Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feldspat, Fællesnavn for en Gruppe af Mineraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskelig kan ridses med en Kniv (Haardhed
= 6); et Hovedkendetegn er endvidere, at de
med Lethed lader sig spalte i 2 Retninger, der
staar vinkelret ell. omtr. vinkelret paa
hinanden. F. er farveløs i reneste Tilstand, oftere
dog hvid, graa, rødlig, rød, gul, grøn ell.
blaalig. Vægtfylden varierer mellem 2,6 og 2,8. -
F. udgør den overvejende Bestanddel i Granit,
Gnejs o. m. a. Bjergarter; kun temmelig faa
af de mere udbredte Bjergarter og Jordarter
er helt uden F. - F. forvitrer langsomt under
Indvirkning af det fra Jordoverfladen
nedsivende kulsyreholdige Vand; det hyppigste
Forvitringsprodukt er Kaolin; ved Forvitringen gaar
foruden noget Kiselsyre ogsaa Kali, Natron og
Kalk over i opløst Tilstand. Jordbundens
Kalifeldspatindhold spiller derfor en stor Rolle for
Plantevæksten, idet de for denne nødvendige
Kalisalte tilvejebringes af Naturen ad den
nævnte Vej.
Medens de feldspatholdige Sten- og
Jordarter paa forsk. Maade finder udstrakt
Anvendelse, har F. som saadan kun faa Anvendelser,
af hvilke den vigtigste er til Lervareindustrien.
Som Smykkesten anvendes af og til smukt
farvede Feldspatvarieteter (f. Eks. den grønne
Amazonsten ell. Amazonit, en Slags
Mikroklin), ell. saadanne, som udmærker sig
ved ejendommeligt Farvespil og Lysskær.
Hertil hører den labradoriserende F., der
i visse Retninger tilbagekaster Lyset med
pragtfuldt himmelblaat, dybblaat, rødligt ell.
guldgult Skær; denne Egenskab kan findes hos forsk.
F.-Arter, saaledes hos Natronortoklasen i den
bekendte mørke Syenit (Larvikit) fra
Larvik-Frederiksværn-Egnen, hos F.-Arten Labrador
fra Labrador-Kysten, Ojamo i Finland o. a. St.
De halvgennemsigtige opaliserende
Varieteter (Maanesten) viser i en vis Retning
et svagt blaaligt Lysskær; bekendtest er
Maanestenen fra Ceylon (som er en Varietet af
Ortoklas). Avanturin-F. ell. Solsten skylder
sit gyldent røde Skær til talløse indesluttede
Smaaskæl af Jernglans; Solstenen fra
Tvedestrand er en Slags Oligoklas, men ogsaa andre
F.-Arter kan have det samme Skær.
Feldspatgruppens Mineraler.
Efter kem. Sammensætning og Krystalform
adskiller Mineralogerne inden for F. en Række Arter,
der kan sammenfattes i 6 Undergrupper.
I. Kali-F. bestaar af 65 % Kiselsyre, 18 %
Lerjord og 17 % Kali, svarende til Formlen
KAlSi3O8. Noget Natron erstatter ofte delvis
Kali. Til denne Undergruppe hører 2 Arter:
den monokline Ortoklas (bet.: med
retvinklet Spaltning) og den trikline Mikroklin.
Hos den første staar de 2 Spaltningsretninger
vinkelret paa hinanden, hos den sidste kun omtr.
vinkelret; i Reglen er Mikroklin sammensat af
uhyre talrige, oftest kun mikroskopisk synlige
»Tvillinglameller«, hvorved Krystallerne som
Helhed faar samme Form som Ortoklasens.
Tynde Mikroklinplader viser under Mikroskopet
ofte en gitteragtig Bygning. I de øvrige
Egenskaber er Ortoklas og Mikroklin identiske.
