Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farveblindhed (tidligere ofte kaldt Daltonisme) er enten medfødt ell. erhvervet - Farvede kaldes navnlig i Amerika, alle de Befolkningselementer, som ikke er af ren hvid *c: europ. Afstamning - Farvefilter. En farvet Hinde ell. Opløsning, der benyttes til at tilbageholde bestemte Farvestraaler - Farvefornemmelse kaldes de elementære Bevidsthedstilstande, i hvilke vore sammensatte Synsbilleder kan opløses - Farvefotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men da den altid er forbundet med en
betydelig Nedsættelse af Synsstyrken, der let opdages,
er den i Reglen mindre farlig.
G. N.
Farvede kaldes navnlig i Amerika, men for
øvrigt ogsaa i Asien, Afrika og Australien, alle
de Befolkningselementer, som ikke er af ren
hvid ɔ: europ. Afstamning, altsaa især Negre,
Indianere og Blandede. I fys. Henseende er F.
overordentlig forsk.; i social Henseende
indtager de overalt, hvor de ikke er i absolut
Overvægt, en lavere Stilling, og selv i Nordamerika
har den liberale Tankegang, der i 19. Aarh.’s
første Halvdel fik et mægtigt Udslag i
Negerslaveriets Afskaffelse, endnu ikke ført til nogen
nævneværdig Forandring i dette Forhold. Uagtet
Lovgivningsmagten næsten overalt har tilstaaet
F. alm. Borgerrettigheder, hvorved enkelte af
dem ved personlig Dygtighed har kunnet hæve
sig til ansete Stillinger, er det meget langt fra,
at den skarpe Modsætning mellem Hvide og F.
er udslettet. Den væsentligste Aarsag hertil er
de farvede Elementers store og stadig voksende
Mængde, deres Dovenskab og Mangel paa Evne
til at tilegne sig en dyberegaaende Kultur.
S. H.
Farvefilter. En farvet Hinde ell. Opløsning,
der benyttes til at tilbageholde bestemte
Farvestraaler ved Fotografering efter farvede
Genstande (se Farvefotografi).
C. E. A.
Farvefornemmelse kaldes de elementære
Bevidsthedstilstande, i hvilke vore sammensatte
Synsbilleder kan opløses. Naar vi betragter
Omverdenen, tror vi umiddelbart at sanse ikke blot
Genstandenes Farve, men ogsaa deres Form,
Størrelse, Afstand o. s. v. Alle vore
Forestillinger herom er dog meget komplicerede
sjælelige Tilstande; hvad vi sanser, er i
Virkeligheden kun en Mangfoldighed af større ell.
mindre, forsk. farvede Flader i Forbindelse med
visse Bevægelser af Øjemusklerne. Af disse
Elementer i Forening med en Mængde tidligere
Erfaringer af lgn. og anden Art, f. Eks.
Berøringsfornemmelser, danner sig næsten
momentant vore Forestillinger om Rumsforholdene.
Da F. saaledes spiller en overordentlig vigtig
Rolle for vor Opfattelse af Omverdenen, har de
været Genstand for indgaaende Undersøgelser
saavel m. H. t. deres indbyrdes Forhold som
til de fys. Forhold, hvorunder de opstaar.
Resultaterne af disse Undersøgelser er givne i de
saakaldte Farvesystemer.
Alfr. L.
Farvefotografi. Ved Fotografering efter
farvede Originaler kan man søge at naa 3 Maal:
Enten paa Fotografiet at gengive de naturlige
Farver ell. at fremstille et Fotografi i een
Farve, men med det for Øjet rette Forhold mellem
Farvenuancerne i Originalen ell. kun at
fotografere enkelte, bestemte Farver af Originalens
mange Farvenuancer.
Fotografier i naturlig Farve blev
først fremstillet af Prof. Gabriel Lippmann i
Paris 1891, idet han fotograferede et Spekter
med alle dets Farver klart og tydeligt.
