Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejning kaldes i Skovbruget den Skade, Hjortene øver paa Træerne, naar de gnider deres nydannede Takker mod dem - Fejning betyder i Jagtsproget, at det Hudovertræk »Basten«, som beklæder den Benmasse, der danner Vildtets Horn, gnides af - fejst, i Jagtsproget Haarvildtet, naar det er godt i Stand. - Fejø (i Valdemar's Jordebog Fæø), lille dansk Ø i den sydlige Del af Vordingborg Bugt - Fejø Staalgrund, Fejø Sletterev og Fejø Kirkegrund - Felanitz, Felaniche, By paa Mallorca i den sp. Øgruppe Balearerne, 50 km SØ. f. Hovedstaden Palma - Felberedning, se Læder. - Felbiger, Johann Ignaz von, tysk Skolemand, (1724-1788) - Feldberg, det højeste Punkt i Schwarzwald - Feldkirch. By i det til Tyrol hørende Landskab Vorarlberg i Østerrig - Feldmann, Leopold,, tysk Lystspilforfatter, (1802-82) - Feldspat, Fællesnavn for en Gruppe af Mineraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træarter med blød, sejg Bark, f. Eks. Ask og
Weymouths-Fyr, og den bliver ofte ved med
at feje, længe efter at Takkerne er befriede for
Huden, saa den gør stor Skade i de unge
Kulturer. Hvor man ikke kan indhegne, er det
bedste Middel mod F. at overstryge Plantens
Stamme med en tyndflydende Blanding af Kalk,
Blod og Svineajle; Overstrygningen maa udføres
i tørt Vejr og gentages nogle Gange i
Maanederne Apr.-Juli.
C. V. P.
Fejning betyder i Jagtsproget, at det laadne
Hudovertræk »Basten«, som beklæder den
bløde, i Beg. geléagtige Benmasse, der danner
Vildtets Horn, gnides af (se ovf.).
S. F.
fejst, i Jagtsproget Haarvildtet, naar det er
godt i Stand.
S. F.
Fejø (i Valdemar’s Jordebog Fæø), lille
dansk Ø i den sydlige Del af Vordingborg Bugt,
c. 2 km fra Kragenæs, det nærmeste Punkt paa
Lollands Nordkyst, hører til Fuglse Herred,
Maribo Amt, og er en lavtliggende (højeste
Punkt i den østlige Del er 13 m), temmelig
jævn og frugtbar, men skovløs Ø, der har en
meget uregelmæssig Form; dens længste
Udstrækning, fra V. til Ø., er henved 7 km; ved
et Engdrag, der maaske tidligere har været et
Sund, og som gaar fra S. til en paa
Nordkysten indtrængende lille Vig, er den delt i en
vestlig og en østlig Del; det nordligste Punkt
er Skovnakke, det sydligste Arnakkehage
(Avernakke); Ø. f. det sidste ligger Dybets Bugt. F.
danner sammen med to andre mindre Øer,
Vejrø, c. 7 km mod N., og den ubeboede
Skalø tæt ved Nordkysten, eet Sogn, der
er c. 19 km2 (1862 ha, hvoraf Vejrø 157 ha), og
havde 1. Febr 1916: 288 Gaarde og Huse og
1228 Indb. (1801: 772, 1860: 1603, 1901: 1309),
hvis Hovederhverv er Agerbrug, men som
ogsaa driver en Del Søfart og Fiskeri. Byerne paa
F. er Vester- og Østerby, mellem hvilke Kirken
ligger enligt ved Sydøstkysten.
H. W.
Fejø Staalgrund, Fejø Sletterev og
Fejø Kirkegrund. Den første af disse
Grunde strækker sig indtil 3 Sm. NV. f. Skalø
og har c. 1 m Vanddybde. Den anden skyder sig
mod SØ. fra Fejø Sydøstpynt og er afmærket
med et lille Fyr, Sletter. Den tredie er en lille
Grund S. f. Fejø med 1,8 m Dybde.
G. F. H.
Felanitz [fæla’nitκ, -’niκ ?], Felaniche,
By paa Mallorca i den sp. Øgruppe Balearerne,
ligger midt i en dejlig Huerta 50 km SØ. f.
Hovedstaden Palma. (1900) 11300 Indb., der
hovedsagelig lever af Vindyrkning og
Fabrikation af Lervarer, de saakaldte Jarras,
Vandkølere. 12 km SØ. f. F. ligger Havnen Porto
Colom. F. er det gl. Canati.
H. P. S.
Felberedning, se Læder.
