Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fetischisme, det religiøse Forhold til materielle Ting (Fetischer), som antages at have overnaturlige Kræfter - Fetsund, Benævnelse paa Glommen, lige før den falder ud i Øieren - Fett, Harry Per, norsk Kunsthistoriker og Arkæolog, (1875- ) - Fettâhi (Fattâhi), Jahja Sîbak, pers. Digter, (?-1448) - Fetwa (arab.) kaldes enhver af en Mufti (s. d.) til Afgørelse af et retsligt Spørgsmaal udfærdiget Kendelse - Feu (fr.) bet. i Teatersproget den Spillepræmie, Skuespillerne modtager for deres aftenlige Optræden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mary Kingsley for en ubegrundet Antagelse. Iflg.
F’s Naturbetragtning er alle Ting besjælede,
saa længe de er virksomme, og særligt
virksomme Ting (et udmærket Vaaben ell.
Redskab, en lykkebringende Klædning, ell. særlig
smuk ell. forunderlig Genstand) særlig levende
og mægtige og altsaa brugelige til Amuletter
ell. endog til Guddomme. Fetischer bliver
derfor let saadanne Genstande, som ved deres
Ydre gør Indtryk paa Negerens Fantasi, ell.
som har vist sig nyttige ell. skadelige. Negrene
er i Besiddelse af en stor Mængde Fetischer
af den mest forskelligartede Beskaffenhed:
Stumper af Sten og Træ, Rødder, Tænder, Kløer og
Fjer, et med Traad beviklet Søm, et Lerkar
med rød Jord, gennem hvilket en Hanefjer er
stukket, o. s. v. Nogle Fetischer er offentlige
og dyrkes af en større Kreds i Fællesskab,
andre er private. Fetischen kan høre og se,
forstaa og handle. Ejeren underholder sig med
den som med en gl Ven, ofrer Rom, Tobak o. l.
til den og anraaber den om Bistand i Farens
Stund. F. er ikke indskrænket til Negrene, men
forekommer hos mange af de saakaldte
Naturfolk i Sydhavet, Indien, Sibirien og Amerika.
Men ogsaa i højere Religioner spiller F. ind.
Den Dyrkelse af udmærkede Vaaben, som
fandtes hos vore hedenske Forfædre (Tyrfing, jfr
Völsungernes »Nöthung«), maa forklares fra
fetischistiske Forudsætninger, og i det saakaldte
»Hvidegaardsfund« fra Kongens Lyngby ved
Kbhvn fremdroges en Pose med Fetischer, der
nøjagtig svarer til de af Schweizeren Junod
fundne Fetischsystemer hos Ba-Rongg-Negrene.
Ogsaa den Overtro paa Amuletters, Talismaners
og Helgenbilleders Magt, der endnu den Dag i
Dag spiller en vigtig Rolle i de kat. Samfund,
maa betragtes som en Slags F. (Litt.: De
Brosses’ ovenn. Værk; Tylor, Primitive
Culture [London 1871]; F. Schulze, »Der F.«
[1871]; R. N. Nassau, Fetichism in
West-Africa [1904]; A. C. Haddon, Magic and
Fetichism, sv. Overs. »Magi och F.« [Upsala
1916]. Nærmere Litt. i Edv. Lehmann, »Die
Religion der primitiven Volker« [»Die Kultur
der Gegenwart, herausg. von P. Hinneberg«, I,
III, 1. og 2. Opl. 1913, S. 14, 32]).
Edv. L.
Fetsund, Benævnelse paa Glommen, lige før
den falder ud i Øieren. Over Sundet fører en
1916 fuldført ny Vej og Jernbanebro af Jern.
F. Jernbanestation ligger paa Vestsiden. Der er
adskillig Bebyggelse paa begge Bredder; Stedet
er et Knudepunkt for Tømmerflødningen i
Glommenvasdraget; her er store Tømmerlænser. Se
Fet Herred.
