Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 847 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejhed siges at være udvist, naar et Menneske unddrager sig en ubehagelig Situation - Fejhed. Den Militær, der før ell. under en Fægtning, krænker sin Tjenestepligt af Frygt for personlig Fare - Fejl (ved en leveret Vare), se Mangler og Skjulte Fejl. - Fejlgrænse (mat.). Naar en Størrelse er udtrykt med Tilnærmelse, angiver F. de numerisk største positive og negative Afvigelser - Fejlgrænse eller Tolerance kaldes det Spillerum, inden for hvilket Mønter o. s. v. tør afvige fra den nøjagtige Størrelse - Fejllære, Fejlteori (mat.). Naar en Størrelse maales, vil Maalingerne alm. være behæftede med Fejl - Fejlskrift - Fejlslagning betegner i den bot. Formlære et Organs totale Udebliven ell. partielle Mangelfuldhed i Udviklingen - Fejlslutning, Tankegange, der ret beset viser sig ikke at stemme overens med dem, der anses for logisk gyldige - Fejltællingspenge, Beløb, Kassereren i Pengeinstitutter oppebærer som Vederlag for Risikoen ved fejlagtige Udbetalinger - Fejning kaldes i Skovbruget den Skade, Hjortene øver paa Træerne, naar de gnider deres nydannede Takker mod dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brandmænd, Officerer) og i det afgørende Øjeblik
unddrager sig sin Pligt. Det samme gælder
ogsaa om Embedsmænd, der skal paatage sig
det med en afgørende Bestemmelse forbundne
Ansvar, som de søger at slippe for.
Alfr. L.

Fejhed. Den Militær, der før ell. under en
Fægtning, under en Belejring ell. under andre
lgn. Forhold krænker sin Tjenestepligt af Frygt
for personlig Fare, straffes saavel efter den
danske som efter den norske Straffelov for
Krigsmagten med strenge Straffe, efter
Omstændighederne endog med Livsstraf. Straffene
for Pligtovertrædelse af F. kan dog - efter
dansk Ret - efter Krigsrettens Skøn nedsættes
ell. endog eftergives, naar den Skyldige, førend
Dom afsiges, giver Prøve paa udmærket Mod.
A. Gl.

Fejl (ved en leveret Vare), se Mangler
og Skjulte Fejl.

Fejlgrænse (mat.). Naar en Størrelse er
udtrykt med Tilnærmelse ved et Tal, angiver
F. de numerisk største positive og negative
Afvigelser, der kan være mellem Størrelsens
virkelige Værdi og det tilnærmede Tal. For et

afrundet Tal vil F. være	+	1/2 Enhed paa det
	÷

sidste Ciffer, der medtages.
Chr. C.

Fejlgrænse eller Tolerance kaldes det
Spillerum, inden for hvilket Mønter,
Længdemaal, Rummaal, Vægtlodder, Vægte o. s. v. tør
afvige fra den i Møntloven, Justerreglementet
o. s. v. foreskrevne nøjagtige Størrelse, uden
at der kan gøres Indsigelse derimod.
H. J. N.

Fejllære, Fejlteori (mat.). Naar en
Størrelse maales, vil Maalingerne alm. være
behæftede med Fejl. De Fejl, hvis Oprindelse
kendes, maa rettes. Undersøgelsen af de
øvrige, saakaldte tilfældige, Fejls Fordeling
efter Størrelse er F.’s Indhold. En foreløbig
Vurdering af Maalingernes Paalidelighed kan
støttes paa Middelfejlen, hvorved
forstaas Kvadratroden af Middeltallet af Fejlens
Kvadrater. Som den rimeligste Værdi for en
fl. Gange maalt Størrelse tager man Maalenes
Middeltal, hvis Omstændighederne ikke
taler for et andet Valg. Fejlene bliver da
Maalenes Afvigelser fra Middeltallet; som en
Tilnærmelse til Middelfejlen bruger man
Kvadratroden af Summen af Afvigelsernes Kvadrater,
divideret med Maalenes Antal formindsket med
1. En Fremstilling af de tilfældige Fejls
Fordeling - en faktisk Fejllov - faar man i F.
f. Eks. ved at tegne en Kurve, Fejlkurve,
hvis Areal mellem to Ordinater er proportionalt
med Hyppigheden af Fejl, der i Værdi ligger
mellem de tilsvarende Abscisser. Fejlkurven vil
hyppigst meget nær have Formen fremstillet
ved Ligningen y = a.e ^÷h2x2, hvor

Middelfejlen er =	1	; denne Fejllov kaldes den
	h *kvadratrod(2)*

eksponentielle. F. udleder ogsaa
Fejllovene for Funktioner af Maalinger med
bekendte Fejllove. Endelig giver F. Regler for
den saakaldte Udjævning (s. d.).
Chr. C.

