Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 782 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fase (gr.), Udseende, Skikkelse; i Astronomien den skiftende Form, Maanen har efter sin forsk. Stilling - Fase (fys.-kem.) betegner for et homogent Stof den Tilstandsform, hvori Stoffet optræder (Is, Vand og Damp er Vandets F.) - Fase (elektrisk) - Faseforskydning (elektrisk). - Faselis, Søstad i Lykien ved den pamfyliske Bugt, grundet af doriske Udvandrere, - Faselov, se Gibbs' F. - Fasemaaler, elektrisk Maaleinstrument, som viser Faseforskydningen ϕ mellem to Spændinger - Fasespænding, se Fase. - fas est et ab hoste doceri (lat.), det er rigtigt ogsaa at lære af Fjenden - fashion (eng.), Mode, god Tone, Skik og Brug i den fine Verden - Fasis, nu Rion, Flod i Lilleasien, syd for Kaukasus, ofte i Oldtiden regnet for Grænseflod mellem Europa og Asien - Faskinbænk, se Faskiner. - Faskiner, et ved Vandbygningsarbejder hyppig anvendt Byggemateriale, bestaaende af Grene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da er 1/8 af den mod Jorden vendende
Halvkugle mørk. Ved Jupiter er den største F.
næppe synlig (1/100 af Skiven er da formørket).
For de fjernere Planeter bliver den endnu
mindre.
J. Fr. S.

Fase (fys.-kem.) betegner for et
homogent Stof den Tilstandsform, hvori Stoffet
optræder (Is, Vand og Damp er Vandets F.),
for et heterogent Stof alle de Dele af dette,
der er af samme Art, altsaa hvert af de
homogene Stoffer, hvoraf det heterogene Stof er
sammensat (de homogene Stoffer Feldspat, Kvarts
og Glimmer er det heterogene Stof Granittens
F.). De Love, efter hvilke Ligevægtsforholdene
indstiller sig i heterogene Systemer, er
udfundne af W. Gibbs (se Gibbs’ Faselov).
R. K.

Fase (elektrisk). I
Vekselstrømsmaskiners Ankre anvendes som Regel fl. (oftest 3)
særskilte Viklinger, som dog altid er indbyrdes
forbundne paa forsk. Maade; disse Beviklinger
benævnes Maskinens F., og Maskinen er da
flerfaset (3-faset) i Modsætning til den
enfasede Maskine, der kun har een Bevikling
paa Ankeret.

I elektriske Ledningsnet for Vekselstrøm
anvendes Betegnelsen F. for de enkelte
Ledninger (F. 1, 2 og 3 for trefasede Anlæg); hertil
kommer endvidere hyppigt den saakaldte
Neutralleder ell. Nulleder. Spændingen imellem to
af F. betegnes ved Netspændingen, medens
Spændingen imellem en af F. og Nullederne
betegnes ved F.-Spændingen (se i øvrigt
elektriske Maskiner og
Transformatorer, elektriske
Fordelingssystemer og elektriske
Ledningsnet).
R. J. J.

Faseforskydning. Naar to Vekselstrømme
ell. to Vekselspændinger ell. en Vekselstrøm og
en Vekselspænding med samme Periodetal ikke
gennemløber deres maksimale Værdier paa
samme Tidspunkt, siges de at være indbyrdes
faseforskudte. Den Tid, der forløber
imellem de to Strømmes Maksima, er deres
indbyrdes F.; denne udtrykkes dog som Regel
ikke i Sek., men i Grader, idet da den Tid,
der medgaar til en hel Periode (svarende til
en hel Omdrejning af en topolet Maskine)
sættes til 360°. Har saaledes to Strømme med 50
Perioder pr Sek. en indbyrdes F. paa 60°, bet.
dette, at der imellem de to Strømmes Maksima