Felbiger [’fælbegər], Johann Ignaz von,
tysk Skolemand, f. 6. Jan. 1724 i Gross-Glogau,
d. 17. Maj 1788 i Pressburg, studerede Teologi
ved Univ. i Breslau og blev 1746 Korherre, 1758
Provst og 1762 Abbed i Sagan. Som
Tilsynsmand ved det af Jesuitterne forsømte
Skolevæsen indsaa han Nødvendigheden af at
forbedre dette. Hemmelig besøgte han den af
Hecker oprettede Skole i Berlin, hvor han ikke
blot tiltaltes af Læreruddannelsen, men ogsaa
af den der anvendte Metode, som ved rent
udvortes Midler vilde indprente Eleven
Undervisningsstoffet. Han reformerede nu
Skolevæsenet i sit Abbedi, oprettede Skoler, fik Lærere
uddannede i Berlin og forbedrede Lærerlønnen.
Af den preuss. Regering blev han stillet i
Spidsen for det kat. Skolevæsen i Schlesien og
udarbejdede for dette et af Regeringen 1765
stadfæstet Reglement paa Grundlag af det alm.
Preuss. Landskolereglement af 1763. I Breslau
fik han oprettet et kat. Lærerseminarium. Hans
Virksomhed skaffede ham saa stor Anseelse, at
han 1774 af Maria Theresia blev udnævnt til
Generaldirektør for Skolevæsenet i Østerrig.
Her gennemførte han sine Grundsætninger og
fremkaldte Sans for Skolevæsenets Forbedring
i hele det kat. Tyskland. 1778 opgav han sin
Stilling i Preussen og blev Provst i Pressburg.
F. har haft stor Bet. for den kat. Folkeskole,
ved hvilken han tilsigtede at løfte Befolkningen
baade i intellektuel og moralsk Henseende. Hans
Virksomhed for Klasseundervisning, forstandig
Tilegnelse af det læste og praktisk
Religionsundervisning havde blivende Værd. (Litt.:
Heppe, »Geschichte des deutschen
Volksschulwesens«, Bd I; Schmid, »Encyklopädie«, Bd
II).
Fr. Th.
Feldberg [’fæltbærk], det højeste Punkt i
Schwarzwald, ligger lidt isoleret i den sydlige
Del af Kæden ved Dreisams og Wulachs Kilder
og naar en Højde af 1493 m. Dets runde
Kuppel, hvis Top er skovløs, bærer et højt
Udsigtstaarn, hvorfra man ser over Schwarzwald og
Vogeserne, i det fjerne mod S. øjnes
Alpekæden. Ved dens Fod ligger fl. smukke Søer,
deriblandt den berømte, cirkelrunde Feldsee
og de noget større Titisee og Schluchsee. -
Ogsaa de højeste Toppe i Taunus bærer
Navnene Store og Lille F., henh. 880 og 827
m høje.
G. Ht.
Feldkirch [’fæltkerκ]. By i det til Tyrol
hørende Landskab Vorarlberg i Østerrig, ligger
smukt i Ill-Dalens Aabning ud imod Rhin-Dalen
og ved Foden af Schattenburg, Greverne af
Montfords gl. Borg, og er Knudepunkt paa
Jernbanen Innsbruck-Bregenz (455 m o. H.), c. 5000
Indb., overvejende Katolikker. Den har en
bekendt bot. Have med særlig alpine Planter og
en stor Jesuiteropdragelsesanstalt (Stella
matutina).
G. Ht.
Feldmann [’fæltman], Leopold, tysk
Lystspilforfatter, (1802-82). F. var opr. ved
Handelen, men efter langvarige Udenlandsrejser,
hvorfra han korresponderede til »Allgem.
Zeitung«, ofrede han sig udelukkende for litterær
Virksomhed. 1850 bosatte han sig i Wien, hvor
han virkede som Dramaturg og Journalist,
jævnsides med at han skrev talrige, af Samtiden
med Bifald modtagne Lystspil, der foreligger
samlede i 8 Bd. Til hans mest kendte Stykker
hører »Das Porträt des Geliebten« og »Die
selige Gräfin«.
C. B-s.
Feldspat, Fællesnavn for en Gruppe af
Mineraler, som hører til Jordskorpens vigtigste
og mest udbredte Bestanddele. Alle F. er
kiselsure Salte af Lerjord og Alkalier ell. af
Lerjord og Kalk (sjælden Baryt) ell. Blandinger
af saadanne Salte; de krystalliserer monoklint
ell. triklint, og de er saa haarde, at de kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