Vægtfylden er 2,57. Den reneste Varietet, Adular,
findes i monokline, farveløse Krystaller paa
Væggene af Sprækker og Hulrum i Granit,
Gnejs o. a., ofte sammen med Bjergkrystal;
smukke Eksemplarer findes især i Alperne.
Alm. Ortoklas og Mikroklin (hertil
hører Chesterlit, Cottait, Leelit,
Loxoklas, Paradoxit), som i Praksis er
vanskelige at adskille, er uigennemsigtige, hvide,
graa, røde, gule ell. grønne; de er de mest
udbredte af alle F., navnlig som
Hovedbestanddele i Granit, Syenit o. a. Bjergarter; paa
Pegmatitgange i Granit findes de rigelig i store
Individer, der brydes til Anvendelse i
Porcelænfabrikation. Fra Egnen ved Arendal o. a.
St. i Norge udføres de saaledes i anselige
Mængder; paa Bornholm har der været fl. Brud, som
dog f. T. ikke bearbejdes. En særegen Varietet
af Ortoklas er den farveløse glasagtige F.
(Sanidin, Ryakolit) i yngre vulkanske
Bjergarter.
II. Kalinatron-F. er en Blanding af Kali-
og Natron-F. (xKAlSi3O8+yNaAlSi3O8); ofte
indeholder den lidt Kalk. Ofte regnes denne F.
med til Ortoklas, med hvilken den i det ydre
saavel som i Forekomstmaade har meget
tilfælles. Til denne Undergruppe hører: Pertit,
der bestaar af Kali-F. med talrige indesluttede,
regelmæssig ordnede Lameller og Baand af
Natron-F. (disse ses ofte som hvidlige Striber i
rødlig Kali-F.), Mikropertit, der har en
lgn., men kun mikroskopisk synlig Bygning,
endvidere Natronortoklas og
Natronmikroklin (Anortoklas), der er
homogene Blandingskrystaller, som kun ved deres
Natronindhold, lidt højere Vægtfylde og visse
optiske Forhold adskiller sig fra den egl.
Ortoklas og Mikroklin.
III. Natron-F. ell. Albit bestaar af 69 %
Kiselsyre, 19 % Lerjord og 12 % Natron efter
Formlen NaAlSi3O8. Krystalformen er triklin,
Spaltningsretningerne danner en Vinkel paa
86 1/2°, Krystallerne er oftest sammensatte af
mange tynde »Tvillinglameller«, som bevirker,
at der paa den ene Spaltningsflade viser sig
fine retlinede og tætliggende Furer, de
saakaldte »Tvillingstriber«. Vægtfylden er 2,62. Den
saakaldte Periklin er en ved særegen
Krystalhabitus afvigende Varietet. Clevelandit
hører ligeledes herhen.
De til de tre nævnte Undergrupper hørende
F. kaldes med fælles Navn Alkali-F.
IV. Kalknatron-F. er isomorfe
Blandinger af Natron-F. (Albit) og Kalk-F. (Anortit)
(xNaAlSi3O8+yCaAl2Si2O8). Krystalform og
Tvillingstribning som hos Albit (se ovf.). Man
adskiller 1) Oligoklas, som i Sammensætning
staar Albit nærmest (Kiselsyreindhold SiO2 62
-66 %), 2) Andesin, som er rigere paa
Kalk (SiO2 56-62 %), 3) Labrador
(Labradorit), som er endnu kalkrigere (SiO2
mest 49-56 %), og 4) Bytownit (SiO2 45
-49 %), som i Sammensætning nærmer sig
mest til den rene Kalk-F. Vægtfylden varierer
mellem 2,62 og 2,74, den stiger med
Kalkindholdet. Oligoklas og til Dels Andesin er især
udbredte som Hovedbestanddele i Diorit,
Porfyrit, Andesit; de forekommer ogsaa i Granit,
Gnejs o. a. Bjergarter; Labrador og Bytownit
er Hovedbestanddele i Gabbro, Diabas; Basalt
m. fl. Bekendte Forekomster for smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
