Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farve. Et Legemes F. er bestemt ved Sammensætningen af det Lys, Legemet udsender - Farve. Naar Øjet træffes af en Lyspaavirkning, opstaar en ejendommelig Bevidsthedstilstand, som kaldes Farvefornemmelse ell. F. - Farveafvigelse, se Akromatisme. - Farvebeskyttelse, se Mimicry. - Farveblindhed (tidligere ofte kaldt Daltonisme) er enten medfødt ell. erhvervet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyset kommer herved igen ud af den
Overflade, gennem hvilken det gik ind, og hvis det
inde i Legemet i særlig Grad har mistet visse
af sine Bestanddele ved Indsugning, vil det vise
sig farvet. Sker Tilbagekastningen fra selve
Overfladen, farves Lyset ikke; en Solstraale,
der kastes tilbage fra Forfladen af farvet Glas
ell. Overfladen af en farvet Opløsning, er hvid.
Denne Regel har dog Undtagelser. En Draabe
Anilinrødt, der er indtørret paa en Glasplade,
viser sig skinnende grøn i tilbagekastet Lys,
rød i gennemgaaet Lys. Lgn. Forhold viser
Krystaller af manganoversurt Kali og enkelte
andre stærkt farvede Stoffer. Det er da altid
Tilfældet, at Legemet for den F., der fortrinsvis
kastes tilbage fra Overfladen, er mindst lige
saa uigennemtrængeligt som Metal. Legemets F.
opstaar altsaa her ved særlig Refleksion af en
vis F., ikke udelukkende, som det ellers gerne
er Tilfældet, ved særlig Absorption. Farvede
Metaller, som Guld og Kobber, forholder sig paa
lgn. Maade. Et meget tyndt Guldblad lader
grønt Lys gaa igennem sig, Kobber i fint fordelt
Form blaat Lys, altsaa F., der er forsk. fra
den, Metallet reflekterer. - Andre F.
fremkommer ved Brydning (s. d. og
Dispersion), Bøjning (s. d.) og Interferens
(s. d.); - men hvad enten F. skyldes en af
disse Virksomheder, ell. den hidrører fra
Absorption ell. Refleksion, kan den ikke indeholde
andre Straaler end dem, der findes i det opr. Lys.
En Blomsterbuket, der kun belyses af en enkelt
Art Straaler, vil derfor ingen Farveforskel vise;
de forsk. Blomster vil kun se mørkere ell.
lysere ud, efter som de absorberer Straalerne
mere ell. mindre stærkt. I Modsætning hertil
kan der i det Lys, som et fluorescerende
Legeme udsender, findes Straaler, som mangler
i det Lys, der fremkalder Fluorescensen (s. d.).
Legemet er altsaa, saa længe denne varer,
selvlysende.
K. S. K.
Farve. Naar Øjet træffes af en
Lyspaavirkning, opstaar en ejendommelig
Bevidsthedstilstand, som kaldes Farvefornemmelse ell.
kortere F. I Kraft af vore Farvefornemmelser
tilskriver vi ogsaa Legemerne F., hvilket strengt
taget ikke vil sige andet, end at vi søger den
opr. Aarsag til F. uden for os selv, i
Omverdenen. Ret alm. er vel den Antagelse, at
Legemerne virkelig er farvede saaledes, som de
viser sig for os; et rødt Tæppe »er« rødt, o. s. v.
Ved den nærmere Undersøgelse af Aarsagerne
til vore Farvefornemmelser viser en saadan
Opfattelse sig dog ganske uholdbar; de fys.
Aarsager til F. har ikke den mindste Lighed med
vore Bevidsthedstilstande,
Farvefornemmelserne. Naar dette erindres, er en skarp Sondring
mellem F. og deres Aarsager sjældent
nødvendig; vi kan tale om Legemernes F. uden Fare
for Misforstaaelse, idet Ordet benyttes som et
Nemhedsudtryk (se Farvefornemmelse).
Alfr. L.
