Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Festus, Sextus Pompejus, rom. Grammatiker, sandsynligvis fra 2. Aarh. e. Kr. - Fet, Herred, Nedre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - Fet, A. A., se Schenschin. - Fetaljebrødre ell. Vitaliebrødre kaldtes de Kapere, som udsendtes fra de mecklenburgske Havne - féte (fr.), Fest; f.-Dieu, Kristi Legemsfest; f. champétre, Fest i fri Luft, landlig Fest; f. des morts , Allesjælesdag. - fetere (fr.), gøre Stads af, vise Ære. - Fetesci, By i Kongeriget Rumænien, ligger 140 km Ø. f. Bukarest paa Vestbredden af Donau - Feti (Fetti), Domenico, ital. Maler, (c.1589-c.1624) - Fetialer (lat. fetiåles), et rom. Præsteskab paa 20 Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfattede et Udtog i 20 Bøger af Verrius
Flaccus’ store grammatisk-antikvariske Værk
De verborum significatu, en rig Kilde for
Kendskab til rom. Forhold og til det ældre lat. Sprog.
Af F.’s Værk er kun sidste Halvdel bevaret,
og det i mangelfuld Tilstand. Resten kendes
gennem et stærkt forkortet Udtog, skrevet paa
Karl den Store’s Tid af Paulus Diaconus.
Udg. af C. O. Müller (Leipzig 1839; optrykt
uforandret 1880); Thewrewk de Ponor
(Budapest 1889).
H. H. R.
Fet, Herred, Nedre Romerikes Fogderi,
Akershus Amt, (1910) 4378 Indb., indbefatter
Strækningerne omkr. den nordre Ende af
Øieren og de nedre Dele af de i dennes øvre Del
faldende Elve Nitelven og Glommen.
Strøget mellem begge disse Elve og Øierens
østre Bred danner F. Hovedsogn, den
vestre Bred Relingens Anneks. Terrainet
bestaar af lave skovbevoksede Aaser og
veldyrkede Bakker ned mod Vasdragene. Øierens
Længde inden for F. Herred er 12 km, Bredde
5 km. P. Gr. a. de mange Tilløb stiger Øieren
undertiden i Flomtiden lige til 6 m.
Vandstanden reguleres ved Dammen ved Mørkfoss i den
sydlige Ende. Ved fl. af de industrielle Anlæg
er der rent bymæssig Bebyggelse, saaledes ved
Varaabrug, Gausbruget og ved F. Sund.
Bebyggelsen er temmelig jævnt fordelt over hele den
dyrkbare Strækning uden nogen større Gaarde
ell. Ejendomme uden for de her nævnte Brug.
Den bredsporede Kongsvinger Bane
drejer ved Lillestrømmen Station af fra
Hovedbanen og gaar gennem den nordlige Del af F.
med Broer over Lerelven og Glommen ved
Stationen F. Sund; denne sidste Bro er
kombineret Jernbane- og Vejbro, bygget ny 1916;
Hovedvejen fra Skedsmo gennem F. til Høland
fører herover. Over Strømmen staar denne Vej
i Forbindelse med Vej til Kria og med Chaussé
langs Øierens Vestside gennem Relingen til
Enebak, og paa Glommens venstre Bred med den
N. over gaaende Hovedvej til Kongsvinger. Skov
af god Vækst dækker alle Fjelde; Skovdrift og
Forædlingen af Tømmer er Hovednæringen. Af
industrielle Anlæg mærkes Fetsund Mejeri, Foss
Smergelskivefabrik samt fl. Dampsave og
Høvlerier. F. Sparebank, oprettet 1747. De alm.
Ferskvandsfiske forekommer i Øieren og de fleste
Vande, men Fangsten har kun liden Bet.
Herredets Areal er 279,1 km2, hvoraf 46,5 km2
Ferskvand, 33,3 km2 Ager og Eng, 116 km2 Skov.
Antagen Indtægt 1910: 985955 Kr, Formue 3759900
Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Fet, A. A., se Schenschin.
