Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fellah (arab. *c: Bonde, af falah *c: pløje) er i Orienten den fælles Betegnelse for alle fast bosiddende Agerdyrkere - Fellandren, C10H16, en Kulbrinte af Terpenernes Række - Fellatah, se Fulbe. - Fellenberg, Philipp Emanuel von, schweizisk Opdrager og Landmand, (1771-1844) - Felletin, By i Mellemfrankrig, Dept Creuse, ved højre Bred af Creuse - Fellin, Velian, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland, ligger ved en lille Sø af s. N. - Felling, By i det østlige England, Durham, ved Tyne, østlig Forstad til Gateshead - Fellman, Jakob, finsk Præst og videnskabelig Forsker, (1795-1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aartier er der indtraadt nogen Bedring i F.’s
Forhold, om disse end langtfra kan kaldes
tilfredsstillende.
J. Ø.
Fellandren, C10H16, en Kulbrinte af
Terpenernes Række, der i Modsætning til fl. andre
Terpener hverken forener sig med Brom ell.
med Klorbrinte. Den synes at være temmelig
udbredt i Naturen og optræder i sit Forhold
over for det plansatte Lys baade som højre-
og venstredrejende. - Højre-F. findes sammen
med Anethol i Fennikelolie samt i Frøene af
Phellandrium aquaticum; den koger ved 171-
72°. Venstre-F. findes i australsk
Eukalyptusolie og sammen med Højre F. i Elemiolie.
(O. C.). R. K.
Fellatah, se Fulbe.
Fellenberg [’fælənbærk], Philipp
Emanuel von, schweizisk Opdrager og Landmand,
f. i Bern 27. Juni 1771, d. paa Hofwyl 21. Novbr
1844. F., der tilhørte en velhavende
Patricierfamilie, studerede Jura, Filosofi og Politik i
Tübingen, men følte sig afgjort draget til det
praktiske Liv. I nogle Aar tog han Del i de
politiske Bevægelser i Bern og maatte flygte til
Tyskland, fordi han skrev imod Patriciernes
Forrettigheder, men 1798 blev han tilbagekaldt og
sendt til Paris som Gesandt for at paatale de
fr. Agenters Undertrykkelser i Schweiz. Han
opgav dog snart sin politiske Løbebane og
vendte sig til den filantropiske Virksomhed, der
blev hans Livs Hovedgerning. Tidlig var han
blevet paavirket af Pestalozzi, der kom i hans
Forældres Hus, og havde ligesom denne dyb
Medlidenhed med Folkets, især de lavere
Klassers forsømte Tilstand, og da han var en meget
selvstændig Natur, besluttede han nu at
anvende sit Liv og sin Formue til at løfte Folket
ved forbedret Skoleundervisning og Opdragelse
til Arbejde, idet han heri saa et Hovedmiddel
til ikke blot at forædle Individet, men at
grundlægge Nationens Vel. 1799 købte han Godset
Hofwyl tæt ved Bern og bragte det i en
blomstrende Tilstand ved Indførelse af en
rationel Drift, der skaffede ham Navn som
Landmand, tilmed da han 1807 fik et
Landvæsensinstitut i Gang, der blev Mønster for lgn.
