Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hverken farve Silke, Uld ell. Bomuld, uden at
disse først er blevne behandlede med en
Kromforbindelse e. l., og man har paa Grundlag af
disse Forhold inddelt Farvestofferne i de
substantive, der direkte forbinder sig med
Taverne, og de adjektive, der fordrer et
Hjælpemiddel, en Bejdse, for at gøre dette. Som
imidlertid Eksemplet med Fuksinet viser, kan
eet og samme Farvestof være substantivt over
for een Slags Taver og adjektivt over for
en anden Slags, saa at denne Inddeling ikke
er korrekt. Farver man en Tave med et
Farvestof, der er substantivt over for denne, faar
Taven den samme Farve, som Opløsningen af
Farvestoffet havde, men er man nødt til at
bruge en Bejdse, forandres Farven som Regel,
og man kan derfor ofte med et og samme
Farvestof frembringe en hel Række af forsk. Farver
ved at benytte forskellige Bejdser. Saaledes
kan man f. Eks. med Alizarin farve rosa ved
at anvende en Lerjordsbejdse, sort med en
Jernbejdse, lilla med en Blanding af disse, og alle
mellemliggende Nuancer ved at variere
Blandingsforholdet af Bejdserne. Saadanne
Farvestoffer kaldes polygenetiske, i
Modsætning til monogenetiske, der giver samme
Farve med forskellige Bejdser. Som Bejdser
benyttes talrige Forbindelser af Aluminium
(Lerjord), f. Eks. Alun, Jern, Tin, Krom o. a.
Metaller, Garvesyre, Olie (Adrianopelrødt, se
Krap), Albumin (se Animalisering) o. a.;
som Befæstelsesmiddel for Bejdserne anvendes
Sæbe, Soda, Fosfater, Arsenater og Silikater,
Antimonsalte, Ammoniak o. a. Bejdserne virker
paa den Maade, at de med Farvestofferne
danner uopløselige Forbindelser, de saakaldte
Farvelakker, som, da Taven først er blevet
gennemtrængt med en Opløsning af Bejdsen,
dernæst med en Opløsning af Farvestoffet, er
dannede inde i selve Tavens Porer og
derfor sidder saaledes fast, at de modstaar
paafølgende Slid o. l. Oftest er det kun en Del af
Bejdsen, der virker paa den angivne Maade,
nemlig det i de nævnte Salte tilstedeværende
Metaloksyd, men da dette er uopløseligt, maa
man anvende dets opløselige Forbindelse,
Bejdsen, og først udskille Metaloksydet heraf, efter
at Bejdsen har gennemtrængt Taven, men inden
denne behandles med Farvestofopløsningen.
Dette sker paa forsk. Maade, ofte saaledes at
man som Bejdser benytter Salte, der
sønderdeles som nævnt, naar de i nogen Tid udsættes
for Luftens Paavirkning. En Fremgangsmaade,
der meget hyppig benyttes i F., og som har en
vis Lighed med Benyttelsen af Bejdser, er den,
ved hvilken Farvestoffet dannes inde i Taven
derved, at denne først gennemtrænges med en
Opløsning af et Stof, derefter med et andet,
som sammen med det første udskiller det
forønskede Farvestof i uopløselig Form. Ved først
at benytte en Opløsning af et Jernsalt, dernæst
en Opløsning af Blodludsalt, faar man saaledes
udskilt det uopløselige Berlinerblaat, og paa
samme Maade faar man det uopløselige Kromgult
(Blykromat) udskilt inde i Tavens Porer ved
først at behandle den med en Opløsning af
Kaliumkromat, derpaa med en Opløsning af
Blyacetat; paa anden Maade vilde det ikke være
muligt at faa disse uopløselige Stoffer til at
sidde fast. Andre uopløselige Stoffer udskilles
af deres Opløsninger, naar disse udsættes for
Luftens (Iltens) Paavirkning, og dette benytter
man sig af, f. Eks. ved Farvning med Indigo,
eller man paaskynder Iltningen ved Hjælp af
Stoffer, der let afgiver Ilt, f. Eks. ved
Farvning med Anilinsort.
Medens der ingen Tvivl er om, at den Maade,
paa hvilken Taverne fastholder de sidst
omtalte uopløselige Farvestoffer, er af ren mek.
Art, har man været meget uenig om, hvorledes
Forholdet er at opfatte, naar Talen er om et
opløseligt Farvestof, f. Eks. Fuksin, idet nogle
ogsaa her antager en ren mek. Fastholden,
medens andre mener, at de Taver, der lader sig
farve direkte - over for hvilke altsaa
vedkommende Farvestof er substantivt - indeholder
særlige Stoffer, der indgaar kem. Forbindelser
med Farvestoffet og derved fastholder det.
De enkelte Manipulationer ved den egl.
Farvning er ikke meget sammensatte, og de anvendte
Maskiner faa og enkle; dog haves til Farvning
af Garn i spolet Tilstand, f. Eks. Cops, særlige
Apparater, der under Behandlingen presser
Farveopløsningen, afvekslende fra den ene og den
anden Side, ind gennem Garnet for at faa en
ensfarvet Farve. Om fornødent foretages først
en Bejdsning, derpaa følger den egl.
Udfarvning i Farvestofopløsningen, der
efterfølges af en omhyggelig Afvridning
(Chevillering), hvorved Farvestoffet fordeles
ligelig, og Overskuddet fjernes. Dette sidste
sker yderligere ved en Skylning, bedst i
rindende Vand, fornyet Vridning, ofte
erstattet med Centrifugering, og endelig
kommer Tørringen. Efter selve
Udfarvningen foretages ofte en Efterbehandling med
Bejdse, Sæbe ell. andre Stoffer for at forhøje
Farvens Styrke ell. frembringe den rette Nuance
(Avivering, Schönen). Til Fremstilling
af hver af de mange Farver, der nu forlanges,
haves en utallig Mængde Opskrifter paa
Farvebadets Sammensætning, og en lille Forandring
heri, saavel som i Badets Koncentration ell.
Temp. ell. i den Tid, der benyttes til
Udfarvningen, har stor Indflydelse paa den frembragte
Nuance.
Hvad der er sagt i det foregaaende, gælder
hovedsagelig om den egl. Farvning. Ved
Tøjtrykningen, ved hvilken kun enkelte
Steder paa Tøjet ell. Garnet skal farves, gør sig
andre Forhold gældende, der betinger særlige
Fremgangsmaader. Den simpleste
Fremgangsmaade er allerede nævnt, nemlig den rent
mekaniske Befæstelse af Farverne, idet
disse paatrykkes, udrørte med en Fernis ell.
med Albumin, hvilket sidste bringes til at
koagulere ved Opvarmning. Ved den saakaldte
topiske Farvning, der er den alm.
anvendte, benytter man sig af de samme kemiske
Processer som ved den egl. Farvning, og Sagen
bliver derfor her som der simplest, naar man
skal bruge en substantiv Farve. I saa Tilfælde
bliver denne blot udrørt med et
Fortykkelsesmiddel, saasom Stivelse, Gummi,
Dekstrin o. a., for at faa en saadan Konsistens, at
den ikke løber ud, men giver skarpe Konturer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
