Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferula L., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), fleraarige og kraftige Urter - Ferulasyre, den til Coniferylalkohol svarende Syre, findes i Dyvelsdræk (Asa foetida) - Férussac, André Étienne Juste Pascal Josephe François d'Audebard de, fr. Zoolog, (1786-1836) - fervent (lat.), varm, glødende, heftig, ivrig. - Ferver, kaldte man tidligere mindre rigtigt de Aandevæsener, som i de ældre zoroasterske Religionsbøger kaldes Fravashi - Ferverdin, den første Maaned i det parsiske Kalenderaar - fervescere (lat.), hede, gøre hed, blive hed, blive vred. - Fes, den ved et *b en halv Tone fordybede f, enharmonisk lig med e - Fes, Fez, Fâs, Hovedstaden i Marokko, 160 km Ø. f. Rabat ved Atlanterhavet og 200 km fra Gibraltarstrædet - Fes ell. Fez, i Orienten alm. Hovedbedækning, bestaaende af en rund, fladpullet, skyggeløs Hue af rødt Filt - Fesca, - 1) Friedrich Ernst, tysk Violinspiller og Komponist, (1789-1826) - 2) Alexander Ernst (1820-49), Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferulasyre, C6H3(OH(OCH3)CH : CH.CO2H,
den til Coniferylalkohol svarende Syre, findes i
Dyvelsdræk (Asa foetida) og kan fremstilles
syntetisk af Vanilin ved Indvirkning af
Natriumacetat. F. danner rombiske Naale, der smelter
ved 169° og næsten er uopløselige i koldt Vand.
(O. C.). R. K.
Férussac [fery’sak], André Étienne
Juste Pascal Josephe François
d’Audebard de, fr. Zoolog, (1786-1836),
Prof. i Geografi og Statistik ved
Generalstabsskolen i Paris. Som Zoolog beskæftigede han sig
hovedsagelig med Studiet af Bløddyrene og
indlagde sig ikke ringe Fortjeneste ved
Redaktionen og Udgivelsen af det af hans Fader,
Baron Jean Baptiste F. (1745-1815) paabegyndte
Værk, Histoire naturelle, générale et particulière
des Mollusques terrestres et fluviales, der
senere blev fortsat af Deshayes (4 Bd, 1819-51).
Flere palæontologiske Arbejder, omhandlende
fossile Mollusker, haves ogsaa fra hans Haand.
(J. C.). R. H. S.
fervent (lat.), varm, glødende, heftig, ivrig.
Ferver (hos Auquetil Duperron Feruër)
kaldte man tidligere mindre rigtigt de
Aandevæsener, som i de ældre zoroasterske
Religionsbøger kaldes Fravashi, og som i de yngre
pers. Skr kaldes Frohar og Fravas. Efter
de oldpersiske (zoroasterske)
Religionsforestillinger har disse Væsener, hvis Antal maa
tænkes overordentlig stort, deres Sæde i højere
Luftlag, hvor de tager sig af Naturens Gang,
af Himmellegemernes Bevægelser, af Jordens
Frugtbargørelse ved Vandene o. desl., af Dyrs
og Planters Udvikling o. s. v. Naar et
Menneske fødes, stiger en F. ned og forbinder sig
med hans Sjæl, følger ham igennem hele hans
Liv og tager sig af ham, ja skilles ikke fra ham
i Døden; de rene fuldkomne Menneskers F. kan
dog vende tilbage til Himmelen, hvor endnu alle
de F. er, som skal forbinde sig med de
Menneskers Sjæle, som vil blive fødte i kommende
Tider. Ikke blot Menneskene har deres F.,
ogsaa højere Væsener, ja selv den højeste Gud,
Skaberen Ahura-Mazda (Ormudz) har sin F.
En særegen Kultus nød F. iflg. Avesta og endnu
efter Araberen Alberuni’s Skildring i den pers.
Middelalder ved Foraarstid, idet der henlagdes
Mad og Klæder til dem paa Tagene, hvor man
ventede deres Besøg. Denne Kultus er
animistisk og minder om lgn. Skikke i Oldtidens
Grækenland og i den germanske Middelalder og
de senere Juleskikke. (Litt.: Spiegel,
»Eranische Altertumskunde« [II, 1873]; N.
Söderblom, Les Fravashis [1899]; E.
Lehmann, »Zarathustra« I [1899], S. 79 ff.).
Edv. L.
Ferverdin, den første Maaned i det parsiske
Kalenderaar (der bestaar af 12 Maaneder à 30
Dage + 5 i Aarets Slutn. samlede Skuddage).
