Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 882 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand, Fyrste af Bulgarien siden 1887 og Konge siden 1908, (1861- ) - Ferdinand, Konge af Rumænien, (1865- ) - Ferdinand, Hertug af Braunschweig, preuss. Generalfeltmarskal,(1721-1792) i Braunschweig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var flygtede til Rusland, igen i Hæren
endog med Tjenestetiden beregnet efter deres
Tjeneste i den russiske Hær, og var særlig
optaget af Arbejdet med at udvikle en stærk
Hær. 1898 afnødte han Tyrkiet Oprettelsen af
5 bulgarske Bispestole i Makedonien og klagede
gentagne Gange - vistnok med Urette -
over de tyrkiske Myndigheders Undertrykkelse
af den bulgarske Befolkning i dette Landskab.
Ligeledes søgte han ved Rejser til Udlandet,
særlig til Rusland og Østerrig, at styrke sin
Stilling og bane Vej for sin Plan om at skaffe
Bulgarien Uafhængighed. Oktbr 1908 syntes
endelig Øjeblikket hertil at være kommet,
samtidig med, at Østerrig-Ungarn indlemmede
Bosnien, og efter at Nationalforsamlingen
under hans Ophold i Ungarn havde kundgjort
Landets Løsrivelse fra det tyrkiske Rige,
antog han ved sin Tilbagekomst
Kongeværdigheden med Titel »Bulgariens Tsar«. Skønt
ingen Overenskomst med Tyrkiet fandt Sted,
modtoges han dog Febr 1909 ved et Besøg
i Petrograd og senere paa Tilbagerejsen i Wien
som suveræn Hersker, og dermed var Sagen
slaaet fast. 1912 sluttede han Forbund med
Grækenland, Serbien og Montenegro om at
paaføre Sultanen Krig for at frigøre de kristne
Landskaber fra hans Herredømme. Hæren vandt
glimrende Sejre, og den foreløbige Fred i
London Maj 1913 aftvang Tyrkiet store
Landafstaaelser, men Bulgariens Fordringsfuldhed,
særlig m. H. t. Makedonien, hindrede en
fredelig Deling af Byttet. Ny Krig Juli 1913 med
Grækenland og Serbien førte kun til alvorlige
Nederlag, og da baade Rumænien og Tyrkiet
gjorde Brug af den gunstige Lejlighed, fik F.
ved den endelige Opgørelse kun en meget
beskeden Landudvidelse, lidet svarende til
Krigens store Ofre. Da Verdenskrigen udbrød 1914,
tøvede han længe, inden han tog sit Parti, men
Oktbr 1915 sluttede han sig til Tyskland og
Østerrig, vel nærmest for at faa Oprejsning
over Serbien for dets formentlige Troskabsbrud.
Efter at have været Enkemand i 9 Aar, ægtede
han Febr 1908 Fyrstinde Eleonore af Reuss
Köstritz (f. 2. Aug. 1860). Af første Ægteskab
har han foruden Boris, Fyrste af Tirnova, en
Søn Kyrill (f. 1895), og to Døtre, Eudoxia (f.
1898) og Nadeschda (f. 1899).
E. E.

