Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 917 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fester, Dage, som fejres af Samfundet under visse Højtideligheder og under Indstilling af sædvanlige Forretninger - Festgræs, se Hierochloa. - Festilog (lat.), Fortegnelse over Helgenfester. - festina lente (lat.), skynd dig langsomt! - Festiniog, By i det nordlige Wales, Merionetshire, ved øvre Dwyryd - festivitas (lat.), festlig Stemning, Munterhed, Vid og Lune. I senere Latin ogsaa Fest, Festlighed - festivo, con festivita (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: festlig, højtidelig. - Feston (fr.) kaldes i Arkitektur og dekorativ Kunst en nedhængende Kæde af Grene, Blade, Blomster ell. Frugter - Festspil, Skuespil, som forfattes i Anledning af en ell. anden glædelig ell. højtidelig Begivenhed - festuca (lat.), Halmstraa; dernæst den Stav, hvormed Prætoren berørte en Slave, naar han skulde erklære ham fri. - Festuca, se Svingel. - festum (lat.), Fest; post f., efter Festen *c: for sent. - Festus, Porcius, Prokurator i Palæstina c. 60-62 e. Kr. - Festus, R., se Rufus Festus. - Festus, Sextus Pompejus, rom. Grammatiker, sandsynligvis fra 2. Aarh. e. Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kristne F., der traadte i nærmere Forbindelse
med Folkelivet, var Julen. Folketroen
omskabte efterhaanden de gl. Blus til en Lysfest
for Gudsbarnet, der var steget ned; Troen paa
de overnaturlige Magters Indgriben i
Julenatten blev bl. a. til en Tro paa, at Dyrene i
Stalden fik menneskelig Tale i det Øjeblik, da
Jesusbarnet fødtes. Hertil kommer Optog og
Sange paa Helligtrekongersdag o. l. - Den nyere
Tid, der har været en Tilbagegang for de andre
Folkefester, har set en ny Skik fæstne sig ved
Julen: Juletræet, der endnu i 17. Aarh. var
indskrænket til Strassburg og Omegn, vandrede
i 18. Aarh. til andre tyske Egne; den
romantiske Litt. (Goethe’s »Werther« 1774) bidrog til
dets Udbredelse over alle Tysklands Byer.
Omtrent 1800 kom det til Kbhvn i enkelte
tyskfødte Familier, men blev snart alm. I den
sidste Tid er det begyndt at faa Indgang i
Englands og Frankrigs Hovedstæder. Juletræet er i
sin Oprindelse det folkelige Festtræ,
Legemliggørelsen af Naturens Livskraft, der smykket
indbringes i Menneskers Bolig som en hædret
Gæst; egl. en svagere Gentagelse af Maj- eller
Sommertræet. Men Forudsætningen for dets
store Udbredelse og rige Udvikling er den
kristne Omtydning med Tilslutning til det
gammeltestamentlige »Livets Træ«.

Til de nordiske F. svarer i det hele og store
ogsaa tyske og eng. Folkefester, og til Dels
gælder det ogsaa de slaviske og fl. europ. Folk.
(Litt.: Martin P:n Nilsson, ȁrets
folkliga fester« [Sthlm 1915; forkortet dansk Udg. i
Ryberg-Hansen, »Religionshistoriske
Smaaskrifter«, Kbhvn 1915]; ogsaa paa Tysk; med
Henvisning bl. a. til Hammarstedt’s mange
Smaaafhandlinger; H. F. Feilberg, »Jul« [2 Bd,
1904]; Bernh. Olsen, »Det sidste Neg« [»Fra
Dansk Folkemindesamling«, 3. Bd, 1910]; A.
Olrik, »Danmarks Heltedigtning« [2. Bd, 1910,
Afsnittet »Skjoldungættens Stamfædre«];
Mannhardt, »Baumkultus der Germanen« [1876];
Troels Lund, »Danmarks indre Historie«
VII: Aarlige F. [1885]; Montelius,
»Midvinterns solfest« [»Svenska
Fornminnesföreningens tidskrift«, IX, Sthlm 1896]).
A. O.

Festgræs, se Hierochloa.