Fremgangsmaaden var den, at Lippmann anbragte
en finkornet Bromsølvplade i en
Kvægsølvkassette saaledes, at Bromsølvgelatinehinden kom
i direkte Berøring med metallisk Kvægsølv, og
Eksponeringen foregik gennem Glaspladen. Ved
Lysets Tilbagekastning fra den blanke
Kvægsølvoverflade opstod Interferens, og herved
udskiltes ved Fremkaldelsen Sølv i Gelatinen som
fine Lameller, hvis Beliggenhed og Antal var
bestemt ved Farven af det Lys, der havde
paavirket vedk. Sted paa den lysfølsomme Plade.
Efter Fiksering, Udvaskning og Tørring kunde
man paa Pladen se et Billede i de naturlige
Farver, men dog kun i paafaldende Lys, idet
Dagslyset skal træffe de i Gelatinen lejrede
Sølvlameller under en bestemt Vinkel, for at Øjet
skal kunne opfatte Farverne.
Prof. Lippmann’s Metode, der er den eneste
Metode, hvorved Farverne opstaar direkte ved
Fotograferingen, har hidtil ikke faaet nogen
praktisk Bet.
De Metoder, hvor Farvestoffer fabrikmæssigt
anbringes paa selve den lysfølsomme Plade, er
derimod ret anvendelige i Praksis. Den første
og endnu mest anvendte af disse Metoder er
Brødrene Lumière’s Autokrommetode
(se Autokromplader), hvor det farvede Lag
bestaar af farvede Stivelsekorn. I andre
Pladesorter er Farvelaget frembragt ved Systemer af
farvede Linier (Joly, Jougla, Kraynraster o. fl.);
i den af den danske Ingeniør J. H. Christensen
fremstillede Farveplade bestaar Farvelaget af
et farvet Kolloidstof (Gelatine, Dekstrin e. l.),
idet der er fremstillet 3 farvede
Kolloidopløsninger i de 3 Hovedfarver (se
Trefarvefotografi); disse er ved Hjælp af en
Luftstrøm hver for sig emulsioneret i et passende
Stof (Terpentin, Benzin e. l.) og behandlet med
et Stof (Kaseïn, Harpiks), der gør de enkelte
svævende Smaakugler uopløselige i den
Vædske, hvori de er emulsionerede, hvorpaa de 3
Emulsioner er blandede og anbragte i et tyndt
Lag paa den lysfølsomme Plade mellem Glasset
og Bromsølvhinden.
Det farvede Billede opstaar ved alle disse
Plader derved, at Farvelaget først tjener som
Farvefilter, hvorefter de Farvepartikler, der
ikke svarer til Originalens Farver, ved
Behandling i forskellige Bade dækkes af de udskilte
Sølvpartikler i Bromsølvgelatinehinden
(Diapositivet), saaledes at man i gennemfaldende
Lys paa det færdige Billede kun ser de Farver,
der svarer til de naturlige Farver.
Ved disse Metoder faar man kun eet Billede
for hver Optagelse, og det er hidtil ikke
lykkedes at finde nogen praktisk anvendelig
Metode til Kopiering af Fotografier i naturlige
Farver. En Kopieringsmetode er 1902 foreslaaet af
K. Worel. Den gaar ud paa, at Papir bades i
en alkoholisk Opløsning af Primrose,
Viktoriablaat, Cyanin, Kurkumin, Auramin og lidt
Anetol. Det præparerede og tørrede Papir, der
ogsaa kan faas færdigt i Handelen under Navnet
»Utopapir«, kopieres under et farvet
Glasbillede - haandmalet ell. Autokromfotografi - til
Farverne er passende afblegede, saa Billedet
har antaget de rette Farver, hvorpaa det bades
i Benzin og derpaa i en Kobbersaltopløsning.
Det færdige Billede er ikke videre holdbart i
stærkt Lys.
Den anden Opgave inden for Farvefotografien:
at fremstille et Fotografi i een Farve med det
rette Forhold mellem Farvegengivelsen søger
at udjævne Forskellen mellem de kemisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