Fejlskrift. Iflg. L. om Aftaler m. m. af 8. Maj
1917 § 32 er en Villieserklæring, som ved F.
har faaet et andet indhold end tilsigtet, alligevel
bindende, medmindre den, til hvem Erklæringen
er afgivet, indsaa ell. burde indse, at der forelaa
en Fejltagelse. Hvis det derimod drejer sig om
et Telegram, som er forvansket ved Fejl fra
Telegrafvæsenets Side, er Afsenderen ikke
bunden, selv om Modtageren var i god Tro. Dog
maa Afsenderen ogsaa i dette Tilfælde, naar
han har faaet Kundskab om Forvanskningen,
uden ugrundet Ophold give Modtageren
Underretning derom, da han ellers bliver bunden
ved Telegrammet med det Indhold, det har
faaet.
N. C.

Fejlslagning betegner i den bot. Formlære
et Organs ell. en Organdels totale Udebliven ell.
partielle Mangelfuldhed i Udviklingen. Man
skelner her mellem Abort, hvor Organet vel
anlægges, men under de øvriges videre Udvikling
ganske gaar til Grunde, - og Ablast, hvor et
egl., legemligt Anlæg slet ikke finder Sted,
men hvor kun Sammenligningen med homologe
Dele hos beslægtede Væsener viser, at et
bestemt Organ ligesom er udeblevet i Anlægget.
Ærenpris har saaledes kun to Støvdragere; de
tre siges at være fejlslagne, fordi fem Støvblade
er typiske for den Fam., hvortil den hører;
Salvien har fire Støvblade, men de to er
fejlslagne og yderst uudviklede, og kun to er blevne
til Støvdragere; paa hver af disse slaar
ligeledes den ene Støvknaphalvdel fejl. Egen har
seks Æg i sin Frugtknude, men de fem slaar
fejl, befrugtes slet ikke, og kun eet bliver til
Frø. - Organer, som under Organismernes
normale Udvikling slaar fejl, kommer ofte frem
i Tilfælde af Misdannelse, f. Eks. een ell. fl.
af de manglende Støvdragere hos Ærenpris, og
omvendt, f. Eks. i mange mere ell. mindre
»fyldte« Haveblomster, hvori Støvdragerne slaar
ganske fejl og bliver til Kronblade (se
Metamorfose).
V. A. P.

Fejlslutning udgør ell. indeholdes i
saadanne Tankegange, der ret beset viser sig ikke at
stemme overens med dem, der anses for logisk
gyldige. En ufrivillig F. benævnes en
Paralogisme. En bevidst F. kaldes en Sofisme, et
Eks. paa en saadan er: En Sten kan ikke flyve,
Nille kan ikke flyve, altsaa er Nille en Sten. En
F. kan meget vel føre til et rigtigt Resultat.
Edg. R.

Fejltællingspenge er et Beløb, Kassereren
i Pengeinstitutter oppebærer som Tillæg til sin
Løn og som Vederlag for Risikoen ved fejlagtige
Udbetalinger. Ofte deponeres Beløbet for
Kassererens Regning og udbetales først, naar det
efter en længere Aarrække viser sig, at der
ikke er paaført Kassen noget Tab.
C. Th.

Fejning kaldes i Skovbruget den Skade,
Hjortene (Kronvildt, Daavildt, men især
Raavildt) øver paa Træerne, naar de gnider deres
nydannede Takker mod dem for at afgnide den
indtørrede Hud, der har dækket Takkerne
under Væksten. Ved F. flænges og løsnes Barken
paa Træernes Stamme, saa det blottede
Kambiallag udtørres, og hele Planten kan dø; i
ethvert Fald bliver den misdannet. Kron- og
Daahjorte fejer oftest paa Grene ell. paa
Buske som Tjørn o. l. og gør derfor ikke følelig
Skade ved deres F.; Raabukken derimod
foretrækker unge, slanke Stammer, især af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>