Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fasting, Georg Frederik Christopher, norsk Skolemand og Forf., (1837-1914) - Fasting, Ole Wilhelm, norsk Ingeniør og Forf., (1852-1915) - Fasting, Thomas, norsk Søofficer og Statsraad, (1769-1841) - Fastkæber (Pectognathi), Underorden af Benfisk, hvor Mellemkæbebenene er ubevægelig forbundne med Overkæbebenene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opholdt sig derefter med Stipendium længere Tid
i Kbhvn, hvor han navnlig hørte
Forelæsninger af Prof. R. Nielsen og ellers som sin
særlige Opgave studerede »Humanitetens Begreb«.
1883 erhvervede han den filos. Doktorgrad for
sin Afh. »Til Belysning af Pietismen«. Foruden
adskillige Blad- og Tidsskriftbidrag (bl. a. en
interessant Fremstilling af »Modsætningen
mellem Grundtvigianismen i Danmark og den
religiøse Vækkelse i Norge« i »For Idé og
Virkelighed« [1872]) har han udg. den satiriske
Samfundsskildring »Et Aar bl. de Indfødte«
(1886) og en kristelig Tros- og Sædelære: »Det
hellige Liv« (1895), »Vor religiøse Opdragelse«
(1897), »Lignelser« (1903), »Kristelig
Barnelærdom« (1908) og »Religionsfrihedens Historie«
(1914). Han har i Skrift og Tale arbejdet for
en Reform af Skolernes Religionsundervisning.
(Nekrolog af H. Koht i »Syn og Sagn«, 1915).
(J. B. H.). Abs. T.
Fasting, Ole Wilhelm, norsk Ingeniør
og Forf., f. 3. Febr 1852 i Jølsen, Søndfjord, d.
i Bergen 5. Febr 1915. Efter at have taget
Ingeniøreksamen ved Polytechnikum i Zürich
arbejdede han 1876-78 i Jernbanevæsenet og
var 1878-1908 Overlærer ved den tekn. Skole i
Bergen. Ved Siden af sin Lærergerning
udfoldede han en omfangsrig Virksomhed som
Pressemand, Foredragsholder og Forf. Foruden
Afh. om tekn. Spørgsmaal og Bidrag til
Dagspressen om alle Haande Emner skrev han med
let og smidig Pen talrige Fortællinger, Skitser,
Jagt- og Rejseskildringer. Bl. disse Samlinger
er »Fra Jagten her vesterpaa«, I og II (1898
-99,), »Fra Fjeld til Fjære« (1901), »Lyng«
(1902), »Drivtømmer« (1903), »Perler« (1904),
»Solstrand« (1905) og »Graalyst« (1907). F.
optraadte energisk mod Forbudsbevægelsen, bl. a.
ved Agitationsbrochuren »Paa gale Veje« (1904),
der vakte megen Strid. Endvidere udgav han
Lærebøger i analytisk Geometri og Mekanik
(1897).
K. V. H.
Fasting, Thomas, norsk Søofficer og
Statsraad, f. i Vanse Præstegæld paa Lister 25.
Febr 1769, d. 21. Novbr 1841, blev 1789
Løjtnant i Marinen og kommanderede 2. Apr. 1801
i Slaget paa Kbhvn’s Red med Udmærkelse
Kavaleriprammen »Akershus« paa 20 Kanoner.
Efter 1804 at være blevet Kaptajnløjtnant
ansattes han 1808 som Næstkommanderende paa
Linieskibet »Dantzick« paa Schelden. Udnævnt
1809 til Kaptajn blev han efter Tilbagekomsten
ansat i Norge, hvor han 1814 blev
Kommandørkaptajn. Under Krigen 1814 var han Chef for
Kanonbaadflotillen, som han Natten til 27. Juli
førte paa dens Tilbagetog til Vallø, da den
overmægtige sv. Flaade styrede mod Hvaløerne.
Oktbr s. A. blev han af det overordentlige
Storting tilforordnet det norske Statsraad, men
mødte ikke i Statsraadet længere end til Midten af
Novbr; derimod blev han, da et eget
Marinedepartement 1. Apr. 1815 oprettedes, Statsraad
og Chef for dette indtil 1839.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Fastkæber (Pectognathi), en Underorden af
aphysostome Benfisk, som udmærker sig ved,
at Mellemkæbebenene sædvanlig er
ubevægelig forbundne med
Overkæbebenene. Munden er lille og
Gællespalterne snævre, Bugfinner mangler ell. er
reducerede til en enkelt Benpig. Rygraden
indeholder et ringe Antal Hvirvler; Svømmeblæren
er uden Luftgang. Det er Fisk af et
ejendommeligt, men for øvrigt meget forskelligartet
Udseende; de er talrige i tropiske Have, kun
faa Arter træffes under højere Breddegrader
ell. trænger op i ferske Vande. F. deles i 2
Grupper. Den første Gruppe: de
haardhudede (Sclerodermi) har haarde Skæl,
Kæberne væbnede med nogle faa, stærke og
veladskilte Tænder samt sædvanlig en forreste,
pigstraalet Rygfinne. Hertil hører
Kuffertfisken (Ostracion), hvis kantede Legeme er
omgivet af et ubevægeligt Panser, dannet af
sekskantede Benplader, saa at kun Halen,
Finnerne og Underkæben er bevægelige; Panseret
er desuden ofte udstyret med stærke Pigge.
Slægten Balistes har et sammentrykt Legeme,
beklædt med ru Skæl; et enkelt Eksemplar af
den plettede Balist ell. Filfisk (B.
maculatus) er taget ved Skandinavien (Bohus
Län). Hos den anden Gruppe: de
nøgentandede (Gymnodontes) er Tænderne fast
sammenkittede indbyrdes og med Knoglerne til en
sammenhængende Skærerand, som ikke ulig et
Næb rager frem foran Læberne; ingen
pigstraalet Rygfinne. Hertil hører
Pindsvinefiskene (Diodon, Tetrodon), hvis Skæl er
omdannede til større ell. mindre Torne (se Fig.).
De er bekendte for deres Evne til at puste sig
op i en betydelig Grad, idet de fylder en stor
Sæk, som ligger under Huden og fortil gennem
en temmelig vid Aabning udmunder i den
bageste Del af Mundhulen, med Luft; Luften tvinges
 |
| Fig. 1. Pindsvinefisk (Diodon maculatus). |
|
| Fig. 2. Den samme Fisk (Diodon maculatus) i oppustet Tilstand og flydende med Bugen i Vejret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
