun fører Navnet F. uden Adelsprædikat, med
hvilket de dog vedblivende opføres i Danmarks
Adels Aarbog. Fra den ældste af Brødrene
nedstammer Malerinden Wilhelmine
Bolette Marie (Mimi) F. (s. d.) og Kaptajn i den
norske Marine Christian Magnus F.
(1845-90), som ydede et betydeligt tekn. Arbejde paa
Artilleriets og Torpedovæsenets Omraade.
Admiralens eneste gifte Søn, Kaptajn, Kammerjunker
Enevold de F. til Søbysøgaard (1812-67)
efterlod kun Døtre; Frederik Baron
Zytphen-Adeler til Baroniet Adelersborg, der
ægtede den ældste, Malvina Cecilia
Georgette de F. til Søbysøgaard (f. 1848),
fik ved Patent af 24. Decbr 1867 Tilladelse til
at forene det de F.’ske Navn og Vaaben med
sit eget. Ovenn. Stiftamtskriver Hagbarth
de F. var Fader til Stortingsmand, Amtmand
John Collet F. (1817-79), der fra 1869 til
sin Død med megen Dygtighed beklædte
Embedet som Statsraad og Chef for
Justitsdepartementet. (Litt.: Conrad F., »Slægten F.«
[Kria 1915]).
P. B. G.
Falsen, Carl Valentin de [dö], norsk
Embedsmand og Politiker, nedenn. E. de F.’s
Søn, f. i Oslo 27. Maj 1787, d. i Kristianssand
14. Apr. 1852. F. blev jur. Kandidat 1806,
beklædte derefter forsk. jur. Stillinger og blev
1813 By- og Raadstueskriver i Trondhjem. I
Beg. af 1814, da Statholderen Prins Christian
Frederik kom nordenfjelds, søgte F. i Forening
med Branddirektør Mons Lie at faa i Stand en
Adresse, hvori Trønderne frembar Folkeønsket
om en konstitutionel Regeringsform. Ihvorvel
Adressen ikke blev højtidelig overrakt, kom den
dog til at spille en vis Rolle som Indledning til
Begivenhederne senere paa Aaret. Christian
Frederik fik den nemlig at se i Afskrift, og den
har sikkert vakt Tanker hos ham. F., der 1822
tillige blev Byfoged i Trondhjem,
repræsenterede denne By paa Stortinget 1818, 1821 og
1822, paa det sidstnævnte Ting var han
Præsident. 1826 blev han Sorenskriver i Eker, 1839
Amtmand i Bratsberg og 1846 Stiftamtmand i
Kristianssands Stift og Amtmand over Lister
og Mandals Amt. Ogsaa fra de Valgkredse, han
i disse Embedsstillinger tilhørte, sendtes han
paa Stortinget 1830-48 og var jævnlig
Præsident i Stortinget ell. Odelstinget. Han var
tillige 1841-44 Medlem af den første
Unionskomité. Som Amtmand indlagde han sig
Fortjeneste af Sænkningen af Børsesjøen ved
Porsgrund. Et Par politiske Brochurer af ham
(»Bemærkninger ved Constitutions-Forslag« [1832]
og »Sendebrev ang. Regler for Storthingets
indvortes Politi« [1839]) har endnu hist. Interesse;
ligesaa hans Fremstilling af Stemninger og
Tilstande i Trondhjem Febr 1814, trykt i A. Faye’s
»Norge i 1814«.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Falsen, Christian Magnus, norsk
Politiker, Retslærd og Historiker, nedenn. E. de
F.’s Søn, f. i Oslo 14. Septbr 1782, d. i Kria 13.
Jan. 1830. F. blev cand. jur. 1802, praktiserede
derpaa som Prokurator ved Akershus Stiftsoverret
og blev 1807 Advokat ved den dansk-norske Højesleret, men
vendte efter Kbhvn’s Bombardement tilbage til
Norge. Da Krigen med Sverige udbrød 1808, gjorde han en
kort Tid Tjeneste som frivillig Officer.
Kort efter blev han paa Faderens Ansøgning
udnævnt til Sorenskriver i Folbo. De forandrede
politiske Forhold, som 1814 medførte, kaldte F.
til et betydningsfuldt offentligt Arbejde i
Fædrelandets Tjeneste. Da Prins Christian Frederik
foretog sin kendte Vinterrejse til Trondhjem
for at vinde Tid, gjorde F. i Forening med J.
G. Adler et Udkast i Stand til den Konstitution,
hvorom der i Trondhjem efter Initiativ bl. a. af
F.’s Broder, C. V. F., skulde overrækkes
Prinsen en Adresse. Det var først, efter at F. fra
Akershus Amt var blevet valgt til Medlem af
Rigsforsamlingen paa Eidsvold, at han traadte i
Forbindelse med Prinsregenten, der hidtil ikke
havde kunnet fordrage ham, men nu modtog
ham meget naadig og fik Anledning til at gøre
sig kendt med det Adler-F.’ske
Grundlovsudkast, der tiltalte ham meget. Ved
Rigsforsamlingen blev F. den anerkendte Fører for det
saakaldte Selvstændighedsparti og kom som
Formand i Konstitutionskomiteen og som
Præsident i Rigsforsamlingen 9.-16. Maj 1814 til
at faa en overordentlig stor Indflydelse paa
Grundlovsarbejdet, for hvilket han gerne lagde
sit eget Udkast til Grund. Hans stejle, ofte lidt
uforsonlige Optræden under Rigsforsamlingen
gjorde ham til Genstand for Modpartiets Uvillie.
Efter Rigsforsamlingens Opløsning udsendte
han fra sin Gaard Vollebek i Aas et Flyveskrift,
dateret 4. Juni 1814 (»Hvad har Norge at haabe,
hvad har det at frygte af en Forbindelse med
Sverige?«), hvori han anbefalede Norges og
Sveriges Forening gennemført derved, at
Norges konstitutionelle Konge valgtes til sv.
Tronfølger. Ved de Forhandlinger, som gik forud
for Moss-Konventionen, var F. tilkaldt Medlem
af Statsraadet; i sin Harme over Sagernes Gang
besluttede han sig imidlertid til at forlade
Begivenhedernes Skueplads og blev (Aug. 1814)
 |
| C. M. Falsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
