Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedotov, Pavl Andrevitsch, russ. Genremaler og Digter, (1815-1852) - Fedraheimen var Navnet paa det i Landsmaal skrevne »Vikeblad aat det norske Folket« - Fedt, se Fedtstoffer. - Fedtbolus, en blød, brun, lerlignende Substans fra Malmgangene ved Freiberg i Sachsen - Fedtdegeneration, se Fedtmetamorfose. - Fedtegrever, det væsentlig af Cellerester bestaaende, stærkt fedtholdige Bundfald, som afsætter sig ved Udsmeltning af Fedt. - Fedtekstraktion er en vigtig fabrikatorisk Operation inden for Fedtindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fattig Herkomst, gik først Militærvejen,
uddannede sig derefter i Kunst paa Akademiet i
Petrograd under A. Sauwerweid, under hvis
Paavirkning han i Beg. særlig lagde sig efter
Slagmaleriet. Men snart viste han sig som
Gennembrudsmand i russ. Kunst, brød med den
gængse akademiske Klassicisme og banede Vejen
for Folkelivsbilledet. Hans
karakteristisk-virkelighedstro Billeder i denne Retning var
oppositionelt anlagte, fulde af skarp Satire over
russ. Samfundstilstande og derved lidet velsete
paa højere Steder. Hans »Nybagt
Ordensridder« (Moskva Rumjanzev-Mus.), der spotter over
Ordensuddelingen, bevirkede, at Censuren skred
ind, idet den forbød Billedets litografiske
Gengivelse, indtil Ordenstegnet blev fjernet. Samme
Vej slaar denne »Ruslands Hogarth« ind paa i
»Majoren paa Frierfødder«, »Morgenen efter
Brylluppet«, »Musefælden«, »Modemagasinet« m.
fl. F. er godt repræsenteret i Petrograds Kejser
Alexander-Mus., Tretjakov og Rumjanzev-Mus.
i Moskva. (Litt.: F. J. Bulgakov, »P. A.
F.« [Petrograd 1893]).
A. Hk.
Fedraheimen [-hæ^i-] var Navnet paa det i
Landsmaal skrevne »Vikeblad aat det norske
Folket«, som grundlagdes af Arne Garborg
og redigeredes af ham fra Bladets Beg. 6. Oktbr
1877 til Udgangen af 1882. Ligesom dets
Forgænger »Dølen« var Digter-Politikeren A. O.
Vinje’s personlige Organ, saaledes var F. i det
nævnte Tidsrum Garborg’s personlige Organ for
hans Arbejde for den nationale Rejsning i
sproglig og litterær Kultur og for en Venstrepolitik,
som støttede det daværende Stortingsflertal
under Johan Sverdrup’s Ledelse. Foruden en stor
Mængde politiske Ledere og hvast formede
polemiske Smaastykker, især 1880-82, da
Rigsretsflertallet forberedtes under Konflikten med
Ministeriet Selmer, indeholder Bladet i de anførte
Aar fra Garborg’s Haand alle hans første
digteriske Arbejder, saaledes baade hans første
Roman »Ein Fritenkjar«, trykt anonymt i Bladet
1878, Beg. af »Bondestudentar« o. fl. af hans
senere udgivne Fortællinger (»Av laak Ætt«, o.
fl.), foruden adskillige kritiske Studier over
Bjørnson’s og Ibsen’s Arbejder m. v. Da han
fra 1883 opgav Bladet, blev dets Redaktion
overtaget af hans Medarbejder fra 1877 af, Student
Ivar Mortenson, hvis Navn som
ansvarhavende Redaktør dog først anbragtes paa
Bladet 1886. Bladet, som i Beg. udkom een, senere
to Gange ugl., lededes af den ny Redaktør til
Dels i en endnu radikalere Venstreretning,
indtil det 1888. da baade Redaktion og Trykning
flyttedes fra Kria til Mortenson’s Hjemsted
Tønset, ombyttede sin neutrale Undertitel »Eit
Vikeblad aat det norske Folket« med »Radikalt
Maalblad«, for atter 1889, da Udgivelsen
flyttedes til Volden paa Søndmør, at ombytte
denne Titel med »Radikalt Arbeiarbla«, idet
Redaktionens Ansvarhavende fra dette Aar blev
den hidtil ukendte Rasmus Steinsvik,
som fra 1890 overtog Redaktionen alene. Bladet
var den hele Tid vedblivende skrevet paa
»Landsmaal«, men efterhaanden var dets
Program blevet mere og mere socialistisk og
anarkistisk. Indholdet blev til Dels Overs. af Forf.
