Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Alexander Ernst (1820-49), Komponist - Fescenniner (lat. Fescennini, nemlig versus), en egen Art olditalisk Folkepoesi, særlig anvendt ved Bryllupsfester - Fesch, Giuseppe, Kardinal, (1763-1839) - Fesivisa, arab. Mosaik. - Fessan, Fezzan, en 500 km fra N.-S. og 620 km fra V.-Ø. lang Oasesamling i Ørkenen Sahara, S. f. Tripolis - Fessenden, Reginald Aubrey, amer. Fysiker og Elektrotekniker, (1866- ) - Fessenden, William Pitt, nordamer. Statsmand, (1808-1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn Alexander Ernst (1820-49) besad
ogsaa et betydeligt musikalsk Talent, men hans
uordentlige Livsførelse hindrede ham i at
uddanne det og medførte hans tidlige Død. Hans
Forsøg som Operakomponist lykkedes ikke;
derimod blev hans Salonmusik og navnlig hans i
let Stil holdte Sange meget populære.
W. B.
Fescenniner (lat. Fescennini, nemlig
vérsus), en egen Art olditalisk Folkepoesi, særlig
anvendt ved Bryllupsfester. Det var lystige
Sange, indeholdende kaade og spottende Udfald. De
havde deres Navn efter Byen Fescennium i det
sydlige Etrurien.
H. H. R.
Fesch [fæ∫], Giuseppe, Kardinal,
Halvbroder til Napoleon I’s Moder, f. i Ajaccio 3.
Jan. 1763, d. i Rom 13. Maj 1839, var allerede
Præst før 1789. Under Revolutionen tog han
Tjeneste i Hærens Forplejningskorps og blev
under det første ital. Felttog af Bonaparte gjort til
Krigskommissær. I Konsulatets Tid traadte han
igen ind i den gejstlige Stand og blev
Domherre i Bastia; efter Konkordatets Afslutning
blev han Ærkebisp i Lyon, 1803 Kardinal, 1805
Storaumonier af Frankrig, Storkors af
Æreslegionen og Senator. 1803-06 var han
Frankrigs Ambassadør ved den hellige Stol. F. var
en dreven og heldig Diplomat, men ikke
til Sinds udelukkende at gaa sin store
Søstersøns Veje, og under Napoleon’s Strid med
Paven tog han efterhaanden saa meget Parti for
denne, at han faldt fuldstændig i Unaade.
Under de 100 Dage fik han dog Sæde i
Pairskamret; efter Waterloo landsforvistes han, men
vægrede sig ved at fratræde sit
Ærkebispedømme Lyon, der da i næsten 24 Aar
administreredes af en Vikar. Han tog Bolig i Rom,
syslede med Kunst og Videnskab og stiftede
en stor Malerisamling i Palazzo Falconieri. En
Bronzestatue af ham rejstes 1856 i hans Fødeby
Ajaccio. (Litt.: Ricard, Le Cardinal F.
[Paris 1893]; Masson, Napoléon et sa famille,
I-XI [Paris 1896-1914]).
P. L. M.
Fesivisa, arab. Mosaik.
Fessan, Fezzan, en 500 km fra N.-S. og
620 km fra V.-Ø. lang Oasesamling i Ørkenen
Sahara, S. f. Tripolis, i den ital. Koloni Libya.
