Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fant, Erik Mikael, sv. Historiker, (1754-1817) - Fantasi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han savnede hist. Blik. Hans Stil er ikke fejlfri,
og han stolede vel meget paa sin Hukommelse,
hvorfor hans Angivelser stundom blev urigtige.
Allerede tidlig lagde F. Planen til en stor
Kildesamling for Sveriges Historie, men det varede
længe, før den kom til Udførelse i Værket
Scriptores rerum Svecicarum medii ævi. Af
dette, senere fortsatte, Værk redigerede F. første
Del, som udkom 1818. Af hans øvrige Arbejder
kan nævnes: »Handlingar till uplysning af
svenska historien« (1789-1802), »Samlingar i
svenska historien« (1814), »Chronologiskt register
öfver tryckta handlingar i svenska historien«
(gaar til 1400) (1816-17). 1797 blev F. Medlem
af det skandinaviske Litteraturselskab i Kbhvn.
(A. S.). A. M. D.
Fantasi har ikke blot i det daglige Liv,
men ogsaa jævnlig i Videnskaben to forsk. Bet.,
dels en videre, dels en snævrere. I videre
Forstand anvendes F. som ensbetydende med al
Kombination af Forestillinger, saa at Ordet
ogsaa omfatter Tænkningen; det er i denne Bet.,
det tages, naar man definerer Tænkningen som
en Fantaseren med Overholdelse af visse Love.
I snævrere Forstand staar F. som Modsætning
til Tænkning, altsaa som Betegnelse for den
Fantaseren, hvor de for Tænkningen
ejendommelige Love ikke overholdes. Da en saadan
Tvetydighed naturligvis er uheldig, fordi den stadig
giver Anledning til Uklarhed og Misforstaaelse,
skal F. her kun tages i den sidstnævnte,
snævrere Betydning.
At Forestillinger kan kombineres, d. v. s.
sammenkædes i en anden Rækkefølge end den, hvori
de tidligere er forekomne i Individets
Bevidsthed, beror derpaa, at den enkelte Forestilling
som oftest er associeret med fl. andre. Indgaar
Forestillingen f f. Eks. i de to Rækker defgh
og lmfno, saa vil man, naar den første Række
reproduceres, fra Leddet f kunne gaa over i
den anden Række, idet f lige saa vel kan
genfrembringe no som gh. Gøres Overgangen til
den anden Række, fremkommer altsaa en ny
Rækkefølge defno, og der har saaledes fundet
en Kombination Sted. Da ogsaa Forestillingerne n
og o rimeligvis har været Led i forsk. Rækker,
kan den samme Proces gentages ved ethvert af
disse Led, og saaledes kan der fremkomme ny
Rækkefølger, meget afvigende fra de opr. Den
Proces, hvorved en ny Række opstaar, kan
foregaa lige saa vel uvilkaarligt som
vilkaarligt. Søger man f. Eks. at erindre, hvad der
skete ved en vis Lejlighed, vil det ret jævnlig
hænde, at Tildragelser fra andre lgn.
Situationer blandes ind med, hvorved en ikke tilsigtet
Nyordning af Forestillinger kommer i Stand,
saa at Erindringen forfalskes. I saa Fald
begaas en Huskefejl; om Kombination af
Forestillinger er der egl. kun Tale, naar
Omordningen er vilkaarlig, men skarpe Grænser lader sig
næppe drage her. Det forekommer saaledes
jævnlig, at en Fremstilling bliver urigtig ved
tilfældig Reproduktion af Sagen uvedkommende
Momenter, som Individet dog lader passere af
en ell. anden Grund, skønt det til Dels er sig
Urigtigheden bevidst. Vilkaarlig Omordning
foreligger i saa Fald ikke; man siger - ikke
med Urette - at F. »løber af med« Individet.
Den vilkaarlige Forestillingskombination
forudsætter, som al anden sjælelig Virksomhed, et
Motiv, d. v. s. en følelsesbetonet Forestilling om
et Maal, der skal naas, en Opgave, der skal
løses, og det er Motivets Art, der afgør, om
Kombinationen bliver F. ell. Tænkning. Ved
Tænkningen er Opgaven at ordne
Forestillingerne saaledes, at de fuldstændig stemmer med
Erfaringen, saa at man under givne
Omstændigheder vilde kunne iagttage Tingene, netop som
man har forestillet sig dem. Ved Fantaseringen
derimod er Opgaven at tilfredsstille visse
Følelser; om den Forestillingsrække, hvorved
Hensigten naas, stemmer overens med Erfaringen
ell. ej, vil alt efter Omstændighederne være
mere ell. mindre betydningsløst.
Det er dog ingenlunde altid udelukkende
Forestillinger, som kombineres; i visse Tilfælde
kan ogsaa Sanseiagttagelser indgaa i Rækken.
Dette finder Sted ved den vilkaarlige
Frembringelse af Illusioner, som f. Eks., naar man i
Skyerne forestiller sig Bjerglandskaber, Dyr,
Ansigter o. l., ell. naar man lægger Melodier ind
i et Møllehjuls Klapren, en Bæks Rislen, et Togs
Raslen hen over Skinnerne o. s. v. I alle slige
Tilfælde foreligger der Sansninger, som p. Gr.
af Ligheden med bestemte Forestillinger
reproducerer disse, hvorefter Forestillingerne
kombineres saaledes med Iagttagelserne, at Ligheden
forøges. Dette sker dels derved, at man
abstraherer fra saadanne Led i det sansede, der
ikke passer med Forestillingerne, dels derved,
at visse blot forestillede Momenter udfylder
Manglerne i det sansede. Hele denne
Virksomhed er nærmest en Leg, hvorved Individet blot
tilsigter at opnaa den Tilfredsstillelse, som der
ligger i at bringe Orden i en forvirret
Mangfoldighed af Sansninger. I Børns Lege spiller
disse vilkaarlige Illusioner en stor Rolle. En
5-aarig Dreng kan naturligvis godt se, at en
Pind, bundet med en Snor til et Bordben, ikke
er en tøjret Hest, men han fastholder
Illusionen, fordi den giver ham Anledning til en hel
Række fornøjelige Handlinger ved Efterligning
af det, som han f. Eks. har set paa Landet om
Sommeren.
Fuldstændig uafhængig af alle samtidige
Iagttagelser og uindskrænket af Virkeligheden er
F., naar man »bygger Luftkasteller« ell.
»drømmer med aabne Øjne«. Resultatet er »fri F.«,
idet man forestiller sig Livet saa lykkeligt som
muligt uden at tage Hensyn til faktiske
Forhold; den hele Virksomhed tilsigter ikke noget
andet end at vække en vis Lystfølelse, idet man
for et kort Øjeblik frigør sig for Virkelighedens
Tryk. - Ved den kunstneriske F.’s
Frembringelser, hvad enten disse er klædte i Ord ell.
Billeder, er Formaalet ligeledes at vække
bestemte Følelser. I visse sjældnere Tilfælde
opererer Kunstneren herved med ganske
»fantastiske« Objekter, d. v. s. Forestillinger, som
intet har at gøre med Virkeligheden (f. Eks.
Trolde og Nisser, talende og handlende Dyr,
Planter og livløse Ting); skal derimod
Menneskeskæbner fremstilles, kræves der en lige saa
streng Overensstemmelse med Virkeligheden
som ved den egl. Tænkning, fordi ethvert
usandsynligt Træk i Fortællingen vil bryde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