forløber en Tid paa	60	af Tiden for en hel
	360

Periode, altsaa	60	af 1/50 Sek. =	1	Sek.
	360		300

Faselis, Søstad i Lykien ved den pamfyliske
Bugt, grundet af doriske Udvandrere, berømt
saavel for den Rosenessens, der tilvirkedes i Byen,
som for sine tre Havne, ved Hjælp af hvilke F.
hævede sig til en mægtig Søstad, Hovedstad i
en uafhængig lille Stat. Sørøverne gjorde F.
til en Stabelplads for deres Varer, hvorfor den
76 f. Kr. ødelagdes af Konsulen P. Servilius
Isauricus. Den opbygtes atter, men fik aldrig
sin gl. Bet. Ruinerne findes ved Teldrova.
V. S.

Faselov, se Gibbs’ F.

Fasemaaler, elektrisk Maaleinstrument, som
viser Faseforskydningen φ mellem en Strøm og
en Spænding eller mellem to Spændinger. Fig.
viser Princippet i en F. De faste Spoler 1 og 2
gennemløbes af Strømmen J. De
to bevægelige Spoler 3 og 4, som er
indbyrdes fast forbundne og kan
dreje sig om en Akse, staar gennem slappe
Tilledningsbaand i Forbindelse med
Spændingen E. Praktisk talt er Strømmen i₃ i
Fase med Spændingen og Strømmen i₄ 90° i
Fase bagefter Spændingen. Det bevægelige
System indstiller sig i en saadan Stilling, at de
to Drejningsmomenter, som paavirker de to
bevægelige Spoler, er lige store og modsatte,
hvilket kan vises at finde Sted, naar Vinklen α er
lig Faseforskydningsvinklen φ.
Abs. L.

Fasemaaler.

Fasespænding, se Fase.

fas est et ab hoste doceri (lat.), det er
rigtigt ogsaa at lære af Fjenden; Citat af Ovid’s
Metamorphoses IV, V. 428.
H. H. R.

fashion [’fä∫_ən] (eng.), Mode, god Tone, Skik
og Brug i den fine Verden; fashionabel,
moderne, hørende med til god Tone.
fashionable news [’fä∫_əne_ib£-nju.z], Nyheder fra den
fine Verden.

Fasis, nu Rion, Flod i Lilleasien, syd for
Kaukasus, ofte i Oldtiden regnet for Grænseflod
mellem Europa og Asien. Den falder ud i det
sorte Hav. Ved Mundingen laa Byen F. (nu
Poti), fordum Endepunkt for Handelsvejen
til Indien. I disse Egne landede Argonauterne,
da Iason drog ud for at vinde det gyldne Skind.
Fra F. lærte Vesten den fasianske Fugl,
Fasanen, at kende.
H. A. K.

Faskinbænk, se Faskiner.

Faskiner, et ved Vandbygningsarbejder
hyppig anvendt Byggemateriale, bestaaende af
Grene, og benyttet i en Del forsk.
Konstruktioner og under en Del forsk. Former. F.
anvendes ved Vandbygningsarbejder ikke alene i
provisoriske, men ogsaa, og væsentligst, i
permanente Værker, hvilket har sin Grund dels i
Grenenes store Varighed under Vand, dels i
den Forening af Sammenhæng og
Bevægelighed, de giver de af dem byggede Værker,
hvorved disse bliver i Stand til at taale Synkninger
og Sætninger af Undergrunden, hvad der især
er af stor Bet., hvor Grunden, hvorpaa der
bygges, er blød og eftergivende. F. bliver
derfor et yndet Materiale ved
Vandløbsreguleringsværker samt ved Fundering af Bygværker paa
blød Grund. Grenene, der benyttes, og paa
hvilke Sidegrene, Kviste og Blade er fjernede,
ankommer til Arbejdsstedet fra Skovene bundne
i 25-30 cm tykke, 3-4 m lange Bundter,
ombundne paa 2-4 Steder med Baand af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>