som Elisée Reclus, Fyrst Krapotkin o. a., og
Udgivelsens Form blev fra Marts 1890 delvis
ogsaa en anden: det gik undertiden fra
Bladformen over til Brochureformen, hvilken sidste
blev den regelmæssige Udgivelsesform fra Apr.
1891, da Bladet - som imidlertid i Beg. af s.
A. var flyttet til Skien - efter at have fejret
Paris-Kommunens Aarsdag med et Nummer paa
rødt Papir tog Skridtet fuldt ud og nu
betegnede sig »Anarkistisk-kommunistisk Organ«, udg.
een Gang maanedlig. Dets sidste Nr i denne
Form udkom dog allerede Juni 1891,
indeholdende bl. a. en Hymne til Louise Michel og et
Brudstykke af Krapotkin’s Afh. om Anarkismens
Moral. Bladet havde i Garborg’s Redaktionstid
ikke liden Udbredelse og Indflydelse, især bl.
Ungdommen paa Landsbygden, men det gik
senere tilbage. Komplette Eksemplarer af det i
mange Maader interessante og for Studiet af
den politiske Bevægelse i Norge i Slutn. af 19.
Aarh. ikke uvigtige Presseorgan tør høre til de
meget store bibliografiske Sjældenheder.
(J. B. H.). Edv. B.
Fedt, se Fedtstoffer.
Fedtbolus, en blød, brun, lerlignende
Substans fra Malmgangene ved Freiberg i Sachsen,
bestaar af vandholdigt, kiselsurt Jerntveilte.
(N. V. U.). O. B. B.
Fedtdegeneration, se
Fedtmetamorfose.
Fedtegrever, det væsentlig af Cellerester
bestaaende, stærkt fedtholdige Bundfald, som
afsætter sig ved Udsmeltning af Fedt.
R. K.
Fedtekstraktion er en vigtig
fabrikatorisk Operation inden for Fedtindustrien; den
gaar ud paa at udvinde Fedtstoffer ell. Olie af
det foreliggende Raamateriale ved Hjælp af en
Behandling af dette med fedtopløsende
Vædsker. Som Opløsningsmiddel anvendes næsten
udelukkende Svovlkulstof ell. Benzin
(»Petroleumsæter«). Af disse er Svovlkulstof det, der
tidligst har fundet Anvendelse, særlig til
Udtrækning af Presseresterne fra
Olivenoliefremstilling (»Sulfurolie«) og til Fremstilling af
Palmekernefedt af Palmekerner; det er et
fortrinligt Fedtopløsningsmiddel, særlig over for
harske Fedtstoffer, men er særdeles
brandfarligt og har uheldige fysiologiske Virkninger paa
Arbejderne. Det fortrænges mere og mere af
Benzin, der er væsentlig mindre brandfarligt
og billigere end Svovlkulstof; det finder særlig
Anvendelse til Affedtning af Knogler, men dog
ogsaa til Oliefremstilling af Frø, f. Eks. af
Sojabønner. Ekstraktionen kan foregaa ved alm.
Temp., kold F., ell. i Varmen, Dampekstraktion.
Ved den kolde F. bliver Raamaterialet, f. Eks.
olieholdige Frø, malet til et Mel af passende
Finhedsgrad, der bringes i en Række lukkede,
Beholdere, Ekstraktionsbatteriet, hvorpaa
Opløsningsmidlet bringes til langsomt at
gennemstrømme Beholderne, den ene efter den anden,
stadig optagende mere og mere Fedtstof;
Arbejdet ledes saaledes, at det næsten helt
udtrukne Mel kommer i Berøring med den friske
Benzin, medens den stærkt oliemættede Benzin
strømmer igennem Beholderen med friskmalet
Oliefrø inden den forlader Apparatet. Tilsidst
overføres Opløsningen til en lukket Kedel,
forsynet med en Dampslange, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