M. H.
Fett, Harry Per, norsk Kunsthistoriker og
Arkæolog, f. 8. Septbr 1875 i Kria. Efter at have
taget Artium 1894 opholdt han sig længere Tid
i Udlandet, væsentlig Tyskland og Italien. Efter
sin Hjemkomst blev han ansat som Amanuensis
ved Norsk Folkemus. 1901; i denne Stilling, som
han indehavde til 1911, nedlagde han et stort
Arbejde, der bl. a. har sat Frugt i en Række
Kataloger over Særudstillinger
(»Nationaldragter« [1903], »Musikinstrumenter« [1904],
»Gamle norske Ovne« [1905], »Bænk og Stol i
Norge« [1907]). Samtidig var han 1899-1908
Sekretær i Foreningen til Norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring, 1909-11 Medlem af og 1911
-13 Formand i Foreningens Direktion. 1913
udnævntes han til Rigsantikvar. I disse Stillinger
har han udfoldet et energisk Arbejde for at
vække Forstaaelsen af Fortidsmindernes
kulturelle Bet.; samtidig har han arbejdet for en
forsigtigere, mere pietetsfuld Fremgangsmaade
ved Restaureringsarbejder. - Som
kunsthistorisk Forf. har han været overmaade frugtbar;
foruden de ovenn. Kataloger har han udg. en
Række Bøger og Afh., af hvilke her skal
nævnes »Gamle norske Hjem, Hus og Bohave«
(1906), »Billedhuggerkunsten i Norge under
Sverreætten« (1908, Doktorafh.), »Norges Kirker
i Middelalderen« (1909), »En isl. Tegnebog fra
Middelalderen« (1910), »Norges Kirker i 16. og
17. Aarh.« (1911), »Yngre norsk
Folkeornamentik paa Mangletræer« (Fortidsforeningens
Aarsberetning, 1905), »Overgangsformer i
Unggotikkens Kunst i Norge« (smst. 1911) og »Norsk
Malerkunst i Middelalderen« (»Kunst og Kultur«,
1915); sidstnævnte Afh. udgør en Del af et
større Værk, der var færdigtrykt ved Nytaar
1916, men gik til Grunde ved Bergensbranden.
- F.’s Arbejder, der næsten alle bevæger sig
paa hidtil uudforskede Omraader, udmærker
sig ved deres frugtbare Synsmaader og
gennemgaaende rigtige Vurdering; Detaillerne trænger
dog i mange Tilfælde til et kritisk Eftersyn. -
F. har ogsaa udg. et Par anonyme litterære
Arbejder »Døde Røster« (1911) og »Guder og
Mennesker« (1912, beslaglagt som injurierende),
der begge væsentlig indeholder samfundskritiske
Betragtninger i Pastichens Form. - 1909-16
har han sammen med Haakon Schetelig
redigeret Tidsskr. »Kunst og Kultur«.
E. L-w.
Fettâhi (Fattâhi), Jahja Sîbak, pers.
Digter, f. i Nishapur, d. 1448. Af hans Digtninge
er Prosa-Allegorien Husn u Dil (»Skønhed og
Hjerte«) et fint og aandfuldt poetisk Skrift, hvis
Tendens gaar lidt i sufisk-mystisk Retning.
Dette Værk er udg. og overs. af Dvorák i
»Sitzungsberichte d. Wiener Akad.«, Bd 118 (Wien 1889).
Et andet Arbejde af F., Shabistán i Khajál
(»Fantasiens Sovekammer«) er nærmest en
Samling af Ordkløverier og Ordspil, som ikke
tiltaler Europæere, men har Bet. som Udtryk for
orientalsk litterær Smag. Ethé har udgivet det
første Kapitel heraf med Surûri’s tyrk.
Kommentar og med Oversættelse (»Über Glauben u.
Islam«, Leipzig 1868).
A. C.
Fetwa (arab.) kaldes enhver af en Mufti
(s. d.) til Afgørelse af et retsligt Spørgsmaal
udfærdiget Kendelse. Da Muftien støtter sig
paa den i Koranen og Traditionen indeholdte
religiøse Ret, har F. som saadan Lovkraft og
kan paa en Maade sammenstilles med de rom.
Responsa, om end dens Begrundelse er en
anden. Det er i vigtige Sager ikke vanskeligt at
opnaa fl., indbyrdes ikke overensstemmende F.,
og den Bet., der er blevet tillagt disse, har
derfor i væsentlig Grad svækket Fastheden i den
orientalske Retspleje. Der er foranstaltet fl.
Samlinger af F. hidrørende fra ældre berømte
og alm. anerkendte muhammedanske Retslærde.
J. Ø.
Feu [fø] (fr.) bet. i Teatersproget den
Spillepræmie, Skuespillerne modtager for deres
aftenlige Optræden; den varierer baade efter
Rollens Størrelse og den Udførendes Gage. F., der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
