Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 895 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferrari, Severino, ital. Digter og litterær Kritiker, (1856-1905) - Ferraris, Carlo Francesco, ital. Socialøkonom og Statistiker, (1850- ) - Ferraris, Galileo, ital. Fysiker og Elektrotekniker, (1847-97) - Ferraris, Maggiorino, ital. Politiker, (1856- ) - Ferraris Motor, konstrueret 1885 af ovenn. G. F., bestod af to Par Elektromagneter - Ferrasch (arab. *c: Tæppeudbreder), i Orienten den alm. Betegnelse for den Tjener, der - holder Orden i Stuerne og gør rent - Ferratin er et Jern-Albumin-Præparat, der kan betegnes som et Natrium-Ferrialbuminat - Ferrazzi, Giuseppe Jacopo, ital. Litteraturhistoriker, (1813-1887) - Ferré, Théophile, fr. Revolutionsmand, (1845-71)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ferrari, Severino, ital. Digter og
litterær Kritiker, f. 1856, d. 1905. I sine Digte
efterlignede han den toskanske Folkepoesi i Lighed
med Lorenzo de’ Medici og Angelo Poliziano,
og disse halvfolkelige Kunstdigtere fra 15. Aarh.
er ligefremme Mønstre for hans formglatte
Poesi. Af F.’s Digterværker er at nævne: Il
Mago (litterær Satire, 1882), Bordatini og
Secondo libro dei Bordatini (henh. 1885 og 1886)
og Versi (1892). Studier over Folkepoesien og
dens Indvirkninger paa Kunstpoesien udgør
ogsaa en væsentlig Del af hans Prosaskrifter,
deriblandt navnlig Biblioteca di letteratura
popolare (1882, omfatter 14.-16. Aarh.) og
Documenti per servire all’ istoria della poesia
semipopolare cittadinesca in Italia nei secoli 16. e.
17. (1887), desuden et Par Afh. om Lyrikeren
Gabriello Chiabrera, gode Udg. af Tasso’s
Gerusalemme liberata, af Ugo Foscolo’s Værker
m. m.
(E. G.). E. M-r.

Ferraris, Carlo Francesco, ital.
Socialøkonom og Statistiker, f. 15. Aug. 1850, blev
1878 Prof. i Pavia. 1883 Direktør i Ministeriet
for Landbrug, Industri og Handel, 1885 Prof. i
Statistik, og har 1886-88 og fra 1904 været
Medlem af Italiens Deputeretkammer, hvorhos
han Marts-Decbr 1905 var Minister for de
offentlige Arbejder. Som Økonom er F. en af
Banebryderne for den moderne realistiske
Retning i Italien og er stærkt paavirket af Adolf
Wagner og tysk Statssocialisme. Bl. F.’s mange
Bøger og Afh. nævnes: Principi di scienza
bancaria (1892), Teoria del dicentramento
amministrativo (1899), Socialismo e riforma sociale,
Il materialismo storico e lo Stato (1902) og Il
movimento generale dell’ emigrazione italiana
(1909).
K. V. H.

Ferraris, Galileo, ital. Fysiker og
Elektrotekniker, (1847-97), fra 1879 Prof. i Fysik ved
Industrimuseet og Krigsskolen i Turin, stiftede
1886 den første elektrotekniske Skole i Italien.
Af hans Skr skal særlig nævnes Sulla
illuminazione elektrica (1879) og hans Række
Forelæsninger Lezioni di elektritecnica (1898, 2. Udg.
1903). Hans samlede Skr blev udg. 1902 ff. Hans
Statue blev rejst i Turin 1903.

Ferraris, Maggiorino, ital. Politiker, f.
1856, blev 1886 Medlem af Deputeretkamret og
senere genvalgt samt var Decbr 1893-Juli 1896
under Crispi Minister for Post- og
Telegrafvæsenet. Han var ivrig for Afslutningen af
Handelspagter med Tyskland og Østerrig, for
saaledes at styrke Treforbundet, og har skrevet fl.
værdifulde nationaløkonomiske Arbejder.
E. E.

