Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farveri - Farveringe, Newton's, se Interferens. - Farverivemaskine, se Farve (tekn.). - Farvernes Æstetik, Læren om de af Farverne fremkaldte æstetiske Følelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den trykkes derefter paa Tøjet med
særlige Maskiner, hvorom nærmere ndf. Denne
Fremgangsmaade fandt tidligere næsten kun
Anvendelse ved Uldtøjer, men anvendes nu ogsaa
en Del til Bomuld, efter at det er lykkedes at
fremstille fl. Farver, der er substantive over
for dette. De adjektive Farver fordrer en
Forbehandling af Tøjet med Bejdser, og denne kan
finde Sted paa forsk. Maade. Man kan saaledes
paatrykke en fortykket Opløsning af Bejdsen
paa bestemte Steder af Tøjet, og dette vil da
ved en paafølgende alm. Udfarvning kun
modtage Farve paa de trykte Steder. Eller man
kan imprægnere hele Tøjet med Bejdse,
befæste denne som nævnt og derpaa paatrykke
Farven. Ved det saakaldte Reservagetryk
paatrykkes en Reservage,
Reservagepap, et Stof ell. en Blanding af saadanne, der
enten rent mek. (f. Eks. Voks, Pibeler, Fedt
[»Cohrastryk«]) forhindrer Farven i at fæstne
sig paa Tøjet, ell. som indvirker kem. paa
Bejdsen ell. Farven, saaledes at der intet
Farvelak dannes, men kun en opløselig Forbindelse,
der efter endt Udfarvning kan fjernes ved
Vaskning. Noget lgn. sker ved Anvendelsen af
Enlevagetryk, ved hvilket man paa det
bejdsede ell. farvede Tøj trykker en fortykket
Opløsning af lgn. Stoffer som de, der bruges ved
den kemiske Reservage, og som her virker paa
samme Maade. Ved Applikationstryk
paatrykkes en saadan Blanding af Bejdse og
Farve, som først efter nogen Tids Forløb, altsaa
først efter at Blandingen er trængt ind i Tøjet,
udskiller Farvelakken. Som nævnt ved den egl.
Farvning findes der en Del Farver, der
fremkaldes ved en Iltning af en mere ell. mindre
farveløs Opløsning; ved Tøjtrykningen
paatrykker man nu en saadan Opløsning, passende
fortykket, og behandler derefter Tøjet med et
iltende, oksyderende Stof, ell. man udsætter det
blot for Luftens Paavirkning, hvilket f. Eks.
anvendes ved Indigo. Ved det allerede i
Slutningen af 18. Aarh. opfundne saakaldte
Fajancetryk paatrykkedes en Blanding af Indigo,
Gummi og Jernvitriol, hvorefter Indigoen
opløstes (og affarvedes) ved Behandling med
Kalkvand, hvorved den farveløse Opløsning
opsugedes af Taverne, og først derefter fremkaldtes
den blaa Farve ved Ophængning i Luften. Ved
Bandantryk, der nu kun finder Anvendelse
for Tøjer, der eksporteres til Asien, hvorfra
Metoden opr. stammer, sammenpresses mange
Lag Tøj, der er farvet indigoblaat ell.
tyrkiskrødt, ved hydraulisk Kraft mellem Blyplader,
forsynede med Udskæringer efter Mønstret, der
dog ikke kan være meget sammensat.
Udskæringerne i den underste Plade forbindes med
en Luftpumpe, og gennem Udskæringerne i den
øverste tilledes f. Eks. Klorvand ell. Klorkalk
og Svovlsyre, der vil følge den lige Vej mellem
Hullerne og affarve Tøjet, saaledes at man faar
hvidt Mønster paa farvet Bund. Efter
Udvaskning paa samme Maade kan man endelig tillede
f. Eks. Blyacetat og derefter Kaliumkromat,
hvorved dannes Kromgult, saaledes at man faar
gult Mønster paa blaa ell. rød Bund. Metoden
anvendes ogsaa ved Uldtøjer, Golgastryk,
idet disse behandles med Bejdse og derpaa,
efter at være pressede sammen, med en
Farvestofopløsning. Ved Berilltryk bruges som
Fortykkelsesmiddel en varm, stiv Klister, der
ikke bagefter vaskes af, saaledes at man altsaa
faar ophøjede Mønstre. Her er kun de vigtigste
Metoder og enkelte karakteristiske Eksempler
angivne, men selvfølgelig gives der utallige
andre Metoder, ligesom mange af disse kan
kombineres indbyrdes. Ved Reservagetrykket,
ved hvilket man som Regel frembringer hvide
Mønstre paa farvet Bund, kan man f. Eks. ogsaa
frembringe farvede Mønstre ved at blande
Bejden for et andet Farvestof i Reservagen og
derefter udfarve med denne Farve o. s. v.
Til Trykningen benyttedes opr.
Haandforme, Blokforme, der først omkr. 1800
afløstes af Maskiner, som Reigner’s Heks
og Ebinger’s Plombine og derpaa 1834
af Franskmanden Perrot’s Maskine, den
saakaldte Perrotine, der endnu, skønt en Del
modificeret, finder en Del Anvendelse, dog ikke
til det egl. Kattuntrykkeri. Maskinen, der er
overordentlig smukt og sindrigt konstrueret,
arbejder med indtil 4 Blokforme, der henter deres
Farve paa Farvebordet og derpaa aftrykker
den paa Tøjet, og Arbejderen, der passer
Maskinen, har det i sin Magt, naar han vil, at
standse Tøjets Bevægelse, der naturligvis er
rykvis, medens Formene stadig arbejder,
saaledes at de kan vedblive at trykke paa samme
Sted til den rette Farvetone er opnaaet.
Almindeligst benyttet er nu
Valsetrykmaskinen, opfundet af Skotten Bell eller
Franskmanden Oberkampf, i Slutn. af 18.
Aarh., En saadan er vist paa vedføjede Fig.
Tøjet p føres fra Rullen P over
Strammeruller r og a hen til og rundt om den store
Valse D, idet det dog ikke ligger direkte an
mod denne, men mod en over Valserne c og b
ført Dug uden Ende f, der dels afgiver et
passende blødt Underlag for Trykningen, dels,
idet den bevæger sig med samme Hastighed,
som Tøjet skal have, sikrer dettes jævne
Bevægelse. Trykningen sker ved Hjælp af
Kobbervalser d, i hvilke Mønstrene er indgraverede,
og af hvilke der derfor findes saa mange -
indtil 20 - som der skal anvendes Farver.
Farverne findes i Trugene o og overføres fra
disse ved Hjælp af Valserne w til Duge uden
Ende t, der bevæger sig i den ved Pilene
angivne Retning og stadig afgiver Farven til Farve-
ell. Trykvalserne d. Den overflødige Farve
fjernes ved Hjælp af de indstillelige Afskrabere s.
K. M.
Farveringe, Newton’s, se Interferens.
Farverivemaskine, se Farve (tekn.).
Farvernes Æstetik, Læren om de af
Farverne fremkaldte æstetiske Følelser. I Alm. vil
enhver nogenlunde ren Farve af ikke for stor
Intensitet vække Lyst, og naar man ikke
ligefrem er sig en Forkærlighed for bestemte
Farver bevidst, vil man være tilbøjelig til at
antage, at Lystfølelsens Styrke er ret uafhængig
af Farvetonen. Dette viser sig dog sjældent at
være Tilfældet. Sammenligner man parvis en
større Række Farvetoner af tilnærmelsesvis
spektral Mætning, vil man finde, at visse Farver
stadig foretrækkes for de andre; dog er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
