Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fastkæber (Pectognathi), Underorden af Benfisk, hvor Mellemkæbebenene er ubevægelig forbundne med Overkæbebenene - Fastland. - Fastlatidsspærringen, se Kontinentalsystem. - Fastlandstid, Betegnelse for det Afsnit af Kvartærperioden, da Nordeuropa laa saa meget højere end nu - Fastmassetal er i Skovbruget Udtryk for den Vedmængde, der findes i de forsk. Sortimenter, Rummeter, Bunker o. l. - Fastolf, John, eng. Adelsmand, ( -1459)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind i Oppustningssækken ved
Synkningsbevægelser, medens Gællespalterne samtidig holdes
fast tillukkede, og den optagne Luft kan atter
drives ud ved Muskler, som trækker Sækkens
Vægge sammen. Ved Hudens Udspiling stritter
Piggene ud mod alle Sider, og i denne
Tilstand driver Fisken om for Vind og Vove med
Bugen opad som en pigget Kugle, godt
beskyttet mod fjendtlige Angreb. Hos den
firtandede Pindsvinefisk (Tetrodon) er Over- og
Underkæbe delt ved en Midtersøm, hos den
tvetandede Pindsvinefisk (Diodon)
mangler Midtersømmen, saa at der kun bliver een
udelt Tandplade foroven og een forneden i
Munden; bag Kæbens skarpe Rand ligger hos
dem begge en riflet Tandplade, der danner et
kraftigt Tyggeredskab. Klumpfisken
(Orthagoriscus mola) har et meget kort og stærkt
sammentrykt Legeme, en lodret og høj Ryg- og
Gatfinne samt en med disse Finner
sammenstødende, afrundet og meget kort Halefinne;
hele Fisken ser ud som »et med Finner
udstyret Hoved«. Klumpfisken er vidt udbredt
over alle varme og tempererede Have; det er
en Højsøfisk, som kun tilfældig kommer ind til
Kysten; den træffes f. Eks. af og til i danske
Farvande, men altid døende ell. død, drivende
i Overfladen ell. kastet op paa Stranden; ved
Norge er den iagttaget saa langt N. paa som i
Altenfjord. Til Skandinaviens og Danmarks
Kyster driver den rimeligvis ind med Strømmen
fra Atlanterhavet. Den opnaar en anselig
Størrelse; et ved Sevedø i Store Bælt strandet
Eksemplar var 2 m langt og vejede over 350 kg.
- F. har saa godt som ingen økonomisk Bet.
Kødet spises kun sjælden, undertiden er
Nydelsen deraf endog forbundet med Fare; de
giftige Emner hidrører rimeligvis fra Fiskens
Føde, og særlig har de Former, som afbider og
knuser Koraldyrenes Grene, f. Eks.
Pindsvinefiskene og Balisten, et daarligt Ry paa sig. Af
Klumpfiskens Kød og Lever kan koges Tran, og
af dens Knogler og Brusk vindes Lim. Bl. de
Livsytringer, som udmærker F., er Evnen til at
frembringe Lyd ikke bl. de mindst mærkelige,
og F. har længe været kendte som »Havets
flittigste Musikanter«. Snart er det Kæbernes
haarde Tandplader, snart Ledfladerne for
Pigstraalerne i første Rygfinne og i Bugfinnerne, naar
saadanne findes, som giver en knebrende,
klingende, skærende ell. skrattende Lyd, snart er
det Svømmeblæren, hvis elastiske Væg sættes i
Bevægelse og frembringer trommende Lyde.
Fisken kan vel herved i sin Angst skræmme en
sig nærmende Fjende, muligvis er det ogsaa
Lokketoner, hvormed den kalder paa andre
Individer.
Ad. J.
Fastland. Alt Land paa Jorden optræder
som Øer i et stort alm. sammenhængende Hav.