Ferdinand, Konge af Rumænien, f. 24. Aug.
1865 i Sigmaringen, Søn af Fyrst Leopold af
Hohenzollern og Antonia, f. Infantinde af
Portugal. Som Brodersøn af Kong Carol af
Rumænien, hvis eneste Datter var død
som Barn 1874, blev han 1889 gjort til
Tronfølger i Rumænien og tog Ophold i
dette Land. Han ægtede 1893 Prinsesse
Marie af Storbritannien og Irland, Hertuginde af
Sachsen-Koburg, Datter af Hertug Alfred af
Sachsen-Koburg, og har med hende fem Børn:
Prinserne Carol (Tronfølger, f. 1893) og Nicolaus
(f. 1903) og Prinsesserne Elisabeth (f. 1894),
Maria (f. 1899) og Ileana (f. 1908). Han har faaet sin
milit. Uddannelse ved den preuss. Hær, i hvilken
han gjorde aktiv Tjeneste 1885-89, har derefter
gennemgaaet alle Grader i den rum. Hær, hvis
Generalinspektør han var, indtil han besteg
Tronen ved Kong Carol’s Død 11. Oktbr 1914. Under
F.’s Regering har Rumænien 27. Aug. 1916
erklæret Østerrig-Ungarn Krig og straks derefter
modtaget en Krigserklæring fra Tyskland, nogle Dage
efter tillige fra Tyrkiet og Bulgarien. Efter nogle
øjeblikkelige Resultater i Siebenbürgen maatte
Rumænerne, der ikke fik tilstrækkelig Støtte fra
Rusland, vige for Centralmagternes i Hast
forstærkede Hære, og efter faa Maaneders Forløb
var hele Moldau og Hovedstaden Bukarest i
Fjendens Vold. Kong F. var da flyttet til Jassy, der
vedblev at være Sæde for Regering og
Lovgivningsmagt, efter at Freden mellem Rumænien og
Centralmagterne var sluttet 7. Maj 1918.
A. C.

Ferdinand.

Ferdinand, Hertug af Braunschweig, preuss.
Generalfeltmarskal, f. 12. Jan. 1721, d. 3. Apr.
1792 i Braunschweig. 1740 blev han Oberst i
den preuss. Hær, fulgte sin Svoger Frederik den
Store i 1. Schlesiske Krig. I 2. Schlesiske Krig
førte han en Brigade og udmærkede sig
gentagne Gange, navnlig ved Hohenfriedberg og
Soor. 1750 forfremmedes han til Generalløjtnant
og blev 1755 Guvernør i Magdeburg. I
Syvaarskrigen bidrog han væsentlig til Sejren ved Prag
1757 og kommanderede ved Rossbach Hærens
højre Fløj. S. A. foranledigede Georg II, at han
kom i Spidsen for den allierede Hær, og han
førte nu i Nedre-Sachsen, Hessen og Westfalen
et særdeles berømmeligt 5 Aars Felttog mod
Rigshærens og Franskmændenes overlegne
Kræfter. 23. Novbr 1757 overtog han i Stade
Kommandoen over Hæren, der befandt sig i en i
moralsk Henseende nedtrykt Stemning. Han trængte
Franskmændene tilbage over Rhinen og vandt
en glimrende Sejr ved Krefeld 25. Juni 1758.
Forholdene tvang ham imidlertid tilbage over
Rhinen igen. Foraaret 1759 greb han igen
Offensiven, men sloges 13. Apr. af Broglie ved
Bergen i Nærheden af Hanau. Uagtet han 1.
Aug. sejrede ved Minden, maatte han dog p.
Gr. a. Fjendens overlegne Kræfter holde sig i
Defensiven, og trods Sejren ved Vellinghausen
15. og 16. Juli 1761 maatte han opgive Hessen.
Vinteren 1761-62 anvendte han til at forstærke
sin Hær, og det lykkedes ham inden Krigens,
Slutning efter Sejrene 24. Juni ved
Wilhelmsthal og 23. Juli ved Lutterberg igen at sætte sig
i Besiddelse af Hessen. Efter Freden i
Hubertsburg udnævntes han til Feltmarskal og overtog
igen Posten som Guvernør i Magdeburg.
Uenighed med Kongen foranledigede imidlertid, at
han 1766 tog sin Afsked og trak sig tilbage til
Braunschweig, hvor han viste Kunsten og
Videnskaben megen Interesse. F., der næst efter
Kongen var Preussens mest fremragende
Hærfører paa den Tid, viste ligesom han en
udpræget Interesse for fr. Hofskikke. (Litt.:
Schaper, Vie militaire du maréchal prince
F. [Magdeburg 1796]).
B. P. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>