Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvenomenklatur, Navnefortegnelse over Farverne, Maade at benævne dem paa - Farvenuance kaldes den ved sin Farvetone, Farvefylde og Afskygning fuldstændig bestemte Farve (se Farvenomenklatur). - Farveplanter, Planter, af hvilke der udvindes teknisk brugbare Farvemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mørk er i Stand til at præcisere, hvilken
Afskygning Talen er om. I det daglige Liv bøder
man for en Del paa denne Mangel ved at give
de hyppigst forekommende Nuancer særlige
Navne, men da disse Navne sjældent staar i et
bestemt Forhold til de Farver, som de er valgte
til at betegne, er en udstrakt Anvendelse af
Metoden umulig. Med Navne som marineblaat,
flaskegrønt, rosenrødt, crèmegult etc. lader der
sig til Nød endnu forbinde en bestemt
Forestilling; men med de allerfleste af disse det
daglige Livs Benævnelser, f. Eks. drap, isabelfarvet,
modefarvet o. s. v., er det ikke Tilfældet. Et
alt for stort Antal af den Slags Navne vilde
derfor medføre fuldstændig Konfusion. I
Videnskaber, f. Eks. Kemien, hvor Farverne spiller en
ikke ringe Rolle, gaar man derfor gerne den
Vej, at man angiver det mindre kendte Stofs
Farve ved det mere kendtes. Saaledes faar man
Navne som cinnoberrødt, ultramarinblaat,
kromgult o. s. v. Denne Betegnelsesmaade vilde vel
inden for visse Grænser være ret brugbar, hvis
blot de Normer, hvormed man sammenligner,
var konstante, og ikke, som Tilfældet jævnlig
er, foranderlige Størrelser. Men rent bortset
herfra kan disse Navne ikke altid strække til,
og der findes altsaa ikke nogen F., som med
tilstrækkelig Nøjagtighed kan angive Farverne. Da
en Benævningsmaade nu i visse Tilfælde er
uundværlig, er man gaaet den Vej: at angive
Farverne ved deres Beliggenhed i et
Farvesystem (s. d.). Ved fysiologiske og psykologiske
Undersøgelser, hvor man arbejder med
Spektralfarver, kan den anvendte Farve altid
entydig bestemmes ved Angivelse af
Lysstraalernes Bølgebredde og Intensitet tillige med
Mængden af indblandet hvidt Lys. Ved i
Spektrofotometret at fremstille et farvet Felt identisk med
et foreliggende Legemes Farve vilde man kunne
benævne denne nøjagtigt paa den omtalte
Maade, men de praktiske Vanskeligheder er
for store til, at denne Metode kan faa nogen
større Anvendelse. Desuden har man kun Brug
for en F. til Benævning af Legemernes Farve
ved vilkaarlig Belysning, fordi Farvernes Art ikke
forandrer sig nævneværdigt selv ved ret store
Variationer i Dagslysets Styrke. Man kan derfor
godt indskrænke sig til at benytte Farveskiver
(s. d.), ved Hjælp af hvilke man kan fremstille
en hvilken som helst Nuance, identisk med et
foreliggende Legemes Farve. Paa denne Maade
faar man Farven angivet ved dens Plads i
Pigmentsystemet, som det i ret stor Udstrækning
finder Sted ved fysiologiske og psykologiske
Undersøgelser, idet Farvetone, Farvefylde og
Afskygning bestemmes. Naar man nemlig ved
Farveskiverne angiver en Farve som
sammensat af f. Eks. a° rødt, b° hvidt og 360-
(a+b)° sort, er ved »rødt« Farvetonen fastsat,
saafremt det tillige anføres, hvilken af de i
Handelen gaaende Farveserier man har benyttet;
de a° fastsætter Farvefylden, og Afskygningen
er bestemt ved b°. Denne Metode, som ikke
kræver noget kostbart Apparat, maatte i mange
Tilfælde kunne anvendes, men for det daglige
Livs og visse videnskabelige Behov vil
farvetrykte Tavler vistnok være det eneste brugbare
Middel. Den fr. Kemiker Chevreul var den
første, som tilvejebragte saadanne Tavler, og senere
er der fremkommet andre, men baade den
praktiske Ordning af Farverne paa Tavlerne og
Udførelsen af disse frembyder store
Vanskeligheder, saa at et fuldt tilfredsstillende
Hjælpemiddel endnu ikke foreligger. (Litt.:
Chevreul, Exposé d’un moyen de définir et
nommer les couleurs [Mém. de l’académie des
sciences, Bd 33]; Kolbe, »Geometrische
Darstellung der Farbenblindheit« [Petrograd 1881]).
Alfr. L.
Farvenuance [-ny’aŋsə] kaldes den ved sin
Farvetone, Farvefylde og Afskygning
fuldstændig bestemte Farve (se
Farvenomenklatur).
Alfr. L.
Farveplanter, Planter, af hvilke der
udvindes teknisk brugbare Farvemidler. Allerede
tidlig forstod man at udnytte de i de forskelligste
Planteorganer forekommende Farvestoffer, og
en saadan primitiv Udnyttelse finder man
endnu hos Naturfolk og hos afsides boende Folk
af Kulturracer. De overordentlig store
Fremskridt, der i Løbet af de sidste Decennier er
foregaaet i Farveteknikken, idet man ad kem.
Vej fremstiller baade bedre og biligere
Farvemidler (Anilinfarver o. s. v.), har meget stærkt
indskrænket ell. overflødiggjort Brugen af F.
Forholdsvis meget faa Plantearter af de
tidligere anvendte F. har derfor nutildags bevaret
deres Bet. som F. Nogle af de vigtigste nævnes
ndf., idet der for øvrigt om Planterne og de af
dem vundne Farvemidler henvises til
Specialartiklerne derom.
Planternes grønne Farvestof (Klorofyl) viser
sig ganske uegnet til Fremstilling af grønne
Farver, idet det er lidet modstandsdygtigt over
for Lyset. Derimod kan, der udvindes gule
(brune), røde (violette) og blaa Farvemidler af
forsk. Organer af en Del F.
Til Gul-Farvning benyttes først og fremmest
den indre Bark af den i Nordamerika voksende
Farve-Eg (Quercus tinctoria), den saakaldte
Quercitronbark, der gaar i Handelen i
pulveriseret Tilstand. Gultræ (Gult
Brasiltræ) er Kerneveddet af Maclura tinctoria og
Maclura aurantioca, begge amer. F. - Af
Farve-Reseda ell. Farve-Vau (Reseda luteola),
der forekommer forvildet i Norden, benyttes
hele Urten, medens kun Blomsterne af de i
Danmark ligeledes voksende Farve-Visse
(Genista tinctoria) og Farve-Gaaseurt
(Anthemis tinctoria) kan finde Anvendelse. -
Brune Farvestoffer fremstilledes i ældre Tider
alm. af Valnødblade, meget brugte til
Hjemmefarvning.
Røde Farvemidler faas af et større Antal F.
Visse Laver af Slægten Roccella, der vokser
paa Klippekyster langs Middelhavet og de
varmere Strøg af Atlanterhavet og andre Have
(saaledes ved Frankrigs og Storbritanniens
Kyster) giver ved Tørring og den derefter flg.
Behandling Orseille, et rødt (violet)
Farvestof, som ved yderligere Behandling bliver blaat
og da faar Navnet Lakmus. Orseille
anvendes til Farvning af Uld og Eidammeroste m. m.
- Tidligere havde den i Sydøsteuropa og
Lilleasien voksende Krapplante (Rubia tinctoria)
stor Bet. som F. og blev som saadan dyrket i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