Farveafvigelse, se Akromatisme.
Farvebeskyttelse, se Mimicry.
Farveblindhed (tidligere ofte kaldt
Daltonisme) er enten medfødt ell. erhvervet.
Den medfødte F. kan i meget sjældne
Tilfælde være total, saa at alt opfattes ufarvet:
graat i graat, men er langt hyppigere partiel,
saa at det kun er et bestemt Farvepar, der
ikke erkendes som af normale Mennesker. I
nogle Tilfælde er det gult og blaat, der ikke
kendes, langt oftere rødt og grønt. Undertiden
kan den Farveblinde aldeles ikke opfatte de
yderste røde Straaler i Solspektret som Lys,
men i alle andre Tilfælde opfatter den
Farveblinde dog den Del af Spektret, hvis Farve han
ikke kan erkende, som Lys, idet det kun er
Farvetonen, han ikke opfatter, saaledes at de
røde Farver forekommer ham violette ell. gule,
de grønne forekommer ham gule ell. blaa.
Meget ofte aner den Farveblinde ikke, at han ikke
er som andre, idet Erfaringen har lært ham,
at en Mængde Tings Farve altid betegnes paa
en bestemt Maade. Han kalder f. Eks. Træer
grønne, fordi han ved, at de er det, men han
vil som oftest tage fejl, hvis man viser ham
et Stykke Papir af samme Farve som Bladenes,
thi han ved, at et Stykke Papir kan have alle
Farver. Ofte vil han dog kunne kende rødt og
grønt fra hinanden, thi deres Lysstyrke er for
ham forsk. Viser man ham 3 Lanterner: en
hvid, en rød og en grøn paa een Gang, er det
godt muligt, at han benævner dem rigtig, da
han har lært, at den hvide er klarest, en af de
andre mindst klar, og den tredie er
derimellem. Har han dem imidlertid ikke ved Siden
af hverandre, vil han let tage fejl, og han vil
sikkert tage fejl, hvis man foran en af de
klareste anbringer et graat Glas, thi derved
svækkes Lysstyrken, og han vil da tro, at han
ser en grøn ell. rød. Undertiden er det kun
svage Nuancer den Farveblinde ikke kan
erkende, medens han godt kender kraftige Farver.
F. er ofte arvelig og slet ikke sjælden, idet
man hos alle de Nationer, der er undersøgte,
har fundet den hos 3 % af Mændene og hos c.
2 p. M. af Kvinderne. Da det i saa godt som
alle Tilfælde drejer sig om Rød-grøn-blindhed,
har F. faaet stor Bet. i det praktiske Liv, da
røde og grønne Lanterner benyttes til Signaler
paa Jernbaner og Skibe, og Forslag om p. Gr. a.
F. at anvende andre Signaler har hidtil vist sig
upraktiske. En Jernbaneulykke i Sverige 1875
gav Anledning til, at Prof. Holmgren i Upsala
gjorde opmærksom paa, at den rimeligvis var
foranlediget ved F. Paa hans Foranledning
indførtes der Prøver paa F. for alle
Jernbaneembedsmænd i Sverige, samtidig efter Prof.
Worm-Müller’s Forslag ligeledes i Norge, og
nu fordres saadanne Prøver i en stor Mængde
Lande, baade for Jernbanefolk (ved
Statsbanerne i Danmark i mange Aar) og for Sømænd,
der kan komme til at føre Skibe (i Danmark
siden 1893). - Undersøgelse for F. foretages
paa mange forsk. Maader, men hyppigst
anvendes Sortering af Uldgarn (Holmgren) eller
Lanterneprøver. Navnlig de sidste er af
Vigtighed, da de kommer de virkelige Forhold paa
Jernbanen og Søen nærmest. Ved disse sidste
Prøver bør man efter det foregaaende kunne
skifte Lysstyrken ved at sætte graa Glas for
Lanternen efter Behag. - Erhvervet F.
optræder navnlig ved Sygdomme i Synsnerven;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
