Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faskiner, et ved Vandbygningsarbejder hyppig anvendt Byggemateriale, bestaaende af Grene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pilevidjer ell. Jerntraad; disse Grenebundter kaldes
almindelige F. (Fig. 1). Grenene kan være
af alle Arter Løv- eller
Naaletræer (dog foretrækkes Pil) og
maa ikke være over 4 à 5 cm
tykke i Stammeenden, de skal
helst alle være lige lange; alle
Stammeenderne vender samme
Vej.
Alm. F. benyttes hyppig
direkte i Værkerne; saaledes
benyttes de i Høfderne (s. d.) paa
Jyllands Vestkyst som
Fyldmateriale til Udjævning af Synkninger
og Sætninger af Betonblokkene
og som Stødpuder ved Blokkenes
Udlægning i Kastningerne paa Siderne og for
Enderne af Høfderne. Ligeledes dannes ofte
Dæmninger paa blød Bund (Ledeværker, Havnemoler
etc.), ved mellem 2 Rækker Pæle at pakke
almindelig F., der saa over Vand dækkes med
et Stenlag. Endvidere benyttes de i det
saakaldte Pakværk, hvor de pakkes Side om
Side i Lag paa c. 1-1 1/2 m’s Tykkelse, i
Reglen saaledes, at Topenderne viser ud mod
Vandet; men et Værk, bygget af alm. F. alene,
vilde ikke faa tilstrækkeligt Sammenhold,
hvorfor der oven paa hvert Lag af alm. F.
anbringes et Lag af de saakaldte Binde-F.,
Faskinpølser, 12-18 cm tykke og af
vilkaarlig Længde (Fig. 2). Binde-F. gives saa
stor Længde som muligt og anbringes med en
indbyrdes Afstand af 2/3-1 m; de befæstes til
de underliggende Lag af alm. F. ved Træpæle,
der rammes gennem dem skraat ned i
F.-Laget, afvekslende til den ene ell. den anden Side;
derefter anbringes atter et nyt Lag alm. F.
o. s. fr. Binde-F. dannes af alm. F. som
Raamateriale i en Faskinbænk, en Række i
Jorden nedrammede Lægte- ell. Pælekryds, i
hvis øvre gaffelformede Del de alm. F.
opløses, medens Grenene fordeles jævnt, indtil
man faar den ønskede Tykkelse og Længde,
hvorefter Binde-F. ombindes med Baand af
Pilevidjer eller galvaniseret Jerntraad. Den
ovenfor beskrevne Maade at bygge et Værk af
F. paa, Pakværk, benyttes alm. ved
Opførelsen af Kuperinger, Indbygninger,
Parallelværker (s. d.) i Floder og Vandløb (og til Dels
ogsaa ved Dækværker), hvor Lagene, der gøres
af trapezformet Grundrids med den smalle Side
i Værkets Krone, i det færdige Lag faar en
hældende Stilling (efter Værkets
Længderetning). Lagene bygges svømmende, altsaa i
vandret Stilling; men da hvert nyt Lag rykkes et
Stykke frem foran det foregaaende, og da
Lagene, efterhaanden som de bliver færdige,
belastes med Sand ell. Grus, indtager de
efterhaanden ved den voksende Belastning den
skraa Stilling, som den Jordskraaning, hvortil
det første Lag slutter sig, har. Det yderste Lag
og Kronen dækkes i Reglen med Stenkastning.
Til Fundamentlag under Bygningsværker,
hvor Grunden er blød, ell. hvor man ønsker at
beskytte Bunden i et Vandløb mod Udskæring,
benyttes de saakaldte Sænkestykker,
Faskmmadrasser (Fig. 3). Disse bygges paa flg.
Maade: paa en Bedding ell. en jævnt
skraanende Bred - undertiden bygges de dog ogsaa
svømmende paa Vandet - lægges oven paa
nogle Ruller en Række Planker i en indbyrdes
Afstand af 1 m, og paa hver Planke lægges en
Binde-F. af en Længde svarende til de
Dimensioner, det færdige Sænkestykke skal have, og
oven paa dette Lag et nyt Lag af Binde-F.,
vinkelret paa de nedenunder liggende, saaledes at
der dannes et Net med en Maskevidde af c. 1 m.
Oven paa dette Net lægges alm. F. i et Lag af
1-2 m med Længderetningen i hvert Lag
skiftevis paa langs og paa tværs af Sænkestykket.
Hele Sænkestykket afdækkes foroven med et
lgn. Net af Binde-F. som det forneden. Binde-F.
samles ved Ombinding i hvert Krydsningspunkt
ved de saakaldte Lunteliner, der
hensigtsmæssigst dannes af galvaniseret Jerntraad, og som
føres til Vejrs, bundne til lodrette Stokke
(Luntestokke). Binde-F. befæstes til de alm. F.
ved Træpæle, ligesom hele Sænkestykket
holdes sammen, ved at de gennemgaaende
Lunteliner benyttes til Sammenbinding af Binde-F.
i det øvre Lag. Efter Fuldførelsen sættes
Sænkestykket, der under Bygningen har været
fastholdt af Tove til Pæle, i Vand, ved at man
lader det rulle ned ad Skraaningen, og
bugseres derefter hen til det Sted, hvor det skal
bruges, og sænkes ved Belastning med Sand,
Grus ell. Sten. Sænkestykker finder stor
Anvendelse dels direkte som Dækværker, dels
som et Grundlag under andre
Reguleringsværker (Parallelværker, Indbygninger, eller
Kuperinger), under Bropiller m. m. for at
forhindre Bundens Udskæring, og endelig som
Fundament for Bygningsværker af forsk. Art.
Sænkestykker kan have en betydelig Længde. I
Lededæmningen, der begrænser Altona Havn ud
imod Elben, har Sænkestykkerne saaledes en
Længde af henved 1 km, dannet af enkelte
100-150 m lange Sænkestykker, der inden
Sænkningen forbindes med hverandre (se
»Ingeniøren« Nr 96, 1901).
Hvor man vil forhindre Udskæring af
Bunden i et Vandløb ell. ønsker at fylde mindre
Huller i Bunden (og hvor Sænkestykker ikke
er anvendelige), bruger man ofte de langt
lettere Sænke-F., der ogsaa hyppig anvendes
ved Konstruktion af Reguleringsværker,
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