Anstalter i andre Lande. Paa denne Landejendom
oprettede han 1804 en Skole for fattige,
forsømte og straffede Børn, som han vilde
uddanne til nyttige Samfundsmedlemmer ved
Landbrugs- og Haandværksarbejde og en
dermed jævnsides gaaende Skoleundervisning, der
meddeltes i Børnenes Fritid og lededes i
kristelig Aand. Planen lykkedes fortrinlig, især
efter at den udmærkede Wehrli, der var
som skabt til Lærer og Husfader for forsømte
Børn, 1810 blev ansat ved Skolen. For Sønner
af højere Stænder oprettede F. 1808 en
Opdragelsesanstalt, der blev søgt af Adel og
Fyrster, senere af rige Industridrivende fra hele
Europa og Amerika. Kløften mellem disse to
Skoler udfyldtes senere af en Realskole. Hertil
kom en kvindelig Opdragelsesanstalt under hans
Hustrus og Døtres Ledelse, et Asyl, en Art
Seminarium, især for Lærere ved Arbejdsskoler,
og endelig Sommerkursus for Lærere til deres
videre Uddannelse. Den Overensstemmelse, der
fandtes mellem Pestalozzi’s og F.’s pædagogiske
Anskuelser, fremkaldte gentagne Forsøg paa at
forene deres Anstalter, og sikkert vilde F.’s
praktiske Dygtighed, hans Energi og
Konsekvens kunne have raadet Bod paa de svage
Sider ved Pestalozzi’s Virksomhed; men
Forsøgene strandede paa F.’s Herskelyst og
Pestalozzi’s Pirrelighed. Men den Fortjeneste
tilkommer F., at han har virkeliggjort den Tanke
om Fattigbørns Opdragelse, som Pestalozzi
havde undfanget, men ikke formaaet at
gennemføre. F.’s storartede Virksomhed, der især
for de fattige Børns Vedk. gav fortrinlige
Resultater, vakte Opsigt Verden over, og mange
Statsmænd, Videnskabsmænd og andre, der
interesserede sig for Folkevel og for Løsningen
af det sociale Spørgsmaal, valfartede til
Hofwyl ell. brevvekslede med F. og sendte Lærere
til ham for at uddannes. Ogsaa Danmark var
med. Den danske Regering sendte 1825-27
Lærerne P. Møller og P. P. Schmidt til
Hofwyl og oprettede efter deres Hjemkomst
to fellenbergske Anstalter: Katrinelyst
ved Sorø 1827 (nedlagt 1849) og
Bøggildgaard ved Viborg 1830. Eftertiden har
paavist F.’s Overvurdering af
Arbejdsundervisningens Evne til at omdanne Mennesker, men
anerkendt det legemlige Arbejdes opdragende
Magt, og Skolen paa Hofwyl er med Lempelser
blevet Mønsteret for talrige
Opdragelsesanstalter baade i og uden for F.’s Fædreland. Fra
1820 deltog F. atter i det politiske Liv, dels
som Medlem og senere Præsident i Kantonets
store Raad og dels en kort Tid som Berns
Landamman. Men han egnede sig ikke ret
hertil, da han manglede Forstaaelse og Bøjelighed
over for andres Anskuelser, og da tilmed hans
Opdragergerning tog Skade ved hans politiske
Virksomhed, trak han sig tilbage fra denne 1834.
(Litt.: Hamm, »F.’s Leben und Wirken«
[1845]; Schöni, »Der Stifter von Hofwyl«
[1874]; Hunziker, »F. und Pestalozzi« [1883]).
(J. L.). Fr. Th.
Felletin [fæl’tæ], By i Mellemfrankrig, Dept
Creuse, Arrond. Aubusson, ligger 587 m o. H.
ved højre Bred af Creuse, er Station paa
Orléans-Banen og har c. 3000 Indb. og en Del
Industri, især i Tæpper, for hvilke den var
bekendt allerede i 14. Aarh.
G. Ht.
Fellin [fje’lin], Velian, By i det vestlige
Rusland, Guv. Livland, ligger ved en lille Sø
af s. N., som afvandes til Søen Wirz og
gennem Pernau til Riga-Bugten. (1907) 7500 Indb.,
overvejende Tyskere og Ester. Paa Schloszberg
oven over Byen ligger Ruinerne af et gammelt
Slot.
G. Ht.
Felling [’fe£iŋ], By i det østlige England,
Durham, ved Tyne, østlig Forstad til Gateshead,
har Kulgruber og en betydelig Industri. (1911)
25026 Indb.
G. Ht.
Fellman, Jakob, finsk Præst og
videnskabelig Forsker, f. 1795 i Rovaniemi, d. i Lapland
1875. F. levede hele sin Præstetid i det
nordligste Finland. Han lærte der det lappiske Sprog
og skrev paa det religiøse Bøger. Han studerede
de økonomiske og naturvidenskabelige Forhold
i Lapland, gav Oplysning derom til finske og
russ. Videnskabsmænd samt skrev selv om disse
Ting. F. samlede en Mængde Stof til Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