Det utvivlsomt meget store Antal af disse Øer
lader sig endnu ikke fastslaa, men den
overvejende Mængde af dem er kun smaa, og ser
man bort fra det endnu ukendte Sydpolarland,
saa gives der kun 21 Øer med et Areal paa
over 100000 km2. Paa disse 21 Øer falder ikke
mindre end 97,7 % af alt bekendt Land;
særlig paafaldende er 2 Øer p. Gr. a. deres
Størrelse, nemlig den gamle Verden (Europa,
Asien, Afrika) med 59,1 % og den ny
Verden (Amerika) med 27,9 % af den samlede
Landmasse. Endvidere spiller en tredie Ø,
Australlandet, en Rolle med 5,6 % af
Landet, saa at disse 3 største Øer tilsammen
indtager ikke mindre end 92,6 % af Jordens
Landareal. Man fremhæver derfor disse 3 Øer
som F. ell. Kontinenter i Modsætning til
de mindre Landmasser, der betegnes som Øer.
- Da de 3 Fastlande paa visse Steder nærmer
sig meget nær hverandre, Asien og Amerika
ved Beringsstrædet, Asien og Australien ved de
Indiske Øer, der næsten danner en Bro fra F.
til F., fremtræder Jordens Landmasse i det hele
og store som en sammenhængende Masse, og
man taler derfor om en stor Fastlands-
ell. Kontinentalblok, der sender 3
Spidser mod S. (Afrika, Sydamerika og
Australlandet). Ved Siden af denne Fastlandsblok gives
der en stor, næsten uafbrudt Vandflade,
Oceanet. Dette omgiver kransformigt
Sydpolarregionen og sender 3 Lapper mod N.,
trængende ind i Kontinentalblokken. Da de fleste
større Øer samler sig selskabelig i Nærheden af
F., omfatter Fastlandsblokken næsten alt Land,
kun 91000 km2 Land falder paa oceaniske
Øer. I dgl. Tale benyttes ofte Benævnelserne
F. og Ø i Modsætning til hinanden ved mindre
Landmasser, saaledes taler man om Wight i
Modsætning til Storbritanniens F. (smlg.
Verdensdel).
C. A.
Fastlandsspærringen, se
Kontinentalsystem.
Fastlandstid, Betegnelse for det Afsnit af
Kvartærperioden, da Nordeuropa laa saa
meget højere end nu, at Østersøen var en Indsø,
og at Jylland var landfast med de danske Øer
og Skaane. Se i øvrigt Danmark, »Geologi«.
J. P. R.
Fastmassetal er i Skovbruget Udtryk for
den Vedmængde, der findes i de forsk.
Sortimenter, Rummeter, Bunker o. l., naar
disse aflægges med bestemte ydre Rummaal.
F. opgives oftest som Forholdet mellem
Sortimentets hele Rumfang og de indeholdte
Vedstykkers virkelige Rumfang, undertiden som
absolut Maal, naar man kender Sortimentets ydre
Rumfang, F. udregnes ved, at man maaler
Sortimentets (Rummeterens, Bunkens) ydre
Omfang, vejer det indeholdte Ved og bestemmer
Vægtfylden paa nogle Prøvestykker af det (se
Xylometer); F. svinger med Veddelenes
Tykkelse og mod deres Længde, men afhænger
for øvrigt mest af den Omhu, der anvendes ved
Stablingen.
C. V. P.
Fastolf [’fastå£f], John, eng. Adelsmand,
d. 1459. Han var en ivrig Tilhænger af Huset
Lancaster, for hvis Sag han kæmpede baade i
Irland og Frankrig, hvor han 1423 blev
Guvernør over Normandiet, Maine og Anjou og
fra Henrik VI’s Død til Jeanne d’Arc’s
Optræden var en af de vigtigste eng. Feltherrer.
I England var han upopulær, bl. a. fordi han
paa sine gl. Dage blev en stor Godspuger. At
han endnu erindres, skyldes væsentlig
Shakespeare, der har benyttet hans Navn til sin
mesterlige Falstaff. Denne kaldtes opr. Sir John
Oldcastle, en Lollard, der for sin Tro blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
