Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - felicitere, fr. feliciter, lykønske - Felidæ, se Katte. - Felinski, Aloizy, polsk Forf., (1771-1820) - Felis, se Katte. - Feliu y Codina, José, sp. Dramatiker, (1847-97) - felix (lat.), lykkelig. Bruges som Navn. - Felix, 5 Paver af dette Navn, hvoraf den 5. var skismatisk. - 1) F. I, Pave c.269-74, skal være død som Martyr 30. Maj 274; han har Helgennavn. - 2) F. II, valgt til Pave 355 af det arianske Hofparti - 3) F. III, Pave 483-92, en rom. Præstesøn - 4) F. IV, Pave 526-30. - 5) F. V, se Amadeus VIII, den Fredsommelige. - Felix, Antonius, Prokurator over Judæa 52-60 e. Kr. - Felix Rachel, se Rachel. - Felixstowe, Badested i Øst-Suffolk (England), paa Landtangen mellem Orwell og Deben, lige over for Harwich. - Fellah (arab. *c: Bonde, af falah *c: pløje) er i Orienten den fælles Betegnelse for alle fast bosiddende Agerdyrkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lykke, anvendes paa Visitkort, afkortet Form
p. f.
Felidæ, se Katte.
Felinski [fæ’linjski], Aloizy, polsk Forf.,
f. 1771 i Luck i Volynien, d. 1820 i Krzemieniec
i Podolien som Rektor og Lærer i Polsk ved den
derværende Latinskole. Han har overs. Skrifter
af Crébillon, Delille og Alfieri, efterlignet
Boileau og skrevet en i sin Tid meget yndet
Tragedie i pseudoklassisk Manér: »Barbara
Radziwillówna«. I Frihedskampen 1794 deltog han
som Sekretær hos Kosiuszko og digtede den
inderlig følte og jævnt-naturlige Sang: »Boze,
cos Polske« (»Du, Gud, som i Aarh. har
omgivet Polen med Hæder og Glans, for Dit Alter
falder vi ned og anraaber Dig: Giv os vort
Fædreland tilbage«), der har forskaffet ham en
varig Berømmelse, idet den, sunget til en
pompøs, salmeagtig Melodi, er blevet til en af de
mest yndede Nationalsange i Polen. F.’s
samlede Værker udkom første Gang 1816-20 og
udsendtes i en ny Udg. i 2 Dele 1840.
(St. R.). H. C-e.
Felis, se Katte.
Feliú y Codina [fæ’liu-i-kå’ðina], José, sp.
Dramatiker, (1847-97). Han var Katalaner af
Fødsel og har gjort sig bekendt ved en Række
Skuespil, hvis Handling er henlagt til en ell.
anden Prov. af Spanien og har en
ejendommelig lokal Kolorit. Først vandt han sig et Navn
ved La Dolores (1892), der foregaar i Aragonien;
senere fulgte Maria del Carmen (1896), hvis
Skueplads er Murcia, og endelig Lo real moza
(1897), hvor Handlingens Sted er Andalusien.
E. G.
felix (lat.), lykkelig. Bruges som Navn.
Felix, 5 Paver af dette Navn, hvoraf den
5. var skismatisk.
1) F. I, Pave c. 269-74, skal være død som
Martyr 30. Maj 274; han har Helgennavn.
2) F. II, valgt til Pave 355 af det arianske
Hofparti, da Liberius blev jaget i
Landflygtighed; 358 maatte han vige Sædet og døde 365.
Ogsaa han fik Helgennavn, men da det var
tvivlsomt, gav Pave Gregor XIII det 1582 officiel
Stadfæstelse. Hans Dag er 29. Juli.
3) F. III, Pave 483-92, en rom. Præstesøn.
Han ekskommunicerede Konstantinopels
Patriark Akakios, fordi denne havde givet den
kejserlige Lov, Henotikon, der skulde forene
Monofysitterne med de Rettroende, sin Tilslutning. I
den Anledning blev der et 34-aarigt Skisma
mellem den lat. og gr. Kirke.
4) F. IV, Pave 526-30.
5) F. V, se Amadeus VIII, den
Fredsommelige.
