Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand III, Storhertug af Toscana 1790-1801 og 1814-24, (1769-1824) - Ferdinand I, Kejser af Østerrig 1835-48 (1793-1875) - Ferdinand, Karl Josef von Este, Ærkehertug af Østerrig og Feltmarskal, (1781-1850) - Ferdinand, Fyrste af Bulgarien siden 1887 og Konge siden 1908, (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønnesønnen Ferdinand (1835-1908) tog
vistnok efter Faderens Afkald 21. Juli 1859
Titel af Storhertug som F. VI, men kom aldrig
til Magten. 27. Apr. s. A. havde han sammen
med sin Slægt forladt Toscana og 24. Juni i
den østerrigske Kejsers Følge overværet Slaget
ved Solferino. Senere levede han mest i Prag.
Han ægtede 1868 Alice, Datter af Hertug Karl III
af Parma (f. 1849). Af hans Børn vandt Louise,
f. 1870, en sørgelig Navnkundighed. Hun blev
1891 gift med Kronprinsen af Sachsen, den
senere Kong Frederik August III, og fødte
efterhaanden 5 Børn, men flygtede Decbr 1902 til
Schweiz med en fr. Sproglærer Giron og blev
Febr n. A. skilt fra sin Ægtefælle for
Ægteskabsbrud, samt fik derefter Titlen Grevinde af
Montignose. 1907 indgik hun nyt Ægteskab med
en ital. Musiker Torelli, men ogsaa dette
opløstes senere. Hun udgav »Mein Lebensweg«
(1911, overs. paa Dansk »Mit Liv«) med stærke
Bebrejdelser mod den sachsiske Kongeslægt.
Hendes Broder Leopold, f. 1868, tog 1903
Navnet Wölfling og ægtede en Skuespillerinde
Marie Abramowitz, men skiltes allerede 1907 fra
hende og har senere faaet Udsoning med det
østerr. Kejserhof.
E. E.
Ferdinand I, Kejser af Østerrig 1835-48
(1793-1875), Søn af Kejser Frants I, var fra
sin Barndom sygelig og svagt begavet, samt fik
kun en meget tarvelig Uddannelse. Hans mest
fremtrædende Egenskaber var Godmodighed og
Blidhed, og han levede stille uden at tage
mindste Del i Statens Styrelse, selv efter at han
1830 var blevet kronet til Konge i Ungarn. Straks
efter sin Tronbestigelse 2. Marts 1835 formildede
F. de italienske Statsfangers haarde Lod, og
ved sin Kroning i Milano (1838) gav han politisk
Amnesti. Derimod overlod han hele
Statsstyreisen til Metternich og et Par Ærkehertuger,
indtil Urolighederne i Wien Marts 1848 nødte
ham til at fjerne Metternich og love en fri
Forfatning. Efter ny Uroligheder i Maj forlod
han hemmelig Wien og drog til Innsbruck, hvor
han helt kom under Reaktionens og særlig
Ærkehertuginde Sofie’s Indflydelse. I August
vendte han vel tilbage til Schönbrunn; men da
Oprøret i Wien udbrød i Oktbr, drog han til
Olmütz. Her nedlagde han 2. Decbr Regeringen
til bedste for sin Brodersøn Frants Josef, hvad
han allerede i Marts havde ønsket, da han
følte sig aldeles uskikket til at holde Statens
Tøjler under saa forvirrede Forhold. Siden
levede han i Stilhed i Prag. 1831 havde han
ægtet den sardinske Kong Victor Emanuel I’s
Datter Anna (1803-84).
E. E.
Ferdinand, Karl Josef von Este,
Ærkehertug af Østerrig og Feltmarskal, f. 25.
Apr. 1781 i Modena, d. 5. Novbr 1850 paa sit
Slot Ebenzweier ved Gmunden. Han fik 1805
Kommandoen over 3. østerr. Armékorps paa
8OOOO Mand og blev slaaet af Ney ved Günzburg.
Ved en dristig og energisk Optræden lykkedes
det ham under daglige Kampe med det
forfølgende fr. Rytteri under Murat, efter i 8 Dage at
have tilbagelagt c. 400 km. at naa Eger med
1500 Ryttere, hvorved han undgik at dele
Skæbne med Hæren i Ulm. F. fik nu
Overkommandoen i Böhmen, hvor han organiserede
Landstormen, kæmpede tappert mod Bayrerne og
dækkede indtil Nederlaget ved Austerlitz de
Allieredes højre Fløj. 1807 sattes han i Spidsen
for det 36000 Mand stærke 7. Armékorps, med
hvilket han rykkede ind i Hertugdømmet
Warszawa, erobrede Hovedstaden 22. Apr. og vendte
sig dernæst mod Thorn. Han blev imidlertid
omgaaet af Poniatovski, der brød ind i det
østerr. Galizien, maatte opgive Warszawa og
sluttelig trække sig tilbage til Ungarn. 1815 førte
han den østerr. Reserve i Frankrig, fik 1816
Overkommandoen i Ungarn og blev 1830
Generalguvernør i Galizien, hvilken Stilling han
opgav i Anledning af Urolighederne 1846. Sine
sidste Aar tilbragte han for største Delen i Italien
og traadte ikke mere offentlig frem.
B. P. B.
Ferdinand, Fyrste af Bulgarien siden 1887
og Konge siden 1908, f. 26. Febr 1861, yngre
Søn af Prins August af Sachsen Koburg (1818
-81) og Clementine af Orleans, Kong Ludvig
Filip’s Datter (1817-1907). Han fik sin
Uddannelse ved det theresianske Akademi og foretog
derefter Rejser til Afrikas Nordvestkyst og
Brasilien (skildrede 1883). Juli 1887 valgtes
han af den bulgarske Nationalforsamling til Fyrste
og overtog 14. Aug. i Tirnova Regeringen,
men kunde p. G. a. Ruslands Modstand ikke
opnaa Sultanens ell. Stormagternes Godkendelse.
Indtil Maj 1894 forblev Ledelsen i Minister
Stambulov’s kraftige Hænder, og Bulgarien kunde
glæde sig ved vel ordnede Finanser, en god
Hær og store Jernbaneanlæg, samt
Uafhængighed af Rusland. Men da foretog F.
Ministerskifte, dels for at opnaa den formelle
Godkendelse, dels for at frigøre sig for den selvraadige
Ministers Formynderskab; han viste ogsaa
senere Stambulov saa megen Unaade, at denne
- saavel som hans Enke - aabent gjorde
Fyrsten ansvarlig for det Overfald, som Juli 1895
medførte hans Død. 1893 havde F. ægtet Marie
Louise (1870-99), Datter af Hertug Robert af
Parma, og 1894 faaet en Søn Boris, der blev
døbt som rom. Katolik (ligesom begge hans
Forældre), men 14. Febr 1896 optoges i den
gr. Kirke, for at F. kunde opnaa den ønskede
Udsoning med Rusland. Tsaren selv stod
Fadder, medens baade Moderen, og hendes Fader
gjorde Indsigelse mod dette Trosskifte. Herved
lykkedes det F. at naa sit Maal. Allerede 2.
Marts fik han Sultanens og derefter
Stormagternes (sidst Englands) Godkendelse som Fyrste,
og senere formel Udnævnelse til tyrk.
Generalguvernør i Østrumelien. Han sluttede sig ivrig
til Rusland, optog de bulg. Officerer, som 1886
 |
| Ferdinand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