400000 km2 med c. 45000 Indb. Fra Hammada
el Homra i Nord er den skilt ved en Bjergkæde
Djebel es Soda »de sorte Bjerge« (900 m), der
bestaar af en gul, udvendig sort Sandsten, og
som i sin øde, trange Dal næsten mangler
ethvert Spor af organisk Liv. S. f. Bjergene
breder sig den fuldstændig flade Saltørken Ben
Afien, og først 130 km fra Bjergene træffer
man de beboede Steder. Disses Beboelighed
beror paa de talrige udtørrede Flodlejer
»Vadierne«, hvis Bund er dækket af et sandet,
saltholdigt Alluviallag, under hvilket man i en
Dybde af 3-4 m træffer saa rigeligt Grundvand,
som behøves til Markernes Vanding. Vadierne
løber i Reglen fra V. til Ø., og de vigtigste er
Vadi es Schiati, der indeholder talrige
Natronsøer, og Vadi el Sherki, der p. Gr. a. sin
Frugtbarhed blot kaldes »Vadien«. I den sydlige Del
ligger Murzuks Hammada, og ved
Tümmo-Bjergene grænser F. op til Tibuernes Omraade af
Sahara; det sydligste beboede Sted er Tedjerri
i Vadi Ekema. Klimaet er regelmæssigt og sundt,
men meget varmt; Middeltemperaturen er 21°,
men om Sommeren kan Varmen stige til 45°,
til Gengæld træffer man ofte om Vinteren
Kuldegrader. Regnfald er sjældne, men Brøndene
indeholder altid tilstrækkeligt Vand. Agerbruget
er derfor Befolkningens Hovednæringsvej; der
dyrkes Hvede, Byg, Durra og Hirse, men kun
akkurat til Beboernes Behov, endvidere
Meloner, Agurker, Tobak, Bomuld, Oliven, Figener
og Mandler; Landets Rigdom beror imidlertid
paa Daddelpalmen. Af Husdyr holdes navnlig
Geder og Kameler samt Fedthalefaar, hvorimod
Heste og Æsler ikke er talrige. Bl. de vilde
Planter er de mest fremtrædende Tamarisk og
en Papilionacé, der er meget søgt som
Kamelfoder; af vilde Dyr findes Strudse, Gazeller,
Hyæner, Sjakaler og Ørkenræve. Beboerne er
et Blandingsfolk af alle de omboende Stammer,
Tibuer, Tuareger, Araber, Berber og
Bornuanere, hvis Sprog (Kanuri) sammen med Arabisk
er det herskende. Religionen er overalt
muhammedansk. F. har tidligere spillet en
vigtig Rolle for Handelen mellem
Middelhavslandene og Sudan; men siden Slavehandelen er
gaaet tilbage, har den tabt i Bet. Murzuk er dog
endnu den vigtigste Station paa Karavanruten
Tripolis-Tsadsøen. Hovedbyen er Murzuk;
af andre Oaser kan fremhæves Gatrun, Sennu,
Temenhint, Ghodua og Tedjerri. Murzuk er
forbundet med Tripolis ved en Telegraflinie. F.,
det gl. Phazania, var i Oldtiden Garamanternes
Land, der 19 f. Kr. blev erobret af Cornelius
Balbus. Endnu findes i Nærheden af
Natronsøerne i Vadi es Shati interessante Ruiner og
en Gruppe af 50 smaa Klippegrave fra
Garamanternes Tid. 567 gik Garamanterne over til
Kristendommen, men efter Arabernes
Indtrængen i 7. Aarh. blev Muhammedanismen den
herskende. I Løbet af Middelalderen stod F. under
egne Herskere, men senere blev den skatskyldig
til Pashaerne i Tripolis, og udgjorde i Slutn. af
Tyrkerherredømmet et selvstændigt Pashalik,
indtil den sammen med det øvrige Tripolis 1912
ved Traktaten i Owchy blev afstaaet til Italien.
C. A.
Fessenden [’fesəndən], Reginald
Aubrey, amer. Fysiker og Elektrotekniker, f. i
Kanada 6. Oktbr 1866. Efter Uddannelse i New
York o. a. St. blev han 1886 Ingeniør ved Edison
Compagniet og 1894 Prof. i Elektroteknik ved
Western University i Philadelphia. F. er navnlig
kendt for sine Arbejder vedrørende
Radiotelegrafi og -telefoni, inden for hvilket
Omraade han har udtaget en stor Mængde
Patenter. I de senere Aar har han beskæftiget sig
med undersøisk Telegrafering ved Hjælp af
Lydbølger og med den tekn. Udnyttelse af
Solvarmen.
P. O. P.
Fessenden [’fesendən], William Pitt,
nordamer. Statsmand, f. 16. Oktbr 1808, d. 8.
Septbr 1869, blev 1827 Sagfører i Portland og
begyndte 1832 sin politiske Løbebane som
Medlem af Staten Maines lovgivende Forsamling.
Her indtog han snart en ledende Stilling og
blev 1840 Formand for Udvalget om Lovenes
Gennemsyn. 1841-42, samt paa ny 1845-46 sad
han i Unionens Repræsentanthus som Whig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