Maaneden har sit Navn af Værneaanderne, de
saakaldte Fravashi ell. Ferver (s. d.), og
begynder ved Foraarsjævndøgn; dens første Dag er
Nytaarsfesten (Nouruz), der for øvrigt er blevet
staaende som en af Persernes største Fester
ogsaa i Islam og fejres konstant 21. Marts uden
Hensyn til det muhammedanske Maaneaar.
A. C.
fervescere [-se’rə] (lat.), hede, gøre hed,
blive hed, blive vred.
Fes (fr. fa bémol, eng. f flat), den ved et ♭
en halv Tone fordybede f, enharmonisk lig
med e.
S. L.
Fes, Fez, Fâs, Hovedstaden i Marokko, 160
km Ø. f. Rabat ved Atlanterhavet og 200 km fra
Gibraltarstrædet. Den er smukt liggende i en
dyb Dal ved Vadi Fâs, en Biflod til Sebu, som
deler Byen i to Dele, Fâs el Bali (den gl. By)
og Fâs el Jadid (den ny By). Som mange andre
orientalske Byer er den paa Afstand meget
tiltalende, omgivet af høje Skrænter kronede med
Ruiner af gl. Befæstninger, kun mod S. er der
fladt Land med Lunde af Oranger, Granater,
Oliven o. a. Kommer man ind i Byen, er den
dog ikke saa tiltalende, idet Gaderne er snævre,
ubrolagte og hyppig overdækkede; den er
usædvanlig godt vandet ved et Overrislingssystem
anlagt i Slutn. af 18. Aarh. af en fr. Renegat.
Bl. de faa monumentale Bygninger kan
fremhæves Moskeen Muley Idris fra c. 810 og
navnlig den store Djama Karauîn »Cherubernes
Moske« med et stort Bibliotek, rigt paa arab.
Haandskrifter, og en berømt teol. Højskole, det
videnskabelige Midtpunkt for hele Landet.
Indbyggerantallet anslaas meget forsk., alm. c.
100000, Berber, Arabere, Maurer og Jøder. Som
Handelsplads spiller den en betydelig Rolle, og
Haandværket i Læder, Safian, Fajance, Guld- og
Sølvvarer er vigtigt; derimod er Fabrikationen
af de røde tyrk. Huer, der har Navn efter Byen,
næsten ophørt. Størst Bet. har den dog haft som
Sultanens sædvanlige Residens. Efter
Franskmændenes Besættelse af Byen er der anlagt en
Jernbane over Meknes til Rabat og en under
Bygning til Tanger. - F. er anlagt 808 af Idris
II og havde sin Glansperiode i 12. Aarh., da
den skal have haft 400000 Indb. og var
Muhammedanernes helligste By efter Mekka. 1649 blev
den Sultanernes Residens.
C. A.
Fes ell. Fez er Navnet paa en nutildags i
Orienten alm. Hovedbedækning, bestaaende af
en rund, fladpullet, skyggeløs Hue af rødt Filt
forsynet med en sort ell. blaa Kvast. Den
stammer opr. fra Byen F. i Marokko, tilvirkes nu
særlig i store Kvantiteter i Wien. Vikles et
hvidt ell. broget Stykke Klæde uden om F.,
dannes den egl. Turban. I den tyrk. Armé
fortrængtes Turbanen af F. ved et kejserligt
Dekret 1826; i den nyeste Tid er i Hæren den
røde F., der var for synlig paa Afstand, afløst
af en tilsvarende Hovedbeklædning af graa
Farve. Ved F.’s Højde samt ved Kvastens
Længde ell. Form gør der sig forsk. Moderetninger
gældende; det tyrk. Militær bærer rund, de
civile Embedsmænd fladtrykt Kvast.
J. Ø.
Fesca [’fæska], 1) Friedrich Ernst, tysk
Violinspiller og Komponist, (1789-1826), var
Violinist i Leipzigs Gewandhausorkester og senere
i 6 Aar Solospiller hos Kongen af Westfalen i
Kassel; sine sidste Aar tilbragte F. som
Koncertmester i Karlsruhe. Han var en anset
Violinspiller og en yndet Komponist, navnlig af
Strygekvartetter, af hvilke han skrev 20, der i
lang Tid hørte til Koncert- og
Dilettantrepertoiret; de vidner om et Talent beslægtet med
Spohr’s og Weber’s, men bevæger sig i det
hele paa Overfladen. F. har i øvrigt
komponeret Kirkemusik og et Par Operaer. - 2) Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
