Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farinato (Farinati), Paolo (F. degli Uberti), italiensk Maler og Raderer, (1524-1606) - Farinelli (hans egentlige Navn var Carlo Broschi), den berømteste og mest kendte af alle ital. Kastratsangere,(1705-1782) - Faringdon, By (Rural districi) i det sydøstlige England, Berkshire, ligger 3 km S. f. Themsen, 25 km VSV. f. Oxford - Farini, Luigi Carlo, ital. Statsmand, (1812-1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde sit egl. Virkefelt, udfoldede han stor
Arbejdskraft ved Udsmykningen af Husfacader
(saaledes paa et Hus i Via Stella d’oro), ved
større Freskoværker (i S. Nazaro e Celso:
»Treenigheden« m. m.) og ved talrige Alterbilleder
i Olie til Byens Kirker. Et af hans seneste
Billeder (i S. Giorgio i Verona) fremstiller
Miraklet med Bespisningen i Ørkenen. F. var
overordentlig produktiv og meget ferm i
Freskoteknikken. Man har ogsaa Raderinger fra hans
Haand.
A. Hk.
Farinelli [-’næl.i] (hans egentlige Navn var
Carlo Broschi), den berømteste og mest
kendte af alle ital. Kastratsangere, f. i Neapel
24. Juni 1705, d. i Bologna 15. Juli 1782. Efter
at have modtaget den første Undervisning
af sin Fader fik han sin egentlige
kunstneriske Uddannelse hos Datidens første og
største Sanglærer, Porpora, der omtaler F.
som sin bedste Elev, og fulgte 1722 sin Lærer
til Rom, hvor han debuterede i dennes Opera
Eomene under endeløs Jubel.
Allerede dengang var hans Stemme i
Besiddelse af en ganske enestaaende
Klangskønhed, og tillige af en Udholdenhed, der
tillod ham at konkurrere med en Trompetvirtuos
- og tage Tonen fra ham. 1725 gik F. til
Venezia, derfra til Neapel, Milano og Rom. 1727
traf han i Bologna sammen med Bernacchi,
»Sangernes Konge«, optraadte sammen med
ham, og da denne havde overvundet ham i en
Væddekamp, undsaa den forgudede F. sig ikke
for at søge Vejledning og videre Uddannelse
hos sin lykkelige Medbejler. 1728 kom F. til
Wien, hvor han ligeledes lagde Tilhørerne for
sine Fødder ved sine fænomenalt uddannede
Stemmemidler, berejste igen Italien og vendte
1731 tilbage til Wien, hvor han paa Kejser
Karl VI’s personlige Opfordring ændrede Stilen
og Karakteren i sin Syngemaade, saaledes at
han fra nu af lagde mere Vægt paa Udtryk og
Patos i Foredraget, i St f. som tidligere
udelukkende at virke ved Bravur og tom
Koloraturfærdighed. 1734 kom F. til London. Her
havde Oppositionen mod Händel skabt en
rivaliserende Opera, der efter Porpora’s Raad
engagerede den vidtberømte Sanger, og denne
lagde et saa tungt Lod i Vægtskaalen, at Händel
maatte opgive sin Operavirksomhed paa
Haymarket-Teatret og udelukkende holde sig til
Oratoriet. I 2 Aar blev F. i London med en aarlig
Gage af 5000 £. 1736 drog han over Frankrig til
Spanien, og her tilbragte han 25 Aar af sin
Levetid under højst eventyrlige og romantiske
Omstændigheder. Det lykkedes ham nemlig ved
sin Sang at fordrive Kong Filip V’s Melankoli,
og saa stor blev hans Indflydelse over den
ulykkelige Konge, at denne slet ikke vilde slippe
ham igen. Hver Aften i en halv Snes Aar
maatte han synge de samme 4 Sange for
Kongen, og det varede ikke længe, førend den
kloge og velbegavede Sanger vandt en
afgørende Indflydelse paa Filip’s politiske
Handlinger. Under Filip’s Efterfølger, Ferdinand VI,
snarere steg end dalede denne hans politiske
Indflydelse; han blev udnævnt til Grande af
Spanien, med store Summer til fast Livsophold,
om han end ikke, som man har ment, officielt
indtog nogen Ministerstilling; som »Kongens
Yndling« var han sikkert i Besiddelse af større
Magt og Myndighed end samtlige Ministre.
Store politiske Sendelser blev lagte i hans
Hænder og en ny Opera oprettet, for hvilken han
blev Direktør. Først efter Karl III’s
Tronbestigelse 1759 blev F. nødt til at forlade
Spanien; han slog sig ned i Bologna, hvor han
byggede sig et prægtigt Palads, og her tilbragte
han de sidste 10 Aar af sit Liv, dvælende i sine
Erindringer mere ved de Triumfer, han havde
fejret paa Politikkens og Statsintrigernes
Omraade, end ved de Minder, som hans Optræden
paa Kunstens Brædder havde efterladt ham.
Og ikke uden Grund. Thi for ham var Kunsten
kun blevet et Middel, den Stige, ad hvilken
han naaede Toppunktet af verdslig Glans og
Ære, vandt sig Magt og Guld i Overflod; hans
Kunst som saadan, der maaske i sig selv
betegner Kulminationen af en smagsfordærvet og
degenereret Tids Jagen efter ydre Effekt og
sanselig Pirring, Virtuositetens og
Aandløshedens Sejr over den sande og sunde Kunst,
har ikke bragt Musikkens Udvikling et
Hanefjed fremad. Som Menneske roses F. overalt
for sin personlige Hæderlighed og Redelighed.
- F.’s Liv har givet Anledning til forsk. dram.
Arbejder, bl. a. Auber’s Opera La part du diable,
et Skuespil med Sange, »F.«, af Saint-Georges
og Leuven (ofte opført paa skandinaviske
Teatre) o. fl. a.
S. L.
 |
| Farinelli. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
