Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedning. Herved forstaas den Behandling, de forsk. Husdyr underkastes med det Formaal at faa dem egnede for Slagtebænken - Fedningskure finder som roborerende, styrkende Diæt Anvendelse ved forsk. Sygdomme - Fedor (Tsarer), d. s. s. Feodor. - Fedotov, Pavl Andrevitsch, russ. Genremaler og Digter, (1815-1852)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
æggehviderigt, som det lader sig gøre, naar ikke
Stofskiftet skal blive for livligt. Dette - at
anvende forholdsvis megen Æggehvide i Beg.
af F. - kan dog kun anbefales, naar Dyret
er ungt; thi paa det ældre Dyr, der tidligere har
gjort Tjeneste som Malke- ell. Arbejdsdyr og
af den Grund er mere ell. mindre magert, maa
man først søge at faa Huldet forbedret ved
Anvendelse af rigelige Mængder Kulhydrater og
Fedt, og først saa benytter man ogsaa en noget
æggehviderigere Føde. Men efter denne den
forberedende F. ell. den første
Fedningsperiode kommer man til den egl. F. ell. den
anden Fedningsperiode, under hvilken man
fodrer med store Mængder Kulhydrater og Fedt.
Naar man først har faaet Dyret meget fedt og
ønsker at præparere det særligt for Fedeskuer,
kan man atter midlertidig forøge
Æggehvidemængden noget, men det æggehvidefattige
Foder vedbliver dog fremdeles at være det egl.
Fedefoder. Det gælder imidlertid under
hele F. om at vedligeholde Dyrets Ædelyst, og
derfor er det nødvendigt, efterhaanden som
Dyrets Fedegrad forøges, at gøre Foderet mere og
mere velsmagende ved Anvendelse af
Krydderier og Kogsalt samt ved særlige
Tilberedningsmaader, og da desuagtet Dyrets Trang til Føde
aftager, alt efter som dets Legemsvægt tiltager,
maa man stadig gøre Foderet mere og mere
koncentreret ved at forøge Kraftfodermængden
og formindske Mængden af Fyldefoder.
Da Kødets Kvalitet imidlertid paavirkes af
Foderets Art, maa man for at faa en første
Klasses Vare tage visse Hensyn ved Valget af
Foderstoffer.
Den Vægt, som Slagtedyret opnaar, kaldes
simpelt hen dets Levendevægt. Ved et
Dyrs Slagtevægt forstaas Vægten af de
Dele af Dyret, som Slagteren sælger (Huden og
de 4/4). Slagtevægten kan udgøre indtil 90 % af
Levendevægten; dette er saaledes ikke sjælden
Tilfældet for Svins Vedk. Men oftest er den
ikke mere end 60-70 % af Levendevægten.
Ved fremtrædende Fedegrad (af Hornkvæg)
regnes 61-70 % Kød, over 10 % Talg og for
hver 50 kg Levendevægt højst 3 kg Hud, af
Dyr i mager Tilstand regnes henh. 43-46 %,
3-7 % og 3,5 kg. Legemstilvæksten
ved F. er selvfølgelig meget varierende; men
man regner den for tilfredsstillende, naar den
i Gennemsnit er 1 kg daglig for hver 500 kg
Legemsvægt; man kan dog i enkelte Tilfælde
og i kortere Perioder, navnlig hos unge Dyr,
opnaa en daglig Legemstilvækst, der er 3 à 4
Gange saa stor.
Fedningen kan tilendebringes:
Af Kalve, Lam og Grise i Løbet af nogle Uger,
af Kvæg, Faar og Svin i Løbet af nogle
Maaneder, af Fjerkræ i Løbet af faa Uger.
For at bedømme et Dyrs (navnlig et Stykke
Hornkvægs) Fedegrad foretager Slagteren
saakaldte Greb ɔ: han undersøger med Haanden,
i hvilken Grad forsk. Hudfolder er udfyldte ved
Fedtansamling i det derværende løse
Bindevæv. I Danmark taler Slagteren saaledes om
Slagfinde, naar han griber om Lyskefolden,
om Rumpefinde, naar han fatter om
Hudfolden paa Siderne af Haleroden, om
Brystfinde, naar han undersøger Doglappens
Fyldningstilstand o. s. v.