Fetaljebrødre ell. Vitaliebrødre
kaldtes de Kapere, som udsendtes fra de
mecklenburgske Havne, da den sv. Konge Albrecht af
Mecklenburg var blevet slaaet og taget til Fange
af Dronning Margrete’s Hær (1389) og Sthlm
blev belejret; deres Formaal var at bringe den
indesluttede Besætning Levnedsmidler
(Viktualier), hvoraf de fik deres Navn; men de
kaldtes ogsaa »Ligedelere«, fordi de delte det gjorte
Bytte indbyrdes, og de blev snart til ligefremme
Sørøvere, som røvede baade fra Venner og
Fjender. De undsatte Sthlm, satte sig fast paa
Gotland, plyndrede fl. danske Købstæder og
naaede 1393 helt op til Bergen. Medens F.
havde et fast Tilhold i de mecklenburgske Byer
Rostock og Wismar, vakte deres Færd den
største Vrede i de andre Hansebyer, og 1395
mæglede disse da Forliget i Lindholm mellem
Margrete og Albrecht, der tillige skulde gøre Ende
paa Kaperiet. Uroen i Østersøen vedblev dog
til Trods for alle Bestræbelser, lige til den
Preuss. Højmester 1398 besatte Gotland,
medens Margrete samtidig fik F. fordrevne fra fl.
Borge ved den finske Bugt, som de havde
bemægtiget sig. Større Skarer af F. havde
imidlertid søgt ud i Vesterhavet, hvor de fandt
Tilhold hos Høvdingerne i Frisland; 1401 blev de
dog overvundne af Hamburgerne i en Kamp ved
Helgoland og deres Anfører, Klaus Størtebeker,
henrettet. I den flg. Menneskealder brugtes
Navnet F. stadig om Kapere, især om dem, som de
holstenske Grever udsendte mod Erik af
Pommern, ligesom lidt senere Hansestæderne selv;
en Skare F. under Anførsel af Bartholomeus
Voet plyndrede og nedbrændte Bergen 1429.
(Litt.: Voigt, »Die Vitalienbrüder« [i
Raumer’s »Hist. Taschenbuch« 1841]; Kr. Erslev,
»Dronning Margrethe« [1882]).
Kr. E.
fête [fæ.t] (fr.), Fest; f.-Dieu [-diø], Kristi
Legemsfest; f. champêtre [-∫ã’pæ.tr], Fest i fri
Luft, landlig Fest; f. des morts [-dæ-’må.r],
Allesjælesdag.
fetere (fr.), gøre Stads af, vise Ære.
Fetesci [-’test∫i], By i Kongeriget Rumænien,
ligger 140 km Ø. f. Bukarest paa Vestbredden
af Donau i Dalen paa det Sted, hvor
Jernbanelinien Bukarest-Konstanza føres over Donau
paa en 1894 fuldendt Bro, der er 750 m lang og
30 m høj, saa at Dampere endog ved Højvande
kan passere under den.
H. P. S.
Feti [’fæti] (Fetti), Domenico, ital.
Maler, f. c. 1589 i Rom, d. c. 1624 i Venezia. F.
var Elev af L. Cigoli og malede først i
Caravaggio’sk Stil med stærke Lys- og
Skyggevirkninger og stort anlagte Skikkelser i kraftig
plastisk Udformning. Ca. 1613-14 kaldtes han af
Hertug Ferdinand af Gonzaga som Hofmaler til
Mantua; her tillempedes hans Stil noget
henimod venetiansk Farvekunst; han malede her
bl. a. »Apostlene og Bespisningen af de 10000«
(Akadm. i Mantua) og adskillige, nu til Dels
ødelagte Fresker. Et Brud med Hertugen førte
til, at han c. 1622 tog Ophold i Venedig, hvor
han allerede tidligere havde været. De Par Aar,
han levede her - Udsvævelser nedbrød hans
Helbred - blev rige for hans Kunst. Han
tilegnede sig nu venetiansk Farveskønhed og
malede smaa genremæssige Landskaber med
mange Figurer og med levende Træk, tagne fra
Samtiden. De større Mus. i Berlin, Paris,
London, Petrograd, Rom, Venedig, Wien m. v. har
gode Prøver paa hans Kunst. (Litt.: M.
Endres-Soltmann, »D. F.« [München 1914]).
A. Hk.
Fetialer (lat. fetiales), et rom. Præsteskab
paa 20 Medlemmer, efter Sagnet oprettet i den
ældste Kongetid. Dets Virksomhed angik
udelukkende Overholdelsen af visse Former ved
folkeretlige Handlinger, Krigserklæring,
Afslutning af Fred ell. Forbund, Oprejsning for
tilføjet Uret, Udlevering af Forbrydere o. s. v.
Reglerne herom udgjorde Fetialretten (jus
fetiale). Som Gesandter til Nabostaterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