Festilog (lat.), Fortegnelse over Helgenfester.

festina lente [-’lænte] (lat.), skynd dig
langsomt! Efter Suetonius i Vita Augusti, Kap. 25,
skal disse Ord have været et Mundheld hos
Kejser Augustus.
H. H. R.

Festiniog [festi’n_iåκ; ’fe- eller -’sti-], By i
det nordlige Wales, Merionetshire, ved øvre
Dwyryd c. 200 m o. H. (1911) 9674 Indb. I
Nærheden findes berømte Skiferbrud.
G. Ht.

festivitas (lat.), festlig Stemning,
Munterhed, Vid og Lune. I senere Latin ogsaa Fest,
Festlighed; deraf fordansket Festivitet.
H. H. R.

festivo, con festivita (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: festlig, højtidelig.
S. L.

Feston [fæ’ståŋ] (fr.) kaldes i Arkitektur
og dekorativ Kunst en i Bue nedhængende
Kæde af naturalistisk gengivne Grene, Blade,
Blomster ell. Frugter, ofte sammenholdt af flade
Baand, især den enkelte Bue af en Guirlande.
Ordet stammer fra Italien og afledes af lat.
festum. Det er den endnu i vore Dage saa
alm. Brug af Blomster og Planter til
Festdekorationer, der som direkte Forbillede er
efterlignet i Relief og i Maleri. Motivet blev meget
yndet i den sentklassiske, hellenistisk-romerske
Kunst, hvor det brugtes baade i den større
Arkitektur og i Kunsthaandværket, og med hvis
naturalistiske Tendenser det faldt i god Traad.
Senere genoptoges det af den ital. Renaissance
og har derefter holdt sig i alle flg. Stilformer;
med særlig Forkærlighed er det dog blevet
dyrket i Louis-seize-Perioden. - Foruden
Guirlande bet. F. en tunget Tøjbort ell. Blonde.
C. A. J.

Feston.

Festspil, Skuespil, som forfattes i Anledning
af en ell. anden glædelig ell. højtidelig
Begivenhed - de var alm. f. Eks. ved Hoffester i 17.
og 18. Aarh. I vore Dage opføres særlig skrevne
F. ved nationale Mindefester ell. nationale
Begivenheder. I Danmark f. Eks. Holger
Drachmann’s F. ved det kgl. Teaters Fest i Anledning
af 100 Aarsdagen for Stavnsbaandets Løsning Juni
1888, og samme Digters F., »Den fattige Drengs
Eventyr« ved Odense Teaters Mindefest for H.
C. Andersen 1905. Nævnes kan endvidere - som
Prøve paa et moderne F. - Pietro Krohn’s og
Johan Svendsen’s Festballet paa det kgl. Teater
»Foraaret kommer« ved Kong Christian IX’s og
Dronning Louise’s Guldbryllup Maj 1892. Som
F. betegnes i vore Dage - navnlig i Tyskland
- ogsaa en Række Opførelser i første Klasses
Iscenesættelse og Udførelse af en enkelt Digters
ell. Komponists Værker (t. Eks. Mozart-F. i
Salzburg, Schiller-F. i Berlin, Wagner-F. i
Bayreuth).
C. B-s.

festuca (lat.), Halmstraa; dernæst den Stav,
hvormed Prætoren efter rom. Skik berørte en
Slave, naar han skulde erklære ham fri.
H. H. R.

Festuca, se Svingel.

festum (lat.), Fest; post f., efter Festen ɔ:
for sent.

Festus, Porcius, Prokurator i Palæstina
c 60-62 e. Kr., Efterfølger af Felix, var en
retsindig Mand, men ude af Stand til at genoprette,
hvad Felix havde forbrudt. Sikarierne fortsatte
deres underjordiske virksomhed, og Fanatikere
havde stadig Folkets Øre. Paulus, der sad som
Fange i Cæsarea, blev efter gentagne Forhør
paa eget Forlangende sendt til Rom for
Kejserens Domstol som rom. Borger (Ap. Gern.
25-26). F.’s tidlige Død gjorde hans Bestræbelser
end mere resultatløse.
J. P.

Festus, R., se Rufus Festus.

Festus, Sextus Pompejus, rom.
Grammatiker, sandsynligvis fra 2. Aarh. e. Kr.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>