H. G.
Fedningskure finder som roborerende,
styrkende Diæt Anvendelse ved forsk. Sygdomme,
der medfører en stærk Svækkelse af
Ernæringen, f. Eks. Tuberkulose, Nervesygdomme, og i
Rekonvalescensen efter mange forsk. Lidelser.
De gaar ud paa at tilføre Patienten en rigelig,
paa een Gang nærende og let fordøjelig Kost,
som derfor maa indeholde den alm. Kosts tre
Hovedbestanddele: Æggehvidestoffer,
Kulhydrater og Fedt i passende Blanding. Af
Fødeemner, der indeholder disse Bestanddele i
passende Forhold, staar Mælken øverst, og god
Mælk spiller derfor en Hovedrolle ved alle F.,
idet man ved Hjælp af den som udelukkende
Næringsmiddel, i alt Fald for en Tid, er i Stand
til at hidføre en Vægtforøgelse. Dernæst er
letfordøjelige Kød- og Melspiser og Æg af
Vigtighed, hvorimod alkoholiske Drikke, som Vin og
Øl, ligesom Te, Kaffe, Chokolade og Grønsager
kun er F. understøttende Midler, der vel ikke
kan undværes, men dog ikke er direkte fedende.
De bidrager imidlertid til at forøge Madlysten
og bryde Kostens Ensformighed. Mælk, Æg, Kød,
Melspiser (Brød, Grød), Ærter, Kartofler, Smør
er de Fødeemner, som maa udgøre
Hovedbestanddelen af den fedende Kost.
Et vigtigt Moment er det desuden, at
Maaltiderne finder Sted med korte Mellemrum, og
hertil er der taget særlig Hensyn ved den F.,
som f. T. spiller en stor Rolle i Behandlingen
af visse Sygdomme, den saakaldte
Weir-Mitchell’s Kur. Den har især fundet Anvendelse
ved Hysteri og Nervøsitet, og den bestaar af
flg. Hovedmomenter, som alle er lige vigtige.
Patienten maa fjernes fra sine vante
Omgivelser, derfor i Reglen behandles paa en Klinik
ell. et Hospital; maa dernæst isoleres og
holdes i Sengen, for at den størst mulige
legemlige og aandelige Ro kan tilvejebringes.
Dernæst faar Patienten en kraftig Kost, der gives
i Maaltider med 2-3 Timers Mellemrum. Da
aktive Bevægelser ikke er tilladte, erstattes de
ved Massage over hele Legemet, passive
Bevægelser og Anvendelse af Elektricitet. Kuren
er ikke altid let at gennemføre. For at
præparere Maven er det ofte nødvendigt som
Indledning til Kuren - og undertiden ogsaa i
Forløbet af denne, naar der indtræder Kvalme
og Brækning - at give udelukkende Mælk, idet
man begynder med smaa Mængder, 90-120 Kbc.
hver 2.-3. Time, og langsomt stiger, saa at
man snart naar til 2-3 ell. fl. l i Døgnet.
Efter nogle Dages Forløb paabegyndes ligeledes
Massagen, der i Beg. udøves een Gang, senere
2 Gange i Døgnet i 1-1 1/2 Time. Naar Mælken
taales i den angivne Mængde, gaar man over
til at give blandet Kost (Æg, Kød, Brød o. s. v.),
men saaledes, at Maaltiderne stadig indtages
meget hyppig, hver 2.-3. Time. Kuren
fortsættes i 4-6 Uger, og der kan ved denne
opnaas i dette Tidsrum en Vægtforøgelse af 10-12
kg ell. mere.
(A. F.). H. I. B.
Fedor [’fjådår] (Tsarer), d. s. s. Feodor.
Fedotov [fja’dåtåf], Pavl Andrevitsch,
russ. Genremaler og Digter, f. 1815 i Moskva,
d. 1852, i Afsindighed, i Petrograd. Han var af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>