Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feuerbach, Anselm Friedrich, tysk Maler, (1829-1880) - Feuerbach, Ludvig Andreas, tysk Filosof, (1804-1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Hjerteslag gjorde Ende paa hans Liv. 1882
udkom F.’s Selvbiografi (»Ein Vermächtnis«
[Wien]; 6. Opl. 1910). Dette Arbejde og de 1911
udg. »A. F.’s Briefe an seine Mutter« (2 Bd,
1911 Berlin) - Værker af høj selvstændig
litterær Værdi - bidrog deres til at aabne Øjnene
for det store og sjældne i denne Malers Kunst,
en Klassiker i 16. Aarh.’s Lignelse, stille,
storladen, streng i sin Kunst, med
Monumentalmalerens store Præg over sig, men fjern fra
moderne Kunsts Udviklingskrav. F. er bedst
repræsenteret i Berlins Nationalgal. (det
udmærkede Portræt af Stedmoderen, Selvportr., det
mægtige Bjerglandskab fra Castel Toblino,
Skitsen til »Medea« og »Amazoneslag« m. v.
foruden ovenanførte), Schack-Gal. i München, Mus.
i Karlsruhe og Hannover. (Litt.: Jul.
Allgeyer, »A. F.« [2 Bd, Berlin 1904]; Emmy
Voigtländer, »A. F.« [Leipzig 1913]; A.
Heyck, »F.« [2. Opl., Künstlermonogr., Bd 76,
1909]; Uhde-Bernays, »F.« [Leipzig 1914]).
A. Hk.
Feuerbach [’få^yərbaκ], Ludvig Andreas,
tysk Filosof, nedenn. P. J. A. F.’s Søn, f. 28.
Juli 1804 i Landshut, d. 13. Septbr 1872 i
Rechenberg. Trang til Sysselsættelse med de
Spørgsmaal, der vedrører Livets Værdi for Mennesket,
førte ham først til at studere Teologi i
Heidelberg og derefter Filosofi i Berlin under
Hegel, fra hvis spekulative Filosofi han dog
løsrev sig. I et særligt Skrift »Zur Kritik
der Hegelschen Philosophie« (1839) tog han afgørende
Afstand fra Begrebsfilosofien. Han forlangte en
Opfattelse gennemført, der tager sit
Udgangspunkt i Sanseobjekterne, og som viser
megen Overensstemmelse med den, der traadte
frem i Comte’s Positivisme og Mill’s
Erfaringsfilosofi. I sine senere Aar nærmede han sig
Materialismen; hans paradokse Sætning: »Der
Mensch ist, was er isst« (Mennesket er, hvad
det spiser) er berømt og berygtet. F. virkede
kortvarigt som Docent i Erlangen, men trak sig
tilbage bl. a. som Følge af den teol. Modstand,
som fremkaldtes ved det 1830 anonymt udgivne
Skrift: »Gedanken über Tod und
Unsterblichkeit«. 1833 udkom »Gesch. d. neueren Phil. von
Bacon bis Spinoza«. Fra 1836 levede han en
Aarrække i Bruckeberg, hvor han 1837 giftede
sig med Bertha Löw. 1837 udkom en
Fremstilling af Leibniz’ Filosofi, 1838 udkom: »Pierre
Bayle«, der er et Slags Opgør med Religionen.
Han dvæler ved Bayle’s Opfattelse af Troen
som uforenelig med Filosofien og hævder, at
Dogmerne er Forbud mod at tænke. Det gøres
gældende, at Religionernes sædelige Virkning
kun er tilfældig, det er ikke dem, der
fremkalder Sædeligheden, men Mennesket, der med
sin individuelle sædelige Kraft arbejder imod
den Skæbne at virke usædelig, som enhver
positiv Religion ellers hjemfalder til. En Gud, der
selv handler stik imod de sædelige Love, kan
ikke anses for god. - 1841 udkom F.’s berømteste
Værk »Das Wesen des Christenthums«, der i
lige høj Grad vakte Forbitrelse i konservative og
Jubel i radikale Kredse. Man maa selv have
oplevet Bogens befriende Virkning for at kunne
gøre sig en Forestilling derom, siger F. Engels.
1845 udgav han »Das Wesen der Religion«.
Vinteren 1848-49 holdt han offentlige
Forelæsninger i Heidelberg om Religionens Væsen. Hans
»Vorlesungen u. d. W. d. Relig.« (1851) giver
en Sammenfatning og Forklaring af hans
hidtidige Skr. 1857 udkom »Theogenie«, det Skr.,
han selv ansaa for sit modneste. Hans
økonomiske Forhold ødelagdes 1860, han maatte
opgive sit Hjem og flyttede til Rechenberg ved
Nürnberg. Venner maatte træde til, Sygdom
hjemsøgte ham.
 |
| L. A. Feuerbach. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