Ferraris Motor, konstrueret 1885 af ovenn.
G. F., bestod af to Par Elektromagneter,
AA og BB. To Vekselstrømme med en indbyrdes
Faseforskydning paa 1/4 Periode gennemløb
Beviklingerne AA’ og BB’, hvorved der i det
mellem Magnetpolerne liggende Rum fremkom et
magnetisk Drejefelt, hvori en
Kobbercylinder gav sig til at rotere. Først 1888
offentliggjorde Ferraris sit Arbejde (Atti della
R. Accademia delle Scienze di Torino, XXIII,
S. 360), som indeholder en teoretisk Udvikling
om Drejefeltets Fremkomst samt Beskrivelse af
forsk. Forsøgsanordninger. Ferraris’ Arbejde
betragtes i Alm. som Grundlaget for den senere
asynkrone Induktionsmotor, og har desuden ført
til en Klasse elektriske Maaleinstrumenter
(Induktionsinstrumenter), som efter ham
benævnes Ferraris-Instrumenter (se
elektriske Maaleinstrumenter).
Abs. L.

Ferraris’ Motor.

Ferrasch (arab. ɔ: Tæppeudbreder), i
Orienten den alm. Betegnelse for den Tjener, der
holder Orden i Stuerne og gør rent. I Medina
findes 40 Eunukker med Titlen F., hvis Hverv
det er at bevogte og renligholde Profetens
Gravkapel, der er behængt med Tæpper.
J. Ø.

Ferratin er et Jern-Albumin-Præparat, der
kan betegnes som et Natrium-Ferrialbuminat.
F. indeholder 6 % Jern og forekommer som et
lysebrunt Pulver. Det er anbefalet som Middel
mod Blodmangel; men om det frembyder større
Fordele end mange andre Jernpræparater, er
dog tvivlsomt.
E. K.

Ferrazzi [-’rat.si], Giuseppe Jacopo,
ital. Litteraturhistoriker, f. 20. Marts 1813 i
Cartigliano, d. 3. Maj 1887. Han studerede ved
det gejstlige Seminarium og blev 1835 Præst,
derefter Lærer ved Gymnasiet i Bassano, hvor
hans patriotiske Sindelag 1849 foranledigede, at
de østerr. Magthavere afsatte ham. Senere hen
fik han sin Stilling igen og blev forfremmet til
Skoleinspektør af den ital. Regering. F. har
udgivet fortjenstfulde bibliografiske Studier
over Italiens klassiske Digtere, især Manuale
Dantesco (3 Bd, 1864-65), efterfulgt af
Bibliografia Dantesca (2 Bd, 1871-77), endvidere
Bibliografia Petrarchesca (1877), Bibliografia
Ariostesca (1881) og Torquato Tasso, studi
biografici-critici-bibliografici (1880) og nogle
samfundsvidenskabelige og lokalhistoriske Skr, de
sidstnævnte vedk. Bassano.
(E. G.). E. M-r.

Ferré [fæ’re], Théophile, fr.
Revolutionsmand, (1845-71), var Søn af en Herskabskusk
i Paris og tog tidlig som ivrig Tilhænger af
Blanqui Del i den politiske Agitation i
Forstæderne baade ved Taler paa Folkemøder og
ved Artikler i de mindre Blade. Han var en
af Hovedmændene for Oprørsforsøget 31. Oktbr
1870 og ligeledes for Mordet paa Generalerne
Thomas og Lecomte 18. Marts 1871. Derefter
valgtes han til Kommunens Raad, blev dets
Sekretær og Medlem af Sikkerhedsudvalget. Han
optraadte i Raadet med de yderligste Forslag
og lod fra 1. Maj foretage talrige Fængslinger.
I Kommunens sidste Dage var han tillige med
Raoul Rigault nærmest Ophavsmanden til de
værste Skændselsgerninger, Mordet paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>