L. M.
Felix, Antonius, Prokurator over Judæa
52-60 e. Kr., var opr. frigiven Slave, vistnok
af Claudius’ Moder Antonia. Han var Broder
til Pallas, Nero’s Yndling, gift tre Gange med
fornemme Kvinder, deriblandt med en
Slægtning af Kejserhuset og med Agrippa I’s Datter
Drusilla (s. d.). Han indsattes som Prokurator
over Palæstina af Kejser Claudius efter
Ypperstepræsten Jonatan’s Ønske. Hans Grusomhed
og Tyranni, der fremhæves lige stærkt af
Josefos og Tacitus, fremmede den voksende Gæring.
Han gik haardt frem mod Zeloterne, hvis
Fører Eleaser han bemægtigede sig ved Forræderi,
men der opstod et endnu ivrigere Parti,
Sikarierne, der navnlig virkede ved Morderdolken.
Til disse politiske Fanatikere kom de religiøse.
En ægypt. Jøde, der udgav sig for Profet, gik
mod Jerusalem med en Skare Tilhængere (jfr
Ap. Gern. 21, 38), men dræbtes af F.
Forvirringen og Uroen voksede imidlertid. Paa den
Tid falder Paulus’ Fangenskab i Cæsarea, hvor
han bl. a. mødtes med F. (Ap. Gern. 23-24).
En Strid mellem de jødiske og syriske Borgere
i Cæsarea voldte F. nye Vanskeligheder, men
medens den stod paa, kaldtes han tilbage af
Nero. De jødiske Borgeres Anklage mod ham
i Rom førte dog ikke til noget, da hans Broder
Pallas stod ham bi.
J. P.
Félix Rachel [fe’£iks-ra’∫æl], se Rachel.
Felixstowe [fi.£iksta^u], Badested i Øst-Suffolk
(England), paa Landtangen mellem Orwell og
Deben, lige over for Harwich.
E. F.
Fellah (arab. ɔ: Bonde, af falah ɔ: pløje)
er i Orienten den fælles Betegnelse for alle
fast bosiddende Agerdyrkere; i Europa
anvendes det specielt om den i Ægypten levende
agerdyrkende Befolkning.
De ægyptiske F. er raceforskellige fra den
største Del af Bybeboerne og er at betragte som
direkte Efterkommere af den gammelægyptiske
Landbefolkning. Et vægtigt Bevis i denne
Retning er den Lighed, der hersker mellem de
gl. Relieffers Menneskeskikkelser og de nulevende
F. Særlig karakteristiske Fællestræk er de
store, mandelformede Øjne, der ofte giver
Kvinderne saa smægtende et Udtryk; endvidere de
lige Øjenbryn, de tykke Læber og det altid kun
sparsomt udviklede Skæg; fælles er ogsaa de
lige og brede, firkantet afskaarne Skuldre,
samt de store Fødder med de magre,
læggeløse, men senefulde Skinneben.
Ved Ørkenarabernes Invasion i Ægypten
antog F. med den paatvungne Religion tillige
Erobrernes Sprog, der her uddannedes til en særlig
vulgærarabisk Dialekt. I øvrigt blev
Blandingen mellem den opr. og den indvandrede
Befolkning ikke stærk, baade Erobrerens Foragt
for den Besejrede og Ørkenboerens Uvillie over
for Agerdyrkeren holdt det arabiske Element
fornemt tilbage.
F.’s sociale Stilling har til Dels som en Følge
heraf bestandig været meget ugunstig. De i
Ægypten til forskellige Tider herskende
Dynastier, der alle har været fremmede, har kun
betragtet F. som et Trældyr, af hvem det gjaldt
at udpresse de størst mulige Afgifter.
Upaalidelighed og Kryberi har afsat sig som sørgelige
Spor i F.’s Karakter som en Følge af denne
evige Trældom. De fleste F. er ikke Selvejere,
men dyrker Jorden som Forpagtere, tidligere
ogsaa som stavnsbundne Livegne; den engelske
Regering har gjort meget for at fremme
Udviklingen af smaa Selvejerbrug. De lever i
Reglen under kummerlige Forhold, klumpede
sammen i smaa, usle Landsbyer, hvis Huse
opføres af Ler, og hvis Tag bestaar af
Gødningsbunker, hvorfor disse Landsbyer paa Afstand
tager sig ud som uhyre Møddinger. De alm.
Husdyr er Bøfler, Geder og Høns. I